Netop aldersfordelingen blandt demonstranterne er det eneste, der kan - og bør - give regeringspartierne anledning til en vis eftertanke. Ikke mindst Venstre lever i en forestilling om, at det i de første år af dette århundrede er blevet de rette forvaltere af tidsånden. I modsætning til tidligere er det de liberale og individualistiske idealer, der står højt på de unges dagsorden. På det seneste har der imidlertid kunnet spores flere tegn på, at det politiske pendul har været ude at vende på et yderpunkt, og at det nu er på vej tilbage i den modsatte retning. Demonstrationernes aldersmæssige sammensætning kan opfattes som en bekræftelse på denne bevægelse.
For statsministeren kan det rumme problemer i et langsigtet perspektiv. Hans helt overordnede projekt har været - og er - at skabe fundamentale holdningsændringer i det danske samfund. Det har han haft succes med. Men måske er resultaterne ikke så holdbare, som han kunne ønske sig. Det er sikkert et spørgsmål, han vil analysere sammen med sin inderkreds i Venstre-ledelsen. Men han vil ikke tillade, at det får indflydelse på de igangværende forhandlinger.