Foråret 2020 betegnes af mange som ’det forsømte forår’. Men er det egentlig så forsømt? Coronanedlukningen tvang mig til at rejse hjem til København, hvor det moderne byliv holdt pause. Og det, jeg fik øje på, var planterne, skriver litteraturanmelder Mathilde Moestrup i denne klumme
Kulturskribent Anna von Sperling fik i en stafet på kulturredaktionen den opgave at lære en sonet i Inger Christensens sonetkrans ’Sommerfugledalen’ udenad. For kan vi mon finde ro i vores moderne hjerter ved at vende tilbage til gamle dyder som at memorere og recitere?
Forfatter, oversætter og antropolog Sofie Isager Ahl har skrevet en roman om naboplanter og nu oversat Mei-mei Berssenbrugges digtsamling ’Hallo, roserne’, hvor planter fremstår som levende væsner i egen ret. Begge bøger er gode eksempler på litteraturens fornyede interesse for natur, der hjælper os med at finde nye måder at beskrive ikkemenneskelige størrelser på i en klimakatastrofisk virkelighed
Der er utroligt mange fine sprogglimt undervejs i genudgivelsen af Inger Christensens to samlinger af prosatekster. Men tilbage står dog spørgsmålet: Hvorfor ikke bare genudgive de to oprindelige samlinger, sådan som de var?
Gennem fem år rejser Thomas Boberg rundt i Etiopien, Sudan og Gambia for at kunne skrive rejseromanen ’Africana’ og give Afrika sin egen stemme. Livets smertepunkter er stadig de samme, men undervejs finder han kærligheden til en kvinde og et helt kontinent
Det er alene gennem den æstetiske og poetiske prisme, at vi kan forstå det menneskelige potentiale for at indgå i verdens skønhed, som ligger iboende i os alle. Det viser Inger Christensen
Gennem fem år rejser Thomas Boberg rundt i Etiopien, Sudan og Gambia for at kunne skrive rejseromanen ’Africana’ og give Afrika sin egen stemme. Livets smertepunkter er stadig de samme, men undervejs finder han kærligheden til en kvinde og et helt kontinent
Kulturskribent Anna von Sperling fik i en stafet på kulturredaktionen den opgave at lære en sonet i Inger Christensens sonetkrans ’Sommerfugledalen’ udenad. For kan vi mon finde ro i vores moderne hjerter ved at vende tilbage til gamle dyder som at memorere og recitere?
Inger Christensens essays i 'Hemmelighedstilstanden' bygger broer til fortid og fremtid
Essays
En ny bog af Inger Christensen er og bliver en stor begivenhed.
Siden hun i 1981 udsendte alfabet, har vi læst den igen og igen, alt imens tiden på én gang nådigt og ubønhørligt bragte os på højde mentalt med dens særlige bevidsthedsform: den omsorgsfulde besyngelse af verden i dens forsvinden og trodsige beståen...
Brillant, overvældende, en fantastisk rigdom: Letkøbte superlativer overskygger læsningen af Inger Christensens bøger. Kan det være anderledes, når de er, som de er? Tue Andersen Nexø skriver om en levende klassiker
Hvis nogen digter i Danmark er en levende klassiker, må det være Inger Christensen...
For Erik Skyum-Nielsen giver udgivelsen af Inger Christensens efterladte manuskripter anledning til megen fryd over at besøge hendes tidlige digte, men også til en eftertanke over styrken i og faren ved det lille ord ’jeg’
Forfatter, oversætter og antropolog Sofie Isager Ahl har skrevet en roman om naboplanter og nu oversat Mei-mei Berssenbrugges digtsamling ’Hallo, roserne’, hvor planter fremstår som levende væsner i egen ret. Begge bøger er gode eksempler på litteraturens fornyede interesse for natur, der hjælper os med at finde nye måder at beskrive ikkemenneskelige størrelser på i en klimakatastrofisk virkelighed
Der er utroligt mange fine sprogglimt undervejs i genudgivelsen af Inger Christensens to samlinger af prosatekster. Men tilbage står dog spørgsmålet: Hvorfor ikke bare genudgive de to oprindelige samlinger, sådan som de var?
