Menu
Log ind

Person

Immanuel Kant

Menneskets historie kræver en ledetråd

Ny bog genbesøger Immanuel Kants historiefilosofi og reflekterer over Vestens historiske forfatning i en tid, hvor den nære fremtid kan synes lige så usikker som den fjerne

Læst udefra: Læs Kant, som du vil, men afliv ikke hans tænkning

Med Immanuel Kant blev tænkningen menneskelig, siges det. Denne begivenhed er lige så central for den vestlige filosofihistorie, som den kan være vanskelig at formidle. Ny introduktion fejler, hvor andet populærfilosofi undertiden også gør
Ateismens historie har været kendetegnet ved pointeret negation: Vi er dem, der ikke tror på guder. Dette ’vi’ bliver sjældent bragt i organiseret fællesskab, for som det ofte lyder: Man laver heller ikke en klub for folk, der ikke samler på frimærker. Men det skyldes måske, at der gives mange slags ateismer?

Ateismen er blevet mangfoldig

Ateismens historie har været kendetegnet ved pointeret negation: Vi er dem, der ikke tror på guder. Dette ’vi’ bliver sjældent bragt i organiseret fællesskab, for som det ofte lyder: Man laver heller ikke en klub for folk, der ikke samler på frimærker. Men det skyldes måske, at der gives mange slags ateismer?
Er du til Sartre, så stem på Liberal Alliance. Hannah Arendt sender dig armene på Alternativet ... og med Machiavelli (okay, det er næsten for nemt) havner du hos Dansk Folkeparti. Alle partier har en filosof. De ved det ikke selv, men det gør du, når du har læst denne guide

Panik i stemmeboksen? Så stem som din yndlingsfilosof!

Er du til Sartre, så stem på Liberal Alliance. Hannah Arendt sender dig armene på Alternativet ... og med Machiavelli (okay, det er næsten for nemt) havner du hos Dansk Folkeparti. Alle partier har en filosof. De ved det ikke selv, men det gør du, når du har læst denne guide

Læst udefra: Frihed er ikke noget, der er, men noget, der sker

Den store tyske filosof Hegel forstod frihed som en bevægelse mellem befrielse og ufrihedens genkomst i form af den ’anden natur’. Ny bog genaktualiserer Hegels dynamiske frihedsbegreb
Ingmar Bergmans film ’Skammen’ (1968) ender med, at hovedpersonerne er fanget uden håb i en båd midt på havet. Det er et eksempel på både livgivende og forfærdelig trist kunst, mener Robert Appelbaum.

Forsker: Filmvolden kan lære os, hvad det betyder at være menneske – med potentialet til at blive både offer og gerningsmand

Hvis man vil forstå filmvoldens værdi, må man først sætte sig ind i Immanuel Kants ide om ’det sublime’, der overskrider det, som blot er skønt eller smukt. Filmvolden kan nemlig overvælde os på en måde, så vi kommer til at reflektere over vores egen menneskelighed. Det mener den amerikanske professor Robert Appelbaum, der har forsket i voldens æstetik

Fornuft og følelse på preussisk

Hvad stiller fornuften egentlig op, når den opdager, at det er ufornuftigt at antage, at alting er fornuftigt, men hvor den stadig gerne vil kunne forstå den på mange måder ufornuftige verden, vi befinder os i? Sådan kunne man formulere en af de grundlæggende problemstillinger hos filosoffen Friedrich Schelling, hvis forelæsninger ’Om den nyere filosofis historie’ nu udkommer på dansk
Immanuel Kant hilser enhver kritik velkommen, så længe den er saglig. Kant kan læses som en opfordring til at træde ud af vores selvskabte umyndighed – også selv om det er vanskeligt. Det handler om at genvinde modet til at træde et skridt ind i det ukendte.

Et demokrati kræver myndige mennesker. Det skal journalistikken hjælpe med

I en ’postfaktuel æra’ skal der værnes om den gode journalistik, fordi den kan træne, pleje og skærpe den kollektive forstand. De mindre gode journalister skaber umyndige læsere, der ikke længere evner at skelne mellem sandt og falsk

Kants guide til dig, der gerne vil ledes på vej til at kunne lede dig selv

I tekstsamlingen ’Oplysning, historie, fremskridt’ forsøger den tyske oplysningsfilosof Immanuel Kant at løsne den gordiske fornuftsknude, han selv har slået
Det hele er objekter – der findes ikke en stump virklighed, som blot er et resultat af, hvordan vi opfatter den, pointerer Harman.

Ny bog: Virkeligheden er til

Efter den såkaldt ’sproglige vending’ er turen nu kommet til den ’realistiske vending’. Det hævder forfatterne til en videnskabsteoretisk bog udstyret med titlen ’Spekulativ realisme’. Men kan virkeligheden begribes, som den er i sig selv, uafhængigt af, hvordan vi betragter og taler om den?

Sider

Mest læste

  1. Frihedens filosof
    Der er i dag 200 år siden, den måske væsentligste moderne filosof, Immanuel Kant, døde. Filosoffen Thomas Schwarz Wentzer skriver her et essay om filosoffen og hans dødsdag
  2. Hvor langt rækker fornuften?
    Det måske væsentligste værk i hele den moderne filosofi foreligger i dag på dansk i en flot oversættelse: Velkommen til Kant på dansk
  3. Et demokrati kræver myndige mennesker. Det skal journalistikken hjælpe med
    I en ’postfaktuel æra’ skal der værnes om den gode journalistik, fordi den kan træne, pleje og skærpe den kollektive forstand. De mindre gode journalister skaber umyndige læsere, der ikke længere evner at skelne mellem sandt og falsk
  4. Vi kan ikke gå tilbage til Kant, for vi er aldrig kommet videre
    Immanuel Kant revolutionerede på ti år vores tænkning af erkendelse, moral og kunst. Og hans eget liv er et overraskende eksempel på, hvordan man bliver rigtig fri
  5. Da mennesket blev myndigt
    Videnskab. Nyt dansk oversigtsværk over oplysningstiden er stærkt tiltrængt i en tid, hvor det politiske flertal bæres af folk, for hvem oplysningsbegrebet er en pestilens
  6. Mennesket, lykken og fremskridtet
    En oplysningstænker i populærvidenskabelige øvelser; Kants morsomme forelæsninger om mennesket er nu udkommet på norsk
  7. Mere eller mindre metafysik
    Immanuel Kants lille skrift om metafysikkens eventuelle fremskridt udkommer nu på dansk
  8. Menneskets historie kræver en ledetråd
    Ny bog genbesøger Immanuel Kants historiefilosofi og reflekterer over Vestens historiske forfatning i en tid, hvor den nære fremtid kan synes lige så usikker som den fjerne