Person

James Joyce

Lille roman fra 1927 bliver en af bogsæsonens sjoveste bøger

Yvan Goll er i dag næsten glemt – hans vilde roman om ’eurobacillen’ burde aldrig blive det

Harald Kidde døde af den spanske syge i 1918, lige efter han havde skrevet et hovedværk i dansk litteratur

Harald Kiddes mest ambitiøse roman ’Jærnet’ er nok en af de mest imponerende præstationer i dansk fortællekunst. Måske var det i virkeligheden om, der opfandt stream of consciousness-teknikken og ikke James Joyce

Telefonfis i Det Svenske Akademi

Forrige torsdag ringede en person, til den irske forfatter John Banville og udgav sig for at være Mats Malm, permanent sekretær for det svenske akademi. Han overbragte den glædelige nyhed om, at Banville havde vundet Nobelprisen. Det har nu igangsat en intern undersøgelse af de ultralokale telefoners logfiler

Krimiforfatter Katrine Engberg: Jeg er åbenbart for dum til Joyce

Informations ugentlige interview om læsevaner er i denne uge med Katrine Engberg, der netop har udsendt krimien ’Vådeskud’. Hun fik aldrig læst ’Ulysses’ færdig

Lone Frank: Jeg fik pludselig en virkelig stærk følelse af, at mit liv skulle betyde noget

Da videnskabsjournalist Lone Frank som 19-årig læste James Joyce, kunne hendes lille kollegieværelse ikke rumme de store følelser. Hun fandt ud af, at hun skulle gøre en livsgerning og ikke leve en damebladstilværelse

’Dårligste levende engelske digter’: Sådan lød dommen over T.S. Eliot i midten af 1920’erne

En lille bog med litterære bekendelser er dukket frem af papirbunkerne på Somerset College i Oxford. Den afslører, at samtidens litterære kredse ikke havde meget tilovers for T.S. Eliot, D.H. Lawrence og James Joyce. Homer, Catul og Shakespeare derimod – deres genialitet kunne man enes om

Dublin giver ikke mening

Klaus Lynggaard tog til Dublin uden mål, men i godt selskab. Vejarbejde, bidende kulde og patriotisme mødte ham i det land, han aldrig havde troet, han skulle besøge

Findes der en albansk Joyce?

I dette øjeblik, på et af de mange øst- og centraleuropæiske sprog, bliver der måske skrevet et litterært mesterværk. Men hvem finder ud af det? James Joyce er et verdenskendt litterært ikon takket være hans mangel på kommercialisering og læsbarhed. Men hvad ville der være blevet af Joyce, hvis han ikke havde skrevet på engelsk ...

Nu er det blevet en fryd ikke at fatte en skid af ’Ulysses’

Karsten Sand Iversens fænomenale nyoversættelse slår Mogens Boisens gamle oversættelse af marken

’Således blev Ulysses min skæbne’

Vi bad i anledning af nyoversættelsen af James Joyces ’Ulysses’ en række forskellige skriftmennesker fortælle, hvad værket betyder for dem og for deres professionelle virke

Sider

Mest læste

  1. Yvan Goll er i dag næsten glemt – hans vilde roman om ’eurobacillen’ burde aldrig blive det
  2. Ord kan være magtfulde. De kan udfordre bestående systemer og rykke ved fasttømrede dogmer. De kan ændre vores måde at tænke på. Derfor er bøger gennem århundreder blevet beslaglagt, censureret, forbudt og brændt på bålet. Men paradoksalt nok er bandlysninger den bedste anbefaling, bøger kan få
  3. Bille Augusts sang for Martin er både lang og banal
  4. Grænsevogteren. Idéhistorikeren Hans-Jørgen Schanz skrev hovedværket 'Til rekonstruktion af kritikken af den politiske økonomis omfangslogiske status'. Senere blev han optaget af det liv, det moderne kan byde på. Et marxistisk 70'er-ikon fylder 60
  5. Nykritikken fik aldrig en chance. Måske kan den få den nu, hvor der er krise for litteraturstudierne. Krise og kritik hører som bekendt sammen. Og nykritikken vil sætte den studerende i stand til at skelne mellem god og dårlig litteratur - en skelnen, som markedet har ophævet
  6. Thure Erik Lunds besynderlige forfatterskab har kastet en polemisk-ironisk roman om Norges håbløshed af sig
  7. Informations ugentlige interview om læsevaner er i denne uge med Katrine Engberg, der netop har udsendt krimien ’Vådeskud’. Hun fik aldrig læst ’Ulysses’ færdig
  8. Den smalle litteratur er ikke længere omgivet af den kolossale prestige, som tidligere tiltrak rige magthaveres børn. Uden forbindelse til samfundets elite risikerer litteraturen at blive en subkultur, skriver amanuensis i Litteraturvidenskab Carsten Sestoft