Person

Jan Guillou

Klumme
11. maj 2022

Lærerstaben på Herlufsholm lider af fatal mangel på fagprofessionel dømmekraft

I folkeskolen arbejder vi også for, at børn og unge udvikler en stærk karakter. Men vi har for længst forladt den dybt fejlagtige tro på, at vold på nogen måder skulle være hjælpsomt i den forbindelse. Det krav synes jeg også godt, vi kan stille til Herlufsholm, skriver skolepædagog Mette Skovhus Larsen i denne klumme
»For mig at se er det den grundlæggende pædagogiske tilgang, der skal ændres fundamentalt, hvis Herlufsholm skal reddes,« skriver pædagog Mette Skovhus Larsen i denne kommentar.
Note
17. januar 2019

FOLK

FOLK fra dagens avis
Anmeldelse
31. oktober 2014

I hovedet på en tyskvenlig svensker

Jan Guillous nye roman om svensk overklasse under Anden Verdenskrig handler om en mand, der tror, det han ønsker at tro
Baggrund
12. september 2014

Jan Guillou anklaget for historieforfalskning

Vidste almindelige svenskere først besked med nazisternes udryddelse af Europas jøder i foråret 1945 eller allerede fra oktober 1942? Det er baggrunden for den strid, der lige nu udspiller sig i Sverige med afsæt i Jan Guillous nye roman ’Att inte vilja se’
Jan Guillous udtalelser om svenskernes (manglende) bevidsthed om nazisternes forbrydelser før 1945 har udløst en større debat bl.a. om forfatternes frihed til at fremføre historisk ukorrekte kendsgerninger.
Anmeldelse
25. oktober 2013

En naziofficer og en gentleman

Der kommer knald på Guillous 1900-tals-serie i ’Mellem rødt og sort’. Men personerne mangler dybde, og dialogen er så tung og umusikalsk, at det ofte dræber læselysten
Nyhed
28. september 2013

Elitens brutale adgangsritualer

Den svenske elite er ramt af ny skandale, efter at flere yngre elever på Lundsberg kostskole er blevet brændemærket af de ældre. Men episoderne er ikke enkeltstående uheld – de markerer adgangen til den svenske overklasse. Et overgangsritual, man kender fra alle kulturer, og som nødvendigvis må bestå af vold, tortur og ydmygelser
Ritual. Eleverne på kostskolen Lundsberg må overleve en nats overgreb for at få adgang til den svenske elites fællesskab. Når de voldelige ritualer en sjælden gang imellem har fundet vej til offentligheden, har de vakt skandale. Men eliten ønsker selv at bevare traditionen, som adskiller overklassen fra masserne.
Anmeldelse
2. november 2012

Kulturhistorie light

Jan Guillous anden roman i hans ambitiøse krønike om det 20. århundrede er en lidt stivbenet kulturhistorie om homoseksuelle og kunstnerstereotyper i London fra 1901 til 1919. Selv sproget stritter demonstrativt med lillefingeren i ’Dandy’
Anmeldelse
23. februar 2012

Hamilton – i nationens interesse

Svensk films midaldrende enfant terrible Mikael Persbrandt og hans massive tilstedevær på et lærred er dette agentdramas største aktiv. Manden synes ganske enkelt at have de to modpoler, der hedder bøllen og staklen mejslet ind i sin dna
Interview
11. november 2011

'Hvad fanden stiller man op med Tyskland?'

Udfordring. 'Krig og kolonialisme har defineret os,' siger Jan Guillou, hvis nye ambitiøse romanprojekt tegner et portræt af det 20. århundrede, begyndende med 'Brobyg-gerne', det første bind i en nordisk slægtsroman, han selv beskriver som en næsten uoverkommelig udfordring. Men hvad — han gik jo alligevel bare og lavede sudoku
I byen. Den svenske forfatter Jan Guillou gæster i weekenden bogmessen i Forum.
Baggrund
12. marts 2010

'Her skal jeg komme med en indrømmelse'

Der er stor forskel på, hvordan offentligheden reagerer, når offentlige personer afslører kontroversielle hemmeligheder i deres forfatterskab. Ofte bliver det først en sag, når medierne siger, det er det
Ansvar. Selv om der i mit tilfælde ikke kunne tales om aktiv medskyld, var der en til dato ikke afviklet rest tilbage som alt for mundret kaldes medansvar. At leve med den er en given ting i de år, der er igen, siger den nobelprisvindende tyske forfatter Günther Grass om sin fortid i SS.

Sider

  • Fra arkivet
    14. maj 2004

    Tidligere Herlufsholmelev taler ud om sine oplevelser: Forbrydelsens kim

    For Kasper Fogh Hansen var filmen ’Ondskab’ hverken ond fiktion eller indblik i en afsluttet kostskoletid i 1950’ernes overklasse-sverige. Filmen gav barske mindelser om hans egne tre år på den danske kostskole Herlufsholm i årene omkring 1990
    Man kan godt tåle et par timers meningsløshed, kolde fødder eller slag på armen. Det er den bastante undertrykkelse af individualitet og bevidstheden om, at skolens autoriteter kan finde på hvad som helst, der er den sande brutalitet, skriver tidligere elev på Herlufsholm Kostskole Kasper Hansen. På billedet ses skolens festsal.
  • Essay
    30. august 2004

    Om tre år på Herlufsholm kostskole i begyndelsen af 90'erne: Smerte opbygger karakter

    For Kasper Hansen var filmen Ondskab hverken ond fiktion eller indblik i en afsluttet kostskoletid i 1950’ernes overklassesverige. Filmen gav barske mindelser om hans egne tre år på den danske kostskole Herlufsholm
    For Kasper Hansen var filmen Ondskab hverken ond fiktion eller indblik i en afsluttet kostskoletid i 1950’ernes overklassesverige. Filmen gav barske mindelser om hans egne tre år på den danske kostskole Herlufsholm
  • Klumme
    11. maj 2022

    Lærerstaben på Herlufsholm lider af fatal mangel på fagprofessionel dømmekraft

    I folkeskolen arbejder vi også for, at børn og unge udvikler en stærk karakter. Men vi har for længst forladt den dybt fejlagtige tro på, at vold på nogen måder skulle være hjælpsomt i den forbindelse. Det krav synes jeg også godt, vi kan stille til Herlufsholm, skriver skolepædagog Mette Skovhus Larsen i denne klumme
    »For mig at se er det den grundlæggende pædagogiske tilgang, der skal ændres fundamentalt, hvis Herlufsholm skal reddes,« skriver pædagog Mette Skovhus Larsen i denne kommentar.
  • Analyse
    29. maj 2004

    Kostskoler udvikler sociale krøblinge’

    Forfatteren Jan Guillou er ikke overrasket over, at nogle elever på moderne kostskoler er traumatiserede. Alle kostskoler udvikler en social rangordning, der skaber arrogance og gør ydmygelse til et acceptabelt disciplineringsværktøj. Eneste vej ud er at afskaffe den såkaldte kammeratopdragelse
    Kammeratopdragelsen bør afskaffes, mener forfatteren Jan Guillou. Lige meget, hvor begrænset magten er, giver det grobund for at mobning og udnyttelse bliver legitim.
  • Baggrund
    22. maj 2004

    Herlufholms rektor vil trække en skarp grænse mellem fortid og nutid

    Rektor på den legendariske Herlufsholm Skole følte sig udsat for et uprovokeret angreb, da han i Information læste en tidligere elevs beskrivelse af skolen som blandet andet en koncentrationslejr. Uprovokeret, fordi han har brugt sine 10 år på skolen til at eksekvere en tiltrængt forandring. Den vil han meget gerne fortælle om. Men forandring fra hvad, vil han nødigt rippe op i
    Rektor på Herlufsholm, Klaus Eusebius Jakobsen, har forsøgt at komme elevernes ’herrementalitet’ til livs gennem forskellige tiltag. Han afviser, at der i dag finder mobning, fornedringer og ydmygelser sted på skolen.
  • Kommentar
    24. maj 2004

    Der er skeletter i skabet på Herlufsholm

    »Det var tragedier for dem, det gik ud over. Men for de fleste var det en hverdag, man ikke bare overlevede, men levede med. Og det er vel det mest forfærdelige, at vi ikke så tingene, som de var...
  • Nyhed
    28. september 2013

    Elitens brutale adgangsritualer

    Den svenske elite er ramt af ny skandale, efter at flere yngre elever på Lundsberg kostskole er blevet brændemærket af de ældre. Men episoderne er ikke enkeltstående uheld – de markerer adgangen til den svenske overklasse. Et overgangsritual, man kender fra alle kulturer, og som nødvendigvis må bestå af vold, tortur og ydmygelser
    Ritual. Eleverne på kostskolen Lundsberg må overleve en nats overgreb for at få adgang til den svenske elites fællesskab. Når de voldelige ritualer en sjælden gang imellem har fundet vej til offentligheden, har de vakt skandale. Men eliten ønsker selv at bevare traditionen, som adskiller overklassen fra masserne.
  • Kommentar
    14. maj 2004

    Kammerater opdrager kammerater

    På Herlufsholm Skole praktiserer man kammeratopfostring. En tidligere elev er traumatiseret, mens de nuværende elever er godt tilfredse med præfektordningen