Person

Imre Kertész

Nyhed
15. juni 2006

Svante Weiler forlader Nordstedts

Svante Weiler, der er en af Sveriges mest anerkendte forlæggere og redaktør for prominente forfattere som Imre Kertész, Slavenka Drakulic, P O Enquist, Torgny Lindgren og Agneta Pleijel forlader Nordstedts forlag...
Nyhed
2. marts 2006

Andrukhovitj får vigtig europæisk pris

Den ukrainske forfatter, essayist og oversætter Jurij Andrukhovitj får årets pris for 'Europæisk forståelse', der hvert år bliver uddelt i forbindelse med bogmessen i Leipzig i marts...
Nyhed
16. juni 2005

Imre Kertèsz, den fremmede

Ingen tyskkyndig læser af Kertész vil ønske at være uden juniudgaven af det schweiziske kulturtidsskrift DU nr. 757. I kompakt form vises kernen i forfatterskabet. Blandt de fine essays må fremhæves László Földényjs Den identitetsløse og hans jeg, ti begreber fra en IK-ordbog, som når ind til værkets kerne...
15. april 2005

Giv os boganmeldelserne tilbage

Aviserne anmelder færre og færre bøger. Avisredaktører har tunnelsyn
16. marts 2005

Der findes intet alternativ til at tvivle

Måned efter måned sad den kroatiske forfatter og journalist Slavenka Drakulic bag den skudsikre glasvæg i retssalen i Haag og fulgte processerne mod krigsforbryderne fra borgerkrigen i eks-Jugoslavien. Hendes konklusion: Ondskaben er banal. På anklage-bænken sidder ganske almindelige mennesker. For hendes bog om processerne modtager Drakulic i aften prisen for europæisk forståelse i forbindelse med bogmessen i Leipzig
4. marts 2005

Tysk kulturimperialisme – på engelsk

Tyske Thierry Cherval foreslår at gøre engelsk til fællessprog for Europa. Men for at vi ikke skal havne i laveste, kulturelle fællesnævner, har han sørget for, at den tyske kulturdebat nu også bliver tilgængelig på engelsk. Perlentaucher erobrer England...
Nyhed
3. marts 2005

Litteratur skrives på litteratur

’Fuldmoden’, ’begavet og musisk’, skrev anmelderne om den 32-årige Adda Djørups debutdigte. Selv arbejder hun som indvandrerlærer og elsker ord, man støder tåen på
18. februar 2005

Pauserne mellem pinslerne

Filmen ’Fateless’, der er baseret på Imre Kertész’ roman ’De skæbneløse’ om en teenagedreng, der sendes i koncentrations-lejr, er ikke bare endnu en skildring af Auschwitz – det er den første virkelige skildring af Auschwitz
10. februar 2005

Billiardkugle-dramaturgi rammer Berlin

I går begyndte filmfestivalen i Berlin. Jurypræsident Roland Emmerich konstaterede selvtilfreds, at de kringlede auteurfilms tid er forbi. Films succes afhænger af deres evne til at forenkle det komplicerede, supplerede festivalchef Dieter Kosslick
27. januar 2005

Det skete, så det kan ske igen

Hvad der gjorde Auschwitz muligt, og hvor holocaust adskiller sig fra Gulag, var den mentale medvirken og medviden folkene lagde for dagen

Sider

  • Anmeldelse
    9. oktober 2020

    Magda Szabós mesterskab består i at filtrere og infiltrere det intime liv

    Szabó skriver medrivende og uforfængeligt om at være prisgivet hinanden og historien, prisgivet rædsel og kærlighed
    Magda Szabó skriver i ’Døren’ medrivende og uforfængeligt om at være prisgivet hinanden og historien, prisgivet rædsel og kærlighed, samtidig. Og Szabós romanklassiker fra 1987, som nu foreligger i Péter Eszterhás’ mesterlige oversættelse, bekræfter, at hun hører til blandt de ungarske, ja, europæiske hovednavne.
  • Baggrund
    20. august 2009

    Litteraturens vrede stemmer

    Hvordan er det egentlig med den litteratur, som raser, skælder ud, fornærmer, chokerer og provokerer? Den litteratur, som destruerer i stedet for at bygge op? Lilian Munk Rösing begiver sig i dette essay på sporet af en vred litteratur og dens skabende potentiale
    Hvordan er det egentlig med den litteratur, som raser, skælder ud, fornærmer, chokerer og provokerer? Den litteratur, som destruerer i stedet for at bygge op? Lilian Munk Rösing begiver sig i dette essay på sporet af en vred litteratur og dens skabende potentiale
  • 19. december 2003

    Ægte sort

    HER I JULETIDEN skal vi jo handle i en positiv ånd, så vi vil gerne i anledning af højtiden forære læserne en juledekoration af moderne, positive udsagn: »Man skal se muligheder og ikke begrænsninger...
  • Nyhed
    4. april 2009

    'Han skulle bare have den pris'

    Den norske forfatter Per Petterson forener det smalle med det brede, så både høj som lav kan læse med. I går blev han hædret med Nordisk Råds Litteraturpris for romanen 'Jeg forbander tidens flod'. Fuld fortjent, lyder det fra forfatteren Helle Helle, der selv var nomineret
    Den norske forfatter Per Petterson forener det smalle med det brede, så både høj som lav kan læse med. I går blev han hædret med Nordisk Råds Litteraturpris for romanen 'Jeg forbander tidens flod'. Fuld fortjent, lyder det fra forfatteren Helle Helle, der selv var nomineret
  • Anmeldelse
    7. maj 2009

    Helvede på jord

    Primo Levi er en af de få italienske jøder, der overlevede Auschwitz og har skrevet stærkest om sine erfaringer. Nu er hans tre bøger med vidnesbyrd samlet i én mesterlig udgivelse
    Primo Levi er en af de få italienske jøder, der overlevede Auschwitz og har skrevet stærkest om sine erfaringer. Nu er hans tre bøger med vidnesbyrd samlet i én mesterlig udgivelse
  • Leder
    28. februar 2020

    Ungarn fjerner jødiske forfattere fra deres litteraturkanon. Det er totalitær kulturpolitik

    Ungarn har ændret sin nationale litteraturkanon. Den jødiske forfatter Imre Kertész og andre af landets store forfattere er blevet erstattet med nationalistiske og antisemitiske forfattere, som idealiserer det gamle Ungarn
    Her ses præsten Loránt Hegedüs og hans kone under en aktion mod den ungarske litteraturkanon foran en statue af Miklós Horthy i 2013. De mente ikke, at en litteraturkanon skulle introducere deres børn til jødiske forfattere.
  • Anmeldelse
    15. oktober 2009

    Selv fornedrelsen har en skønhed

    En af Herta Müllers tidlige bøger fra før flugten til Vest viser forfatteren fra sin hårdeste og samtidig mest poetiske side
  • 23. juli 2013

    1970'erne: Auschwitz, naturligvis

    Ungarske Imre Kertész’ roman ’De skæbneløse’ gav os 30 år efter Anden Verdenskrig et radikalt anderledes billede af de tyske arbejds- og udryddelseslejre. Ofrenes og alle passives ’gode vilje’ var en del af deres årsag
    Imre Kertész beskriver et vilkår, en skæbne, ikke kun for de enkelte overlevende fra kz-lejrene, men også for det europæiske samfund, de vendte tilbage til.