Person

Immanuel Kant

FOLK

Bare barn af sin tid? Kants racisme rokker igen ved hans piedestal

Center for Vild Analyse: På med sølvpapirshatten

Aldrig har Immanuel Kants slogan om at adlyde myndighederne, men alligevel ræsonnere ud over alle grænser, været mere aktuelt

Ikke et ord om corona – og så alligevel

Den italienske filosof Roberto Espositos bog ’Communitas’ – Fællesskabet – bør læses af alle og enhver, der frygter grænseoverskridende og ukontrollable fænomener som coronavirussen og flygtningestrømmene. Den provokerende erkendelse er, at fællesskabet hverken bygger på etnicitet, tro, en fælles historie eller en kulturel substans

Menneskets historie kræver en ledetråd

Ny bog genbesøger Immanuel Kants historiefilosofi og reflekterer over Vestens historiske forfatning i en tid, hvor den nære fremtid kan synes lige så usikker som den fjerne

Læst udefra: Læs Kant, som du vil, men afliv ikke hans tænkning

Med Immanuel Kant blev tænkningen menneskelig, siges det. Denne begivenhed er lige så central for den vestlige filosofihistorie, som den kan være vanskelig at formidle. Ny introduktion fejler, hvor andet populærfilosofi undertiden også gør

Ateismen er blevet mangfoldig

Ateismens historie har været kendetegnet ved pointeret negation: Vi er dem, der ikke tror på guder. Dette ’vi’ bliver sjældent bragt i organiseret fællesskab, for som det ofte lyder: Man laver heller ikke en klub for folk, der ikke samler på frimærker. Men det skyldes måske, at der gives mange slags ateismer?

Panik i stemmeboksen? Så stem som din yndlingsfilosof!

Er du til Sartre, så stem på Liberal Alliance. Hannah Arendt sender dig armene på Alternativet ... og med Machiavelli (okay, det er næsten for nemt) havner du hos Dansk Folkeparti. Alle partier har en filosof. De ved det ikke selv, men det gør du, når du har læst denne guide

Læst udefra: Frihed er ikke noget, der er, men noget, der sker

Den store tyske filosof Hegel forstod frihed som en bevægelse mellem befrielse og ufrihedens genkomst i form af den ’anden natur’. Ny bog genaktualiserer Hegels dynamiske frihedsbegreb

Forsker: Filmvolden kan lære os, hvad det betyder at være menneske – med potentialet til at blive både offer og gerningsmand

Hvis man vil forstå filmvoldens værdi, må man først sætte sig ind i Immanuel Kants ide om ’det sublime’, der overskrider det, som blot er skønt eller smukt. Filmvolden kan nemlig overvælde os på en måde, så vi kommer til at reflektere over vores egen menneskelighed. Det mener den amerikanske professor Robert Appelbaum, der har forsket i voldens æstetik

Fornuft og følelse på preussisk

Hvad stiller fornuften egentlig op, når den opdager, at det er ufornuftigt at antage, at alting er fornuftigt, men hvor den stadig gerne vil kunne forstå den på mange måder ufornuftige verden, vi befinder os i? Sådan kunne man formulere en af de grundlæggende problemstillinger hos filosoffen Friedrich Schelling, hvis forelæsninger ’Om den nyere filosofis historie’ nu udkommer på dansk

Sider

Mest læste

  1. Bare barn af sin tid? Kants racisme rokker igen ved hans piedestal
  2. Der er i dag 200 år siden, den måske væsentligste moderne filosof, Immanuel Kant, døde. Filosoffen Thomas Schwarz Wentzer skriver her et essay om filosoffen og hans dødsdag
  3. Deutschstunde, das Podcast, er nået til de tyske filosoffer. Lyt med her eller i din foretrukne podcast-app
  4. I Nørre Snede ligger Vækstcenteret, drevet af Jes Bertelsen og hans stab gennem mere end 25 år. Nu fuldender Jes Bertelsen en seks binds bogserie om bevidstheden og stiller i den anledning op til et sjældent interview
  5. Det måske væsentligste værk i hele den moderne filosofi foreligger i dag på dansk i en flot oversættelse: Velkommen til Kant på dansk
  6. Aldrig har Immanuel Kants slogan om at adlyde myndighederne, men alligevel ræsonnere ud over alle grænser, været mere aktuelt
  7. Videnskab. Nyt dansk oversigtsværk over oplysningstiden er stærkt tiltrængt i en tid, hvor det politiske flertal bæres af folk, for hvem oplysningsbegrebet er en pestilens
  8. I en ’postfaktuel æra’ skal der værnes om den gode journalistik, fordi den kan træne, pleje og skærpe den kollektive forstand. De mindre gode journalister skaber umyndige læsere, der ikke længere evner at skelne mellem sandt og falsk