Midt på menskets lillefinger
lander du på trygge vinger
Lille ven, i dag er verden slem at flyve i
Menskets jetmaskiner drøner
rammer små mariehøner
Tunge skyer går frem fra øst til vest åh, flyv forbi
og op imod himlen
og be om dejligt vejr
fra »Mariehønen«, fremført af Ib Schønberg i filmen Cirkus, 1954
Hvor forsigtig skal man være på vegne af andres følelser? Det spørgsmål er atter blevet aktuelt, efter at Danmarks Radio har trukket en række pop- og rocksange ud af den daglige afspilningsrotation på P4 og P3, fordi man, med P3-chef Henrik
Heides ord til Berlingske Tidende i går, »skal være
meget varsom« med at såre andres følelser, her i
efterklangen af terroren mod World Trade Center og Pentagon...