Menu
Log ind

Person

Inger Christensen

Forfatter Sofie Isager Ahl har oversat digteren Mei-mei Berssenbrugges digtsamling ‘Hallo, Roserne’, hvor planterne er til stede i egen ret med sit eget liv.

Anemoner, abrikostræer, bregner, cikorie og cypres: Litteraturen skal forbinde os til naturen igen

Forfatter, oversætter og antropolog Sofie Isager Ahl har skrevet en roman om naboplanter og nu oversat Mei-mei Berssenbrugges digtsamling ’Hallo, roserne’, hvor planter fremstår som levende væsner i egen ret. Begge bøger er gode eksempler på litteraturens fornyede interesse for natur, der hjælper os med at finde nye måder at beskrive ikkemenneskelige størrelser på i en klimakatastrofisk virkelighed

Fra istid til isbombe

Genskrivning af Inger Christensen lider af munter perspektivforsnævring
Inger Christensen i selskab med Klaus Rifbjerg og Ole Sarvig i forbindelse med, at Det danske akademi tildeler hende Kjeld Abell-prisen.

Inger Christensens essays er både aktuelle og usamtidige

Der er utroligt mange fine sprogglimt undervejs i genudgivelsen af Inger Christensens to samlinger af prosatekster. Men tilbage står dog spørgsmålet: Hvorfor ikke bare genudgive de to oprindelige samlinger, sådan som de var?
Gennem fem år rejser Thomas Boberg rundt i Etiopien, Sudan og Gambia for at kunne skrive rejseromanen ’Africana’ og give Afrika sin egen stemme. Livets smertepunkter er stadig de samme, men undervejs finder han kærligheden til en kvinde og et helt kontinent

»Afrika er ikke bare Vestens skrotkontinent, Afrika er det væsentligste, du kan beskæftige dig med, hvis du vil forstå vores verden«

Gennem fem år rejser Thomas Boberg rundt i Etiopien, Sudan og Gambia for at kunne skrive rejseromanen ’Africana’ og give Afrika sin egen stemme. Livets smertepunkter er stadig de samme, men undervejs finder han kærligheden til en kvinde og et helt kontinent

Er du en robot?

Lone Hørslevs nye digtsamling begynder som andenhånds post-poesi, men udvikler sig originalt og intenst

Kunstens nødvendighed

Det er alene gennem den æstetiske og poetiske prisme, at vi kan forstå det menneskelige potentiale for at indgå i verdens skønhed, som ligger iboende i os alle. Det viser Inger Christensen
Inger Christensen døde 2. januar 2009. Hun blev 73 år. 

Der er så meget orden i så vildt et kaos i Inger Christensens efterladte tekster

For Erik Skyum-Nielsen giver udgivelsen af Inger Christensens efterladte manuskripter anledning til megen fryd over at besøge hendes tidlige digte, men også til en eftertanke over styrken i og faren ved det lille ord ’jeg’
Inger Christensen
Det væltede ud med digte, notater og udkast til romaner fra Inger Christensens arkiv. Det er blevet til ’Verden ønsker at se sig selv’, en bog på 955 sider.

Arkivet findes; digtene, notaterne og udkastene findes

Inger Christensen er en af de største europæiske forfattere i det 20. århundrede, en af de få, man stadig vil kunne huske om 100 år – og ikke kun i Danmark. I ti år, siden Inger Christensens død, har hendes efterladte papirer samlet støv i et arkiv på Det Kongelige Bibliotek. Nu udkommer de i et gigantisk mammutværk på knap 1.000 sider, der kaster nyt lys over den verdensberømte digters arbejdsproces

’Verden ønsker at se sig selv’ er et intimt og svimlende indblik i Inger Christensens værksted

Det er for Tue Andersen Nexø i skitserne til digtsamlingen ’alfabet’, at de virkelige sensationer findes, og sådan er det en svimmel lykke at vandre rundt i Inger Christensens efterladte skitser, udkast og lejlighedstekster

Inger Christensen og den sensationelle Parisroman

Af alt, hvad der er svært at læse i Inger Christensens efterladte skrifter, er Parisprojektet næsten det sværeste. Men for Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen er det også noget af det fineste. Det spændende er ikke så meget det sensationelle i, at der findes en roman, som en stor forfatter aldrig fik skrevet. Det bliver snarere en kvalitet ved teksten i sig selv, at den netop kun kan læses i denne form

Sider

Mest læste

  1. Kan man læse Inger Christensen?
    Brillant, overvældende, en fantastisk rigdom: Letkøbte superlativer overskygger læsningen af Inger Christensens bøger. Kan det være anderledes, når de er, som de er? Tue Andersen Nexø skriver om en levende klassiker Hvis nogen digter i Danmark er en levende klassiker, må det være Inger Christensen...
  2. »Afrika er ikke bare Vestens skrotkontinent, Afrika er det væsentligste, du kan beskæftige dig med, hvis du vil forstå vores verden«
    Gennem fem år rejser Thomas Boberg rundt i Etiopien, Sudan og Gambia for at kunne skrive rejseromanen ’Africana’ og give Afrika sin egen stemme. Livets smertepunkter er stadig de samme, men undervejs finder han kærligheden til en kvinde og et helt kontinent
  3. Hvad kun kirken kan
    Stadigt flere melder sig ud af folkekirken. Knap 20.000 i år. Debatten om folkekirkens krise raser. Skærer vi al virakken om ’homovielser’ og ’tivolisering’ af kirken bort, står det interessante spørgsmål tilbage: Hvad kan kirken egentlig tilbyde det moderne menneske, som det ikke kan få andre steder?
  4. Arkivet findes; digtene, notaterne og udkastene findes
    Inger Christensen er en af de største europæiske forfattere i det 20. århundrede, en af de få, man stadig vil kunne huske om 100 år – og ikke kun i Danmark. I ti år, siden Inger Christensens død, har hendes efterladte papirer samlet støv i et arkiv på Det Kongelige Bibliotek. Nu udkommer de i et gigantisk mammutværk på knap 1.000 sider, der kaster nyt lys over den verdensberømte digters arbejdsproces
  5. Der er meget at glæde sig over i Inger Christensens efterladte tekster
    Udover alle Inger Christensens vidunderlige bøger findes der også på Det Kongelige Bibliotek en skatkiste af et arkiv, som Gyldendal nu med sin julebog giver læserne forsmag på
  6. Inger Christensen-bogen giver os helt nye tekster og et indblik i en stor digters skabelsesproces
    På tirsdag udgiver forlaget Gyldendal mammutudgivelsen ’Verden ønsker at se sig selv – digte prosa udkast’, som er en lang række af Inger Christensens tekster, der aldrig tidligere har været udgivet. Det hylder vi i ugens bogtillæg
  7. Inger Christensen er død
    Inger Christensen, en af Danmarks største digtere i nyere tid, er død i en alder af 73 år. Inger Christensen ville være fyldt 74 den 16. januar
  8. Anemoner, abrikostræer, bregner, cikorie og cypres: Litteraturen skal forbinde os til naturen igen
    Forfatter, oversætter og antropolog Sofie Isager Ahl har skrevet en roman om naboplanter og nu oversat Mei-mei Berssenbrugges digtsamling ’Hallo, roserne’, hvor planter fremstår som levende væsner i egen ret. Begge bøger er gode eksempler på litteraturens fornyede interesse for natur, der hjælper os med at finde nye måder at beskrive ikkemenneskelige størrelser på i en klimakatastrofisk virkelighed