Lige så meget Jan Sonnergaard var en ener, var han del af en gruppe mandlige prosaister forankret i senfirsernes postpunkede sensibilitet. Deres skråsikre desillusion var nogle gange lidt for meget
Fælles for dem var, at de eksponerede os for livet, som det leves langt fra de fleste af os. Den ene skrev om underklassens vilkår med Marcel Proust ved hånden. Den anden levede den for os, godt hjulpet på vej af tilrettelæggerne på TV3.
Jan Sonnergaard var rigtig mange ting. Men først og sidst var han en vidunderlig forfatter, som gav os noget, vi aldrig havde fået før, og som står stærkt tilbage
Jan Sonnergaard døde alene og pludseligt i en lejlighed i Beograd, en forfatter, der voksede sig større end den litterære institution. Hovedtemaet i hans skarptslebne samfundskritik var, at der findes ufortjent rige og ufortjent fattige
Der er stadig smukt som et stjerneskud på Restaurant Vita i Store Kongensgade. Officerer så vi ingen af, men til gengæld tegnede der sig et anstrøg af noget litterært
Ikke mere snak om dårlige anmeldelser, ankenævn og folkedomstole. Vi skal videre. Her er det nye redskab for forlæggere og forfattere, der føler sig uretfærdigt behandlet. Gør som filmindustrien har gjort i årevis
Jan Sonnergaards nye novellesamling skulle handle om mad, kærlighed og rejser til forskellige europæiske lande samt være på mere end 400 sider, for han ville gerne være flink over for læserne. De dogmer har han overholdt, og nu bliver det påske og forår
Jan Sonnergaard døde alene og pludseligt i en lejlighed i Beograd, en forfatter, der voksede sig større end den litterære institution. Hovedtemaet i hans skarptslebne samfundskritik var, at der findes ufortjent rige og ufortjent fattige
Den smalle litteratur er ikke længere omgivet af den kolossale prestige, som tidligere tiltrak rige magthaveres børn. Uden forbindelse til samfundets elite risikerer litteraturen at blive en subkultur, skriver amanuensis i Litteraturvidenskab Carsten Sestoft
Naja Marie Aidt modtog for nylig Nordisk Råds Litteraturpris for novellesamlingen 'Bavian'. Betyder det en genkomst for novellen i litteraturen eller er det blot en hyldest af en for længst udlevet genre?
Der er stadig smukt som et stjerneskud på Restaurant Vita i Store Kongensgade. Officerer så vi ingen af, men til gengæld tegnede der sig et anstrøg af noget litterært
København er og bliver en vejviser for hvilken vej vinden blæser i vores samfund og vores kultur. Derfor er det ikke særlig mærkeligt at vores kunstnere kigger til København for at lodde dybden og bredden i samfundsudviklingen
