Krige er uforudsigelige, og det gør det vanskeligt at tænke systematisk om dem. Alligevel gør den politiske tænker Arthur Ripstein forsøget med en analytisk kraftpræstation af en bog, der udpeger oplysningsfilosoffen Immanuel Kant som en af de helt store krigstænkere
Tidens fokus på følelser og personlige grænser undergraver vores demokratiske debat, mener den tyske filosof Svenja Flaßpöhler. I sin seneste bog ’Sensibel’ argumenterer hun for, at vi som samfund kan bruge Freuds menneskesyn til at blive mere modstandsdygtige
Moral er som en trumf, der forventes at slå alt, når den spilles ud. Og derfor sker det ofte, at nogle hævder at stå for det moralske standpunkt. Sandheden er dog, at politik altid er afvejninger af flere hensyn. Det gælder også spørgsmålet om abort, skriver sognepræst Henrik Gade Jensen i denne klumme
I min barndoms Albanien holdt vi krigsøvelser, hvor vi måtte søge til nærmeste beskyttelsesrum, og den konstante frygt for krig blev et virkningsfuldt middel for regimet til at undertrykke anderledestænkende
I et idéhistorisk storværk om det lattermilde menneske kortlægger den svenske teologiprofessor Ola Sigurdson forbindelseslinjerne mellem humor, subjektivitet og transcendens med både lup og vingefang
Hun er sin generations måske vigtigste fornyer af den måde, vi taler og tænker om æstetik på. Og hun mener ikke, at Kants gamle kategorier om det skønne og sublime rækker længere. I stedet finder den amerikanske stjerneforsker Sianne Ngai nuttethed og gakkede gangarter i alt fra minimalistisk orkestermusik til Hello Kitty
I en tid, hvor det gælder om at mene noget, og hvor åndsfæller forskanser sig på de sociale medier, er der hårdt brug for at skelne mellem mening og tænkning. Filosof Søren Gosvig Olesen indkredser her den afgørende forskel med hjælp fra Immanuel Kant og Hannah Arendt
Den amerikanske filosof Eugene Thacker har skrevet en pessimistisk bog om pessimisme. Den lægger i lidt for høj grad op til, at læseren nyder sit eget sortsyn
Den unge klimaaktivist Esther Kjeldahl kritiseres for at lade følelserne få tag over fornuften i sin nye bog. Men det er meningsløst. De unge aktivisters følelser af vrede og indignation kan sagtens være drivkraft i en oplyst og indsigtsfuld klimakamp
Hvad nu, hvis man kan tegne en politisk profil af et parti ved ikke kun at se på de love, de får vedtaget, men også, hvad der fik dem til at overtræde de love, de selv forvaltede?
Immanuel Kant revolutionerede på ti år vores tænkning af erkendelse, moral og kunst. Og hans eget liv er et overraskende eksempel på, hvordan man bliver rigtig fri
Videnskab. Nyt dansk oversigtsværk over oplysningstiden er stærkt tiltrængt i en tid, hvor det politiske flertal bæres af folk, for hvem oplysningsbegrebet er en pestilens
Der er i dag 200 år siden, den måske væsentligste moderne filosof, Immanuel Kant, døde. Filosoffen Thomas Schwarz Wentzer skriver her et essay om filosoffen og hans dødsdag
Den amerikanske filosof Eugene Thacker har skrevet en pessimistisk bog om pessimisme. Den lægger i lidt for høj grad op til, at læseren nyder sit eget sortsyn
I en ’postfaktuel æra’ skal der værnes om den gode journalistik, fordi den kan træne, pleje og skærpe den kollektive forstand. De mindre gode journalister skaber umyndige læsere, der ikke længere evner at skelne mellem sandt og falsk
