Menu
Log ind

Person

Ingmar Bergman

Margarethe von Trotta (th.) taler med Liv Ullmann om Ingmar Bergman, der både var Ullmanns instruktør på mange film og nære ven og elsker i mange år.

’Searching for Ingmar Bergman’ er et meget fint portræt af en usikker, selvoptaget og dybt personlig kunstner

Den tyske filminstruktør Margarethe von Trotta tegner et personligt, kalejdoskopisk portræt af den svenske auteur i sin nye film, ’Searching for Ingmar Bergman’
Bergmans film er billedskønne, tidløse og universelle fortællinger om at være menneske. De er på én gang komplekse og ligefremme, og man forstår, hvorfor man som filminstruktør er nødt til at forholde sig til Bergman, hvis man vil lave film.  

Mesteren Ingmar Bergman brugte sig selv som både træ og økse

Den kompromisløse, produktive svenske filmmester Ingmar Bergman brugte igennem hele karrieren sine mest private og inderste tanker som stof. Resultatet var en lang række uforglemmelige film, der gravede sig dybt ned i den menneskelige psyke og med stor ærlighed, indsigt og også humor udforskede forholdet mellem mænd og kvinder
I dag ville den svenske filmskaber Ingmar Bergman være fyldt 100 år. Få instruktører har haft lige så stor indflydelse som han med den lange række dybt personlige og kunstnerisk kompromisløse film, han nåede at lave i løbet af karrieren. »Han var en pioner,« siger dokumentarist Jane Magnusson, der i anledning af den runde fødselsdag har lavet et portræt af Bergman ud fra et enkelt afgørende år i hans lange, meget produktive liv

»Jeg er nødt til at bruge mig selv som både træ og økse«

I dag ville den svenske filmskaber Ingmar Bergman være fyldt 100 år. Få instruktører har haft lige så stor indflydelse som han med den lange række dybt personlige og kunstnerisk kompromisløse film, han nåede at lave i løbet af karrieren. »Han var en pioner,« siger dokumentarist Jane Magnusson, der i anledning af den runde fødselsdag har lavet et portræt af Bergman ud fra et enkelt afgørende år i hans lange, meget produktive liv
Ingmar Bergman ville være fyldt 100 år lørdag den 14. juli.

Bergmans liv endte på lærredet

Ingmar Bergman både omskrev de gamle kapitler og føjede nye kapitler til den store filmkunstneriske håndbog. Det er grunden til, at hans 100-årsdag skal fejres
Persona fra 1966 handler om en skuespillerinde (Liv Ullmann), der en dag får et sammenbrud og mister mælet, og den unge sygeplejerske (Bibi Andersson), som får til opgave at passe hende. Det meste af filmen foregår i et sommerhus, hvor de to kvinder taler sammen – blandt andet er der en otte minutter lang scene, hvor sygeplejersken fortæller om en seksuel oplevelse, hun og en veninde havde på en strand med et par unge drenge.

Bergmans ’Persona’ fortæller om, at den erotiske oplevelse har en kæmpe værdi i livet

Ingmar Bergman graver dybt i menneskets sjæl, siger den danske filminstruktør Christian Tafdrup, der som ung var misundelig på den svenske mester. I morgen ville Bergman være blevet 100 år, og i den anledning fortæller Tafdrup om sin favorit blandt svenskerens film, kammerspillet ’Persona’
I Bergmans ’Skammen’ fra 1968 spiller Liv Ullmann og Max von Sydow et par, der forsøger at undlade at tage stilling til, at Sverige er på randen af en borgerkrig. Men krigen invaderer langsomt deres ægteskab.

»Alle Bergmans parforhold er krig«

Ingmar Bergman var ikke bange for at tage af hovedstolen, når han i jagten på den hensynsløse sandhed om den menneskelige eksistens gravede dybt i sine personer, siger instruktøren Ole Christian Madsen, der bruger Bergman i sine egne film
Bergman 100 år
Fanny og Alexander ser til, mens deres mor skriger af sorg over farens død. Den måde, det filmes på, gør, at man som betragter ikke tager afstand fra sorgen, mener Lone Scherfig.

I ’Fanny og Alexander’ skildrer Ingmar Bergman den store sorg uden at voldføre publikum

Ingmar Bergmans kvindelige skuespillere satte en global standard for, hvor hudløst man kunne spille på film, mener Lone Scherfig, der er glad for, at hun blev uddannet instruktør i Danmark. I mange år var det næsten umuligt for svenske filminstruktører at slippe fri af mesterens store skygge
Bergman 100 år
Bergman stoler på, at dramaet findes i hans personer, hvorfor det ikke er nødvendigt at tilføre ydre drama, fortæller filminstruktør Pernille Fischer Christensen. Det er spændende nok bare at se på Liv Ullmanns Marianne, der fortæller, mens Erland Josephsons Johan lytter.

I ’Scener fra et ægteskab’ kratter Bergman dér, hvor såret er dybest

Den danske filminstruktør Pernille Fischer Christensen elsker, at Ingmar Bergman dvæler ved det indre drama i sine personer og stoler på, at de er spændende nok i sig selv. Det er en af grundene til, at hun føler, at hun får serveret noget ægte menneskeligt i en særlig scene i ’Scener fra et ægteskab’
Hovedpersonen i ’Fanny og Alexander’ er drengen Alexander, hvis velhavende familie ejer et teater i Uppsala. Han lever et lyst og lykkeligt liv fuld af historier, fester og familiesammenkomster, men da hans far pludselig dør, og moren gifter sig med byens puritanske biskop, ændrer hans liv sig radikalt.

Ingmar Bergman bevæger sig fra optimisme til mørke i løbet af én stramt og elegant fortalt sekvens i ’Fanny og Alexander’

Personerne er på en vild rejse i en sekvens fra Ingmar Bergmans ’Fanny og Alexander’, som har inspireret den danske filminstruktør May el-Toukhy. Bergman fylder 100 år den 14. juli, og Information hylder den banebrydende svenske filmkunstner ved at bede en række markante danske filmfolk udvælge en scene eller sekvens, der har haft betydning for dem
Rollebytning. Morten Kirkskov og Sofie Gråbøl i Det Kongelige Teaters nye opsætning af Bergmans ’Scener fra et ægteskab’.

Parforholdet anno 2017 er stadig næsten bergmansk

Ingmar Bergman ramte en kønspolitisk nerve, da hans ’Scener fra et ægteskab’ havde premiere i 1973. Uden at vide det forudså han i sin skildring af et ægteskab i opløsning parforholdets dynamikker anno 2017. Næsten i hvert fald. Nu er Bergmans stykke på Det Kongelige Teater ført helt op til i dag: Rollerne er byttet om, så kvinden er manden, og manden er kvinden

Sider

Mest læste

  1. Bergmans ’Persona’ fortæller om, at den erotiske oplevelse har en kæmpe værdi i livet
    Ingmar Bergman graver dybt i menneskets sjæl, siger den danske filminstruktør Christian Tafdrup, der som ung var misundelig på den svenske mester. I morgen ville Bergman være blevet 100 år, og i den anledning fortæller Tafdrup om sin favorit blandt svenskerens film, kammerspillet ’Persona’
  2. At kende løgnen
    Incest, mobning, sex med meget unge piger. Hvis der står roman eller scener på bogens forside, er der vide rammer for den digteriske frihed. Alligevel er en forfatter blevet fyret, og en anden anklages nu for at lyve
  3. Ballade om Bergmans bolig
    Familien vil sælge til højestbydende på auktion. Venner og kolleger vil bevare som kulturelt mindesmærke og indrette forskningscenter. Hvad skal der ske med den afdøde svenske filminstruktør Ingmar Bergmans hus, Hammars, på Fårö?
  4. Ullmann uden sentimentalitet
    Linn Ullmann skriver rørende om sin far, filmskaberen Ingmar Bergman, og mindre flatterende om sin mor, skuespilleren Liv Ullmann. Hendes erindringsroman bekræfter endnu engang, at hun er en stor stilist
  5. Parforholdet anno 2017 er stadig næsten bergmansk
    Ingmar Bergman ramte en kønspolitisk nerve, da hans ’Scener fra et ægteskab’ havde premiere i 1973. Uden at vide det forudså han i sin skildring af et ægteskab i opløsning parforholdets dynamikker anno 2017. Næsten i hvert fald. Nu er Bergmans stykke på Det Kongelige Teater ført helt op til i dag: Rollerne er byttet om, så kvinden er manden, og manden er kvinden
  6. »Jeg er nødt til at bruge mig selv som både træ og økse«
    I dag ville den svenske filmskaber Ingmar Bergman være fyldt 100 år. Få instruktører har haft lige så stor indflydelse som han med den lange række dybt personlige og kunstnerisk kompromisløse film, han nåede at lave i løbet af karrieren. »Han var en pioner,« siger dokumentarist Jane Magnusson, der i anledning af den runde fødselsdag har lavet et portræt af Bergman ud fra et enkelt afgørende år i hans lange, meget produktive liv
  7. Instruktøren, der blev mindre
    I takt med den voksende ydre succes er Bille Augusts kunstneriske format som instruktør skrumpet ind. Men lad os ikke glemme hans mange gode film
  8. Et stormfuldt og privilegeret liv
    Den europæiske svensker, P.O. Enquist, har skrevet et storværk om sin lange rejse gennem livet, der førte ham tæt på Ingmar Bergman. Næsten alle nobelpristagere er døde af alkohol, konstaterer han, der selv var stærkt alkoholiseret, mens han i 15 år boede i København, hvor han var tillokket af et tilbud om at blive chefredaktør på Information