Menu
Log ind

Person

Inger Christensen

Inger Christensens magtfulde kunstneriske udtryk gjorde med største selvfølgelighed ’alfabet’ til en klassiker

For snart 40 år siden foregreb Inger Christensen suverænt den økologiske kritik

Inger Christensens magtfulde kunstneriske udtryk gjorde med største selvfølgelighed ’alfabet’ til en klassiker
»Jeg tror aldrig, jeg har fulgt så indgående med i et forår. Jeg har aldrig sat så meget pris på syrenernes blomstring som dette forår. Med al respekt for de mange tragedier, COVID-19 har medført og medfører, så fremstår coronatiden som en af de perioder i mit liv, jeg har følt mig nærmest naturen,« skriver Mathilde Moestrup i denne klumme.

Selv når vi sætter hele samfundet i stå, springer syrenerne ud

Foråret 2020 betegnes af mange som ’det forsømte forår’. Men er det egentlig så forsømt? Coronanedlukningen tvang mig til at rejse hjem til København, hvor det moderne byliv holdt pause. Og det, jeg fik øje på, var planterne, skriver litteraturanmelder Mathilde Moestrup i denne klumme

Pia Tafdrup: H.C. Andersen binder verden sammen

Hver uge spørger vi en kulturperson ud om læsevaner. Forfatter Pia Tafdrup skriver om sanserne og læser helst i det helt rigtige lys
Forskellige variationer af Mnemosyne-sommerfuglen.

Her er, hvad jeg fik ud af at lære (noget af) Inger Christensens ’Sommerfugledalen’ udenad

Kulturskribent Anna von Sperling fik i en stafet på kulturredaktionen den opgave at lære en sonet i Inger Christensens sonetkrans ’Sommerfugledalen’ udenad. For kan vi mon finde ro i vores moderne hjerter ved at vende tilbage til gamle dyder som at memorere og recitere?

FOLK

FOLK fra dagens avis
Forfatter Sofie Isager Ahl har oversat digteren Mei-mei Berssenbrugges digtsamling ‘Hallo, Roserne’, hvor planterne er til stede i egen ret med sit eget liv.

Anemoner, abrikostræer, bregner, cikorie og cypres: Litteraturen skal forbinde os til naturen igen

Forfatter, oversætter og antropolog Sofie Isager Ahl har skrevet en roman om naboplanter og nu oversat Mei-mei Berssenbrugges digtsamling ’Hallo, roserne’, hvor planter fremstår som levende væsner i egen ret. Begge bøger er gode eksempler på litteraturens fornyede interesse for natur, der hjælper os med at finde nye måder at beskrive ikkemenneskelige størrelser på i en klimakatastrofisk virkelighed

Fra istid til isbombe

Genskrivning af Inger Christensen lider af munter perspektivforsnævring
Inger Christensen i selskab med Klaus Rifbjerg og Ole Sarvig i forbindelse med, at Det danske akademi tildeler hende Kjeld Abell-prisen.

Inger Christensens essays er både aktuelle og usamtidige

Der er utroligt mange fine sprogglimt undervejs i genudgivelsen af Inger Christensens to samlinger af prosatekster. Men tilbage står dog spørgsmålet: Hvorfor ikke bare genudgive de to oprindelige samlinger, sådan som de var?
Gennem fem år rejser Thomas Boberg rundt i Etiopien, Sudan og Gambia for at kunne skrive rejseromanen ’Africana’ og give Afrika sin egen stemme. Livets smertepunkter er stadig de samme, men undervejs finder han kærligheden til en kvinde og et helt kontinent

»Afrika er ikke bare Vestens skrotkontinent, Afrika er det væsentligste, du kan beskæftige dig med, hvis du vil forstå vores verden«

Gennem fem år rejser Thomas Boberg rundt i Etiopien, Sudan og Gambia for at kunne skrive rejseromanen ’Africana’ og give Afrika sin egen stemme. Livets smertepunkter er stadig de samme, men undervejs finder han kærligheden til en kvinde og et helt kontinent

Er du en robot?

Lone Hørslevs nye digtsamling begynder som andenhånds post-poesi, men udvikler sig originalt og intenst

Sider

Mest læste

  1. Mænd ser altid ud af øjnene, som var de 19
    De to forfattere Jørgen Leth og Morten Sabroe udfordrer hinanden i en ny mailbog, hvor de får sat ting på plads et andet sted, end de egentlig havde troet, de skulle stå
  2. Hvad kun kirken kan
    Stadigt flere melder sig ud af folkekirken. Knap 20.000 i år. Debatten om folkekirkens krise raser. Skærer vi al virakken om ’homovielser’ og ’tivolisering’ af kirken bort, står det interessante spørgsmål tilbage: Hvad kan kirken egentlig tilbyde det moderne menneske, som det ikke kan få andre steder?
  3. For snart 40 år siden foregreb Inger Christensen suverænt den økologiske kritik
    Inger Christensens magtfulde kunstneriske udtryk gjorde med største selvfølgelighed ’alfabet’ til en klassiker
  4. Inger Christensen og den sensationelle Parisroman
    Af alt, hvad der er svært at læse i Inger Christensens efterladte skrifter, er Parisprojektet næsten det sværeste. Men for Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen er det også noget af det fineste. Det spændende er ikke så meget det sensationelle i, at der findes en roman, som en stor forfatter aldrig fik skrevet. Det bliver snarere en kvalitet ved teksten i sig selv, at den netop kun kan læses i denne form
  5. Der er så meget orden i så vildt et kaos i Inger Christensens efterladte tekster
    For Erik Skyum-Nielsen giver udgivelsen af Inger Christensens efterladte manuskripter anledning til megen fryd over at besøge hendes tidlige digte, men også til en eftertanke over styrken i og faren ved det lille ord ’jeg’
  6. Inger Christensens essays er både aktuelle og usamtidige
    Der er utroligt mange fine sprogglimt undervejs i genudgivelsen af Inger Christensens to samlinger af prosatekster. Men tilbage står dog spørgsmålet: Hvorfor ikke bare genudgive de to oprindelige samlinger, sådan som de var?
  7. Inger Christensen er død
    Inger Christensen, en af Danmarks største digtere i nyere tid, er død i en alder af 73 år. Inger Christensen ville være fyldt 74 den 16. januar
  8. Arkivet findes; digtene, notaterne og udkastene findes
    Inger Christensen er en af de største europæiske forfattere i det 20. århundrede, en af de få, man stadig vil kunne huske om 100 år – og ikke kun i Danmark. I ti år, siden Inger Christensens død, har hendes efterladte papirer samlet støv i et arkiv på Det Kongelige Bibliotek. Nu udkommer de i et gigantisk mammutværk på knap 1.000 sider, der kaster nyt lys over den verdensberømte digters arbejdsproces