Person

Inger Christensen

Hvad kun kirken kan

Stadigt flere melder sig ud af folkekirken. Knap 20.000 i år. Debatten om folkekirkens krise raser. Skærer vi al virakken om ’homovielser’ og ’tivolisering’ af kirken bort, står det interessante spørgsmål tilbage: Hvad kan kirken egentlig tilbyde det moderne menneske, som det ikke kan få andre steder?

De intellektuelles historiske fiasko

Det er helt oplagt, at typer som EU-forskeren Marlene Wind, der ikke tiltror befolkningen evnen til at tænke selv, er farligere for demokratiet end al-Qaeda. Bogaktuelle Rune Lykkeberg om dumme intellektuelle, autoritetstro journalister og demokrati i soveværelset

Så kom Inger Christensen til Sverige

Frem til sin død begræd den danske digter, at hendes forfatterskab aldrig vandt samme udbredelse i Skandinavien som i resten af Europa. Nu er en posthum genoprejsning på vej i Sverige, hvor ’Azorno’ og ’Hemmelighedstilstanden’ netop er udkommet for første gang. Og anmelderne er fulde af beundring

Små hvirvler i sproget, statuer på scenen

Det er en udelt, men forvirret glæde af læse det seneste bidrag til Inger Christensens kanon — som i så mange af hendes mindre værker brydes ordenes skønhed af en diskret, sardonisk humor

En hel masse godt findes

Mens aktierne danser dødedans, og det regner, tæsker kulturen penge hjem. Det var de små glæders uge, hvor københavnerne fik udsigt til at få en over københavnersnuden

Jagten på Osama og Øvig i hippieland

Klar, parat, start. Forlagene er ved at have styr på efterårskatalogerne, hvor krimierne stadig udgør trenden, men hvor Ulla Terkelsen også er landet mellem hidtil utrykte Inger Christensen-tekster, endeløse Knausgård-erindringer, Rønns redegørelse og flere Møllehave-titler

Kunsten og den menneskelige komedie

Om Inger Christensens efterbilleder og hendes litterære ekskursion til Mantua

Jeg er ikke et ord-menneske

Årets helt store musikalske gennembrud, Agnes Obel, arbejder uden filter og insisterer på noget så umoderne som musikken for musikkens skyld . Uden kommercielle overvejelser, uden kompromiser. Hun lader melodien styre. Måske netop derfor kommer teksterne til at handle om naturen. Det virker naturligt

Litterære tatoveringer hitter

Mange finder inspiration i litteraturen, når de vælger at lade sig tatovere. De smykker sig med sangtekster, digte og kortere romanuddrag. Litterære tatoveringer opleves som originale og personlige, lyder en forklaring

To gule slips og Jacks brudte hjerte

Mere end et par hundrede lyrikere var samlet i en af Iraks mest terrorhærgede byer for at være fælles om noget mere fredeligt: poetisk supermarked med digtoplæsning

Sider

Mest læste

  1. Klaus Høecks nye digtsamling er så uforudsigelig, så henkastet let, så fuld af visdom og dog så sjov – og frem for alt så let
  2. – det var, hvad Inger Christensen drømte om i digtsamlingen ’Det’ fra 1969. En ny dokumentarfilm viser, at visionen om en blød og human storby i dag er mere påtrængende end nogensinde før
  3. ’Nataljas Fortællinger’ var Inger Christensens bidrag til fortællekredsen ’Septemberfortællinger’. Nu er de syv små historier om en migrantskæbne udgivet for sig selv. Resultatet er på én gang letlæst og irriterende drilagtigt
  4. Kulturskribent Anna von Sperling fik i en stafet på kulturredaktionen den opgave at lære en sonet i Inger Christensens sonetkrans ’Sommerfugledalen’ udenad. For kan vi mon finde ro i vores moderne hjerter ved at vende tilbage til gamle dyder som at memorere og recitere?
  5. Inger Christensen, en af Danmarks største digtere i nyere tid, er død i en alder af 73 år. Inger Christensen ville være fyldt 74 den 16. januar
  6. Hilda Hilst var en af det 20. århundredes største sydamerikanske forfattere. Nu foreligger den lille afsindige ’Med mine hundeøjne’ på dansk. Det er udknaldet og smuk satire over 48-årige mænds kriser, naturvidenskab og pruttejokes
  7. Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, vedkommende ville ønske, at han eller hun havde skrevet – og forklarer hvorfor
  8. Gennem fem år rejser Thomas Boberg rundt i Etiopien, Sudan og Gambia for at kunne skrive rejseromanen ’Africana’ og give Afrika sin egen stemme. Livets smertepunkter er stadig de samme, men undervejs finder han kærligheden til en kvinde og et helt kontinent