’Himmelanker’, der er forfatter Line-Maria Långs forsøg på at få vennen Jan Sonnergaard til at leve videre, er fyldt med varme. Alligevel er det, som om man som læser ikke bliver inviteret ind i sorgen
Nicolei Faber står bag iscenesættelsen af Claus Flygares lidt pudsige tekst, der med en blanding af krimigenrens noir og lidt forsigtig slapstickhumor mest af alt fortæller os, at dramatikeren synes, at Jan Sonnergaard var for fed
Den danske forfatter Jan Sonnergaard døde for to år siden i Beograd. Information er rejst til den serbiske hovedstad, mødt dem, der var tættest på ham til sidst og genskabt den middag, der blev den danske forfatters sidste festmåltid – i fodsporet på Sonnergaards sidste dage
Lige så meget Jan Sonnergaard var en ener, var han del af en gruppe mandlige prosaister forankret i senfirsernes postpunkede sensibilitet. Deres skråsikre desillusion var nogle gange lidt for meget
Moppers meritter var ikke så konkrete som Jan Sonnergaards, men fælles for dem var, at de eksponerede os for livet, som det leves langt fra de fleste af os
Jan Sonnergaard var rigtig mange ting. Men først og sidst var han en vidunderlig forfatter, som gav os noget, vi aldrig havde fået før, og som står stærkt tilbage
Jan Sonnergaard døde alene og pludseligt i en lejlighed i Beograd, en forfatter, der voksede sig større end den litterære institution. Hovedtemaet i hans skarptslebne samfundskritik var, at der findes ufortjent rige og ufortjent fattige
Der er stadig smukt som et stjerneskud på Restaurant Vita i Store Kongensgade. Officerer så vi ingen af, men til gengæld tegnede der sig et anstrøg af noget litterært
Den danske forfatter Jan Sonnergaard døde for to år siden i Beograd. Information er rejst til den serbiske hovedstad, mødt dem, der var tættest på ham til sidst og genskabt den middag, der blev den danske forfatters sidste festmåltid – i fodsporet på Sonnergaards sidste dage
Jan Sonnergaard døde alene og pludseligt i en lejlighed i Beograd, en forfatter, der voksede sig større end den litterære institution. Hovedtemaet i hans skarptslebne samfundskritik var, at der findes ufortjent rige og ufortjent fattige
Jan Sonnergaard var rigtig mange ting. Men først og sidst var han en vidunderlig forfatter, som gav os noget, vi aldrig havde fået før, og som står stærkt tilbage
Der er stadig smukt som et stjerneskud på Restaurant Vita i Store Kongensgade. Officerer så vi ingen af, men til gengæld tegnede der sig et anstrøg af noget litterært
Den smalle litteratur er ikke længere omgivet af den kolossale prestige, som tidligere tiltrak rige magthaveres børn. Uden forbindelse til samfundets elite risikerer litteraturen at blive en subkultur, skriver amanuensis i Litteraturvidenskab Carsten Sestoft
