(2. sektion)
*Luis Buñuel giver i sine underfundige, livskloge erindringer Mit sidste suk en selvironisk detaljeret opskrift på kunsten at tilberede en dry martini. Men recepten optrådte allerede i en af den spanske instruktørs største succeser, den Oscarbelønnede Borgerskabets diskrete charme fra 1972, hvor den famøse drink er konversationsemne for den højborgerlige kreds, der i løbet af filmen ustandselig mødes for at spise middag sammen, men uvægerligt bliver afbrudt...