Ikke desto mindre vil regeringspartiernes ledere givetvis følge demonstrationerne den 17. maj med stor opmærksomhed. Og de vil ikke blot bide mærke i, hvad socialdemokratiske talere siger, men også i tilslutningen til disse manifestationer. Bliver de virkelig store, vil det styrke den socialdemokratiske forhandlingsposition, men også gøre forhandlingerne vanskeligere.
Regeringen er igennem årene blevet vant til, at befolkningen stort set har fundet sig i de sociale forringelser, den har gennemført. Demonstrationerne, der bestemt ikke er udtænkt i det socialdemokratiske partisekretariat, er et udtryk for, at stadig flere mener, at målet nu må være fuldt. Det er simpelthen for groft, at nedskæringer og forringelser sælges som en "velfærdsreform". Denne vrede kan Socialdemokraterne ikke sidde overhørig. Derfor forsøger de at kombinere gadens og forhandlingsbordets politik. Men det, de vil blive vurderet på, er de resultater, de kan opnå ved bordet.