Person

Hlynur Pálmason

Anmeldelse
6. december 2019

’En hvid, hvid dag’ er et karakterstudie i sorgens væsen, og det er fuldstændig forrygende

»Til mine piger« står der i slutningen af den fantastiske, islandske film ’En hvid, hvid dag’. Og der er en fornemmelse af, at den islandske ’Vinterbrødre’-instruktør Hlynur Pálmason har testamenteret en forbedret, nuanceret maskulinitet til sine døtre, til alle kvinder, ja, til verden
Den pensionerede politimand Ingimundur (Ingvar Eggert Sigurdsson), der har mistet sin kone i et biluheld, vil ikke tale om det i Hlynur Pálmasons nye film, ’En hvid, hvid nat’.
Feature
29. december 2017

Det er svært at være pessimistisk på dansk films vegne

#MeToo, jagten på ny direktør for Det Danske Filminstitut og et elendigt billetsalg. Den danske filmbranche har haft sit at slås med i 2017. Men der er også meget at glæde sig over: Gode børne- og familiefilm, spændende nye filmtalenter og en lang række spændende og vellykkede film, som indholds- og formmæssigt forsøger sig med noget nyt og anderledes
Annika Bergs kulørte og energiske ungdomsdrama, ’Team Hurricane’, var den bedste danske film i 2017 og en af grundene til, at Informations filmredaktør ser optimistisk på filmbranchens fremtid.
Interview
8. december 2017

Hlynur Pálmason om ’Vinterbrødre’: ’Kunst skal altid være så tæt på katastrofe som muligt’

Der var næppe mange, der havde hørt om dansk-islandske Hlynur Pálmason, før han tog røven på de danske anmeldere med sit internationalt prisvindende sansebombardement af en debutspillefilm, ’Vinterbrødre’. Vi har talt med instruktøren bag den uventede prissluger
’Når man laver film, arbejder man med et grundlæggende paradoks; man vil skabe noget, der er levende ud fra dødt materiale. Når man skriver noget ned, så dør det. Når man fotograferer noget, dør det,’ mener Hlynur Pálmason.
Anmeldelse
7. december 2017

’Vinterbrødre’ er et tiltrængt brud med dansk films middelklasserealisme

Hlynur Pálmasons spillefilmsdebut er en film, der etablerer sit eget semiabsurde univers, hvor man ikke aner nogen psykisk facitliste bag skuespillet, hvor hver eneste frame er præget af umage og kreativt overskud, og hvor hovedpersonens kærlighedslængsel både er klamt grænseoverskridende og dybt rørende
Elliott Crosset Hove som kalkmineren Emil (i midten) i Hlynur Pálmasons poetiske ’Vinterbrødre’