Person

Imre Kertész

Essay
3. december 2021

Litteraturen er den erindring, Europa forsøger at undslippe

Fra Imre Kertész til Christa Wolf og Marguerite Duras, fra Thorkild Hansen til W.G. Sebald. Litteraturens korrektion af den førte politik af glemsel og fortrængning efter Anden Verdenskrig og en voldelig fortid udgør den fjerde af fem hovedstrømninger i nyere europæisk litteratur
Fra Imre Kertész til Christa Wolf og Marguerite Duras, fra Thorkild Hansen til W.G. Sebald. Litteraturens korrektion af den førte politik af glemsel og fortrængning efter Anden Verdenskrig og en voldelig fortid udgør den fjerde af fem hovedstrømninger i nyere europæisk litteratur
Essay
5. november 2021

Millioner af afghanere og syrere vil blive en del af den europæiske litteratur

Emigrantlitteraturen træder frem som et spejl af de nye nationalstater, der opstår i Europa, og bestemmer et omslag i periodens litteratur, der viser, at det europæiske kolonieventyr er slut. Fra Ágota Kristóf til Salman Rushdie og Abdulrazak Gurnah. Her er grundrids af første af fem hovedstrømninger i den europæiske litteratur i sidste del af det 20. og begyndelsen af det 21. århundrede
Emigrantlitteraturen træder frem som et spejl af de nye nationalstater, der opstår i Europa, og bestemmer et omslag i periodens litteratur, der viser, at det europæiske kolonieventyr er slut. Fra Ágota Kristóf til Salman Rushdie og Abdulrazak Gurnah. Her er grundrids af første af fem hovedstrømninger i den europæiske litteratur i sidste del af det 20. og begyndelsen af det 21. århundrede
Anmeldelse
9. oktober 2020

Magda Szabós mesterskab består i at filtrere og infiltrere det intime liv

Szabó skriver medrivende og uforfængeligt om at være prisgivet hinanden og historien, prisgivet rædsel og kærlighed
Magda Szabó skriver i ’Døren’ medrivende og uforfængeligt om at være prisgivet hinanden og historien, prisgivet rædsel og kærlighed, samtidig. Og Szabós romanklassiker fra 1987, som nu foreligger i Péter Eszterhás’ mesterlige oversættelse, bekræfter, at hun hører til blandt de ungarske, ja, europæiske hovednavne.
Leder
28. februar 2020

Ungarn fjerner jødiske forfattere fra deres litteraturkanon. Det er totalitær kulturpolitik

Ungarn har ændret sin nationale litteraturkanon. Den jødiske forfatter Imre Kertész og andre af landets store forfattere er blevet erstattet med nationalistiske og antisemitiske forfattere, som idealiserer det gamle Ungarn
Her ses præsten Loránt Hegedüs og hans kone under en aktion mod den ungarske litteraturkanon foran en statue af Miklós Horthy i 2013. De mente ikke, at en litteraturkanon skulle introducere deres børn til jødiske forfattere.
16. april 2016

Bogfolk

På direkte live tv hos tyske ZDF ville Böhmermann undersøge og tematisere grænsen for den kunstneriske ytringsfrihed, så han viste godt, at han med sit smædedigt overskred den juridiske grænse mellem kunstnerisk frihed og fornedrende tale
Klumme
2. april 2016

Vestlig kultur

Der findes ikke noget håb i Auschwitz, sådan som filmen – omend tøvende – fristes til at pege på. Lige det ved man godt i litteraturen
Der findes ikke noget håb i Auschwitz, sådan som filmen – omend tøvende – fristes til at pege på. Lige det ved man godt i litteraturen
1. april 2016

Han skrev sandere om Auschwitz

Han var en af de vigtigste fornyere af romanen, når han skrev om sine erfaringer fra Auschwitz, og en af de vigtigste tænkere til at forstå sammenhængen mellem den vestlige kultur og Holocaust. Den ungarske forfatter og nobelpristager Imre Kertész er død 86 år gammel
’Jeg havde et vidunderligt liv. Først var jeg Auschwitz-fange, så modtog jeg de største tyske civile udmærkelser, det er morsomt og uforklarligt.’ Sådan sagde Imre Kertész i det sidste interview, han gav i 2013.
Anmeldelse
11. oktober 2013

Det sidste suk

Imre Kertész’ sene dagbøger tilbyder et enestående kig ind i nobelprisforfatterens værksted og hans altid overvågne kulturkritik. Men værket er også et vidnesbyrd om et sidste hovedværk, der ikke kan skrives og en stor forfatter og tænker, der er ved at forlade den europæiske scene
Interview
11. oktober 2013

Jeg var en Holocaustklovn

Litteraturen har aldrig været vigtig for Imre Kertész. Det var hans mål at finde et sprog for totalitarismen. Desillusioneret står han tilbage; reduceret til en brik i vidnesbyrdindustrien. Det var den, man belønnede med Nobelprisen. Ikke ham
Imre Kertész modtog i 2002 Nobelprisen i litteratur.
23. juli 2013

1970'erne: Auschwitz, naturligvis

Ungarske Imre Kertész’ roman ’De skæbneløse’ gav os 30 år efter Anden Verdenskrig et radikalt anderledes billede af de tyske arbejds- og udryddelseslejre. Ofrenes og alle passives ’gode vilje’ var en del af deres årsag
Imre Kertész beskriver et vilkår, en skæbne, ikke kun for de enkelte overlevende fra kz-lejrene, men også for det europæiske samfund, de vendte tilbage til.

Sider

  • Anmeldelse
    9. oktober 2020

    Magda Szabós mesterskab består i at filtrere og infiltrere det intime liv

    Szabó skriver medrivende og uforfængeligt om at være prisgivet hinanden og historien, prisgivet rædsel og kærlighed
    Magda Szabó skriver i ’Døren’ medrivende og uforfængeligt om at være prisgivet hinanden og historien, prisgivet rædsel og kærlighed, samtidig. Og Szabós romanklassiker fra 1987, som nu foreligger i Péter Eszterhás’ mesterlige oversættelse, bekræfter, at hun hører til blandt de ungarske, ja, europæiske hovednavne.
  • Baggrund
    20. august 2009

    Litteraturens vrede stemmer

    Hvordan er det egentlig med den litteratur, som raser, skælder ud, fornærmer, chokerer og provokerer? Den litteratur, som destruerer i stedet for at bygge op? Lilian Munk Rösing begiver sig i dette essay på sporet af en vred litteratur og dens skabende potentiale
    Hvordan er det egentlig med den litteratur, som raser, skælder ud, fornærmer, chokerer og provokerer? Den litteratur, som destruerer i stedet for at bygge op? Lilian Munk Rösing begiver sig i dette essay på sporet af en vred litteratur og dens skabende potentiale
  • Anmeldelse
    7. maj 2009

    Helvede på jord

    Primo Levi er en af de få italienske jøder, der overlevede Auschwitz og har skrevet stærkest om sine erfaringer. Nu er hans tre bøger med vidnesbyrd samlet i én mesterlig udgivelse
    Primo Levi er en af de få italienske jøder, der overlevede Auschwitz og har skrevet stærkest om sine erfaringer. Nu er hans tre bøger med vidnesbyrd samlet i én mesterlig udgivelse
  • Essay
    3. december 2021

    Litteraturen er den erindring, Europa forsøger at undslippe

    Fra Imre Kertész til Christa Wolf og Marguerite Duras, fra Thorkild Hansen til W.G. Sebald. Litteraturens korrektion af den førte politik af glemsel og fortrængning efter Anden Verdenskrig og en voldelig fortid udgør den fjerde af fem hovedstrømninger i nyere europæisk litteratur
    Fra Imre Kertész til Christa Wolf og Marguerite Duras, fra Thorkild Hansen til W.G. Sebald. Litteraturens korrektion af den førte politik af glemsel og fortrængning efter Anden Verdenskrig og en voldelig fortid udgør den fjerde af fem hovedstrømninger i nyere europæisk litteratur
  • Klumme
    2. april 2016

    Vestlig kultur

    Der findes ikke noget håb i Auschwitz, sådan som filmen – omend tøvende – fristes til at pege på. Lige det ved man godt i litteraturen
    Der findes ikke noget håb i Auschwitz, sådan som filmen – omend tøvende – fristes til at pege på. Lige det ved man godt i litteraturen
  • Anmeldelse
    4. juni 2009

    Der var også lykkelige dage i Auschwitz

    For første gang på dansk får vi polske Tadeusz Borowskis på én gang nøgternt-realistiske og poetiske fortællinger om liv og død i Auschwitz og Dachau
    Ærligt. I -Hos os i Auschwitz- fortæller Tadeusz Borowski uden omsvøb og meget personligt om livet i Auschwitz - og ikke mindst hvad han selv gjorde for at holde sig i live.
  • Nyhed
    4. april 2009

    'Han skulle bare have den pris'

    Den norske forfatter Per Petterson forener det smalle med det brede, så både høj som lav kan læse med. I går blev han hædret med Nordisk Råds Litteraturpris for romanen 'Jeg forbander tidens flod'. Fuld fortjent, lyder det fra forfatteren Helle Helle, der selv var nomineret
    Den norske forfatter Per Petterson forener det smalle med det brede, så både høj som lav kan læse med. I går blev han hædret med Nordisk Råds Litteraturpris for romanen 'Jeg forbander tidens flod'. Fuld fortjent, lyder det fra forfatteren Helle Helle, der selv var nomineret
  • 1. september 2006

    Findes der lykke i en koncentrationslejr?

    Ungarske Lajos Koltai formår at gøre en stor og anderledes film ud af Imre Kertész' roman 'De skæbneløse'