Person

Inger Christensen

Anemoner, abrikostræer, bregner, cikorie og cypres: Litteraturen skal forbinde os til naturen igen

Forfatter, oversætter og antropolog Sofie Isager Ahl har skrevet en roman om naboplanter og nu oversat Mei-mei Berssenbrugges digtsamling ’Hallo, roserne’, hvor planter fremstår som levende væsner i egen ret. Begge bøger er gode eksempler på litteraturens fornyede interesse for natur, der hjælper os med at finde nye måder at beskrive ikkemenneskelige størrelser på i en klimakatastrofisk virkelighed

Fra istid til isbombe

Genskrivning af Inger Christensen lider af munter perspektivforsnævring

Inger Christensens essays er både aktuelle og usamtidige

Der er utroligt mange fine sprogglimt undervejs i genudgivelsen af Inger Christensens to samlinger af prosatekster. Men tilbage står dog spørgsmålet: Hvorfor ikke bare genudgive de to oprindelige samlinger, sådan som de var?

»Afrika er ikke bare Vestens skrotkontinent, Afrika er det væsentligste, du kan beskæftige dig med, hvis du vil forstå vores verden«

Gennem fem år rejser Thomas Boberg rundt i Etiopien, Sudan og Gambia for at kunne skrive rejseromanen ’Africana’ og give Afrika sin egen stemme. Livets smertepunkter er stadig de samme, men undervejs finder han kærligheden til en kvinde og et helt kontinent

Er du en robot?

Lone Hørslevs nye digtsamling begynder som andenhånds post-poesi, men udvikler sig originalt og intenst

Kunstens nødvendighed

Det er alene gennem den æstetiske og poetiske prisme, at vi kan forstå det menneskelige potentiale for at indgå i verdens skønhed, som ligger iboende i os alle. Det viser Inger Christensen

Der er så meget orden i så vildt et kaos i Inger Christensens efterladte tekster

For Erik Skyum-Nielsen giver udgivelsen af Inger Christensens efterladte manuskripter anledning til megen fryd over at besøge hendes tidlige digte, men også til en eftertanke over styrken i og faren ved det lille ord ’jeg’
Inger Christensen

Arkivet findes; digtene, notaterne og udkastene findes

Inger Christensen er en af de største europæiske forfattere i det 20. århundrede, en af de få, man stadig vil kunne huske om 100 år – og ikke kun i Danmark. I ti år, siden Inger Christensens død, har hendes efterladte papirer samlet støv i et arkiv på Det Kongelige Bibliotek. Nu udkommer de i et gigantisk mammutværk på knap 1.000 sider, der kaster nyt lys over den verdensberømte digters arbejdsproces

’Verden ønsker at se sig selv’ er et intimt og svimlende indblik i Inger Christensens værksted

Det er for Tue Andersen Nexø i skitserne til digtsamlingen ’alfabet’, at de virkelige sensationer findes, og sådan er det en svimmel lykke at vandre rundt i Inger Christensens efterladte skitser, udkast og lejlighedstekster

Inger Christensen og den sensationelle Parisroman

Af alt, hvad der er svært at læse i Inger Christensens efterladte skrifter, er Parisprojektet næsten det sværeste. Men for Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen er det også noget af det fineste. Det spændende er ikke så meget det sensationelle i, at der findes en roman, som en stor forfatter aldrig fik skrevet. Det bliver snarere en kvalitet ved teksten i sig selv, at den netop kun kan læses i denne form

Sider

Mest læste

  1. Gennem fem år rejser Thomas Boberg rundt i Etiopien, Sudan og Gambia for at kunne skrive rejseromanen ’Africana’ og give Afrika sin egen stemme. Livets smertepunkter er stadig de samme, men undervejs finder han kærligheden til en kvinde og et helt kontinent
  2. Brillant, overvældende, en fantastisk rigdom: Letkøbte superlativer overskygger læsningen af Inger Christensens bøger. Kan det være anderledes, når de er, som de er? Tue Andersen Nexø skriver om en levende klassiker Hvis nogen digter i Danmark er en levende klassiker, må det være Inger Christensen...
  3. Inger Christensen er en af de største europæiske forfattere i det 20. århundrede, en af de få, man stadig vil kunne huske om 100 år – og ikke kun i Danmark. I ti år, siden Inger Christensens død, har hendes efterladte papirer samlet støv i et arkiv på Det Kongelige Bibliotek. Nu udkommer de i et gigantisk mammutværk på knap 1.000 sider, der kaster nyt lys over den verdensberømte digters arbejdsproces
  4. Inger Christensen, en af Danmarks største digtere i nyere tid, er død i en alder af 73 år. Inger Christensen ville være fyldt 74 den 16. januar
  5. Stadigt flere melder sig ud af folkekirken. Knap 20.000 i år. Debatten om folkekirkens krise raser. Skærer vi al virakken om ’homovielser’ og ’tivolisering’ af kirken bort, står det interessante spørgsmål tilbage: Hvad kan kirken egentlig tilbyde det moderne menneske, som det ikke kan få andre steder?
  6. På tirsdag udgiver forlaget Gyldendal mammutudgivelsen ’Verden ønsker at se sig selv – digte prosa udkast’, som er en lang række af Inger Christensens tekster, der aldrig tidligere har været udgivet. Det hylder vi i ugens bogtillæg
  7. Forfatter, oversætter og antropolog Sofie Isager Ahl har skrevet en roman om naboplanter og nu oversat Mei-mei Berssenbrugges digtsamling ’Hallo, roserne’, hvor planter fremstår som levende væsner i egen ret. Begge bøger er gode eksempler på litteraturens fornyede interesse for natur, der hjælper os med at finde nye måder at beskrive ikkemenneskelige størrelser på i en klimakatastrofisk virkelighed
  8. At bytte sin identitet for et løfte om arbejde, svarer nogenlunde til at bytte et øje med en million, siger Hanna Ziadeh, nyvalgt formand for Integrationsrådet i København Mandagssamtale Et af de første kulturelle chok Hanna Ziadeh fik, da han kom til Danmark i 1986, var grisene: "Svin er det dyr, der oftest ses på dansk tv...