Menu
Log ind

Person

Inger Christensen

Kunstens nødvendighed

Det er alene gennem den æstetiske og poetiske prisme, at vi kan forstå det menneskelige potentiale for at indgå i verdens skønhed, som ligger iboende i os alle. Det viser Inger Christensen
Inger Christensen døde 2. januar 2009. Hun blev 73 år. 

Der er så meget orden i så vildt et kaos i Inger Christensens efterladte tekster

For Erik Skyum-Nielsen giver udgivelsen af Inger Christensens efterladte manuskripter anledning til megen fryd over at besøge hendes tidlige digte, men også til en eftertanke over styrken i og faren ved det lille ord ’jeg’
Inger Christensen
Det væltede ud med digte, notater og udkast til romaner fra Inger Christensens arkiv. Det er blevet til ’Verden ønsker at se sig selv’, en bog på 955 sider.

Arkivet findes; digtene, notaterne og udkastene findes

Inger Christensen er en af de største europæiske forfattere i det 20. århundrede, en af de få, man stadig vil kunne huske om 100 år – og ikke kun i Danmark. I ti år, siden Inger Christensens død, har hendes efterladte papirer samlet støv i et arkiv på Det Kongelige Bibliotek. Nu udkommer de i et gigantisk mammutværk på knap 1.000 sider, der kaster nyt lys over den verdensberømte digters arbejdsproces

’Verden ønsker at se sig selv’ er et intimt og svimlende indblik i Inger Christensens værksted

Det er for Tue Andersen Nexø i skitserne til digtsamlingen ’alfabet’, at de virkelige sensationer findes, og sådan er det en svimmel lykke at vandre rundt i Inger Christensens efterladte skitser, udkast og lejlighedstekster

Inger Christensen og den sensationelle Parisroman

Af alt, hvad der er svært at læse i Inger Christensens efterladte skrifter, er Parisprojektet næsten det sværeste. Men for Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen er det også noget af det fineste. Det spændende er ikke så meget det sensationelle i, at der findes en roman, som en stor forfatter aldrig fik skrevet. Det bliver snarere en kvalitet ved teksten i sig selv, at den netop kun kan læses i denne form
Inger Christensen

Inger Christensen-bogen giver os helt nye tekster og et indblik i en stor digters skabelsesproces

På tirsdag udgiver forlaget Gyldendal mammutudgivelsen ’Verden ønsker at se sig selv – digte prosa udkast’, som er en lang række af Inger Christensens tekster, der aldrig tidligere har været udgivet. Det hylder vi i ugens bogtillæg
Fra gemmerne på Det Kongelige Bibliotek har man gravet endnu ikke udgivet Inger Christensen-materiale frem. Det udgiver Gyldendal i foråret 2018, og der er meget at glæde sig over.

Der er meget at glæde sig over i Inger Christensens efterladte tekster

Udover alle Inger Christensens vidunderlige bøger findes der også på Det Kongelige Bibliotek en skatkiste af et arkiv, som Gyldendal nu med sin julebog giver læserne forsmag på
Cecilie Eken
Cecilie Eken har modtaget Det Danske Akademis Silaspris

Børn skal ikke spises af med skrald og spekulation. Det skal være det bedste og det ypperste, de hører og læser

Der findes to væsentlige sonetkranse i nyere dansk litteratur, den ene er Inger Christensens ’Sommerfugledalen’, den anden er Cecilie Ekens ’Mørkebarnet’. For den og for sit øvrige forfatterskab har Eken netop modtaget Det Danske Akademis Silaspris. Peter Laugesen tegner her et portræt af prismodtageren

Dengang Inger Christensen læste op i 16 minutter i prime time på DR

Fra selvhøjtidelige værter til engagerede litteraturformidlere, fra diskussion om fiduspoesi til litteraturens sociale ansvar og fra litteraturens åndelige værdi til interessen for æbler. I anledning af DR’s nye bogprogram Vild med bøger er litteraturredaktøren taget en tur ned af Erindringens Allé og genanmelder her ud fra hukommelsen alle tiders bogprogrammer på DR

Martin Larsen skaber poesi med digitale digtmaskiner

Martin Larsen har både begået en original hyldest til dansk litteraturs store sonetkrans Inger Christensens ’Sommerfugledalen’ og et virtuost hovedværk i eget forfatterskab

Sider

Mest læste

  1. Inger Christensen-bogen giver os helt nye tekster og et indblik i en stor digters skabelsesproces
    På tirsdag udgiver forlaget Gyldendal mammutudgivelsen ’Verden ønsker at se sig selv – digte prosa udkast’, som er en lang række af Inger Christensens tekster, der aldrig tidligere har været udgivet. Det hylder vi i ugens bogtillæg
  2. Kan man læse Inger Christensen?
    Brillant, overvældende, en fantastisk rigdom: Letkøbte superlativer overskygger læsningen af Inger Christensens bøger. Kan det være anderledes, når de er, som de er? Tue Andersen Nexø skriver om en levende klassiker Hvis nogen digter i Danmark er en levende klassiker, må det være Inger Christensen...
  3. Der er så meget orden i så vildt et kaos i Inger Christensens efterladte tekster
    For Erik Skyum-Nielsen giver udgivelsen af Inger Christensens efterladte manuskripter anledning til megen fryd over at besøge hendes tidlige digte, men også til en eftertanke over styrken i og faren ved det lille ord ’jeg’
  4. Inger Christensen er død
    Inger Christensen, en af Danmarks største digtere i nyere tid, er død i en alder af 73 år. Inger Christensen ville være fyldt 74 den 16. januar
  5. Hvad kun kirken kan
    Stadigt flere melder sig ud af folkekirken. Knap 20.000 i år. Debatten om folkekirkens krise raser. Skærer vi al virakken om ’homovielser’ og ’tivolisering’ af kirken bort, står det interessante spørgsmål tilbage: Hvad kan kirken egentlig tilbyde det moderne menneske, som det ikke kan få andre steder?
  6. En by, der er blød som en krop
    – det var, hvad Inger Christensen drømte om i digtsamlingen ’Det’ fra 1969. En ny dokumentarfilm viser, at visionen om en blød og human storby i dag er mere påtrængende end nogensinde før
  7. ’Verden ønsker at se sig selv’ er et intimt og svimlende indblik i Inger Christensens værksted
    Det er for Tue Andersen Nexø i skitserne til digtsamlingen ’alfabet’, at de virkelige sensationer findes, og sådan er det en svimmel lykke at vandre rundt i Inger Christensens efterladte skitser, udkast og lejlighedstekster
  8. Inger Christensen og den sensationelle Parisroman
    Af alt, hvad der er svært at læse i Inger Christensens efterladte skrifter, er Parisprojektet næsten det sværeste. Men for Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen er det også noget af det fineste. Det spændende er ikke så meget det sensationelle i, at der findes en roman, som en stor forfatter aldrig fik skrevet. Det bliver snarere en kvalitet ved teksten i sig selv, at den netop kun kan læses i denne form