Person

Jan Kjærstad

Jan Kjærstads mesterlige forskudte Utøya-roman

Kjærstad gennemlyser i sin nye roman den proces, hans norske landsmænd gennemgår efter Utøya, fra uskyldstabet over hele følelsesregistret af bestyrtelse, raseri, hævntørst og had til fascination, nyfigenhed og ’sorgporno’

Jan Kjærstad: »Det farligste nu er at tænke: Vi har ham, gerningsmanden. Færdig med dét. Det vil aldrig ske igen«

Jan Kjærstad har brudt et tabu og skrevet en stor roman om massakren på Utøya og bombesprængningen i det norske regeringskvarter i 2011, men med en parallelforskydning af virkelighedens omstændigheder og personer

Med Informations Bogtillæg på klippeøen

Hver fredag laver Information et bogtillæg. Det passer lige til en engageret og nysgerrig person

Bogfolk

Bogfolk fra dagens avis

Kjærstad og det selvgodes perspektiv

Jan Kjærstads satiriske og ærke-kjærstadske roman om et fjernt Norge gået under i en oliepøl af selvtilstrækkelighed og maskulin idioti hører ikke til hans bedste

En ny kritik?

Der fokuseres i mange anmeldelser ifølge Jan Kjærstad i overdreven grad på sprog og stil, mens andre kriterier ignoreres

Læserbreve: Bogdebat

Læserbreve fra dagens bogdebat

Med skønlitteraturen i kroppen

Jan Kjærstads roman om læsningens eksistentielle betydning er muntert kontroversiel

Romanen er besat af Freud

Litteraturen har været underlagt et hundrede år langt freudiansk tyranni, når det kommer til at gestalte romankarakterer. Det er på tide at give Darwin lidt taletid, mener Jan Kjærstad, aktuel med en ny roman om en hovedperson, der bogstaveligt talt har fået bøger på hjernen

Når anmelderne lægger sig helt ned

Kritik. Hvis det er sandt, at Knausgård har skrevet et mesterværk, så skal kritikken også afspejle dette. Med andre ord så bør stor litteratur afkræve stor litteraturkritik. Det har ikke just været tilfældet indtil videre

Sider

Mest læste

  1. Kjærstad gennemlyser i sin nye roman den proces, hans norske landsmænd gennemgår efter Utøya, fra uskyldstabet over hele følelsesregistret af bestyrtelse, raseri, hævntørst og had til fascination, nyfigenhed og ’sorgporno’
  2. Som historie var Claus Beck-Nielsens serie virkelig, lige så virkelig og uplacérbar som de mennesker, man møder på gaden, og som i virkeligheden kun selv kan tale for sig
  3. I Norge har man svært ved at forstå, hvorfor de syge ligger på hospitalsgangene, hvorfor skolerne er slidt ned, hvorfor de ældre kun skal have bad hver 14. dag, og hvorfor man i det hele taget skal betale skat. For olien har gjort Norge til verdens rigeste land, og Fremskrittspartiet synes, pengene skal bruges. På den måde danner olien bagtæppet for det norske valg på mandag
  4. Jan Kjærstad har brudt et tabu og skrevet en stor roman om massakren på Utøya og bombesprængningen i det norske regeringskvarter i 2011, men med en parallelforskydning af virkelighedens omstændigheder og personer
  5. NRK har gjort et paradoksalt forsøg på at fortælle Jonas Wergelands livshistorie kronologisk. Jan Kjærstads romanfigur er ellers kendetegnet ved, at man ikke kan forstå ham ved hjælp af tidens gang. Men NRK lykkes i vid udstrækning med at kombinere norsk samtidshistorie med det særlige slør, der lægges ned over levet liv, når det genfortælles
  6. Kritik. Hvis det er sandt, at Knausgård har skrevet et mesterværk, så skal kritikken også afspejle dette. Med andre ord så bør stor litteratur afkræve stor litteraturkritik. Det har ikke just været tilfældet indtil videre
  7. STIKORD MUNKEN OG GØGLEREN er to typer i den folkelige tradition. De går igen på så mange planer som følge af vores evige lyst til at distingvere, at forstå verden gennem forskelle...
  8. Fattigdom og illusion, drukneulykke og rodløshed - i noget, der kunne ligne et litterært undersøgelsesprojekt Læsningen af de to svenske og de to finske bøger indstillet til Nordisk Råds litteraturpris i år afsætter et stærkt indtryk af virkelighedens uvisse karakter, som om der forelå et litterært undersøgelsesprojekt med fire forskellige svar på spørgsmålet: hvilke muligheder har du for at forstå sandheden om din virkelighed? Svarets usikkerhed er allerede indlejret i det hypotetiske spørgsmål, så meget mere som dødens realitet er en given forudsætning...