Person

Jan Sonnergaard

Vinderkronik: Det absurde grænseland

Verden er som en glasboble, hvor desperationen og vreden vokser i takt med, at ilten forsvinder. Med begge hænder holder vi de sprællende, udhungrede og dårligere stillede befolkningsgrupper under vandet, mens vi gisper efter vejret og knurrer af alle, der tager del i vores ilt. Det mærkes globalt, nationalt og lokalt. Intet sted illustreres dette mere absurd end i det dannede bælte af grænseområder

'Jeg var forfatter før jeg begyndte at skrive'

For få uger siden udgav Jan Sonnergaard sin første roman. I dag udkommer hans fjerde novellesamling. Kristen Bjørnkjær mødte forfatteren på Floss.

Champagnesild og tandkirurgi

I hvilken klummeskriveren oplever forfaldet og virkeligheden rykke endnu et nøk tættere på

Vi var faktisk lige nogen, der dansede

Ditte Giese har begået en art hedonismens opslagsværk. For hvor var det sjovt dengang i 90'erne. Det var så sjovt, at man næsten får kvalme af at tænke på det nu

En dårlig god bog med en svag stærk virkning

Jan Sonnergaards roman om atomtruslens årti kan ikke beslutte sig for, om den vil være fusion eller fission

Om atomkrigens betydning for unge

I morgen udkommer Jan Sonnergaards første roman, hvori yuppier og punkere i 80ernes Danmark har dette tilfælles: 'no future!'

Vi har faktisk haft en atomkrig

De to vigtigste karakterer i Jan Sonnergaards første roman er atombomben og 1980’erne. Men det er ikke det sjove årti med Kim Schumacher, ’Op på fars Hat’ og det glade årti med de gode popsange, som Sonnergaard husker

Det handler mest om privatlivet

Det vrimler med biografier og selvbiografier i efterårets bogstakke. Hungeren efter intime betroelser synes uden ende, men man kan også stille sulten på anden vis

Alfahan, gåde, komisk, hulemand, professionel, pinlig, udansk, dygtig...

I nogles øjne var Anders Fogh en modig mand, som indførte værdikamp og genrejste det borgerlige Danmark. I andres øjne var han det værste, der er overgået dansk politik. Til gengæld er det de færreste, som kan komme i tanke om en dag, hvor statsministeren var sjov med vilje

Det er sjovest, når der ikke er en facitliste

Det kniber med læselysten blandt danske gymnasieelever, erkender danskfagets fagkonsulent Susan Mose. Navnlig den ældre litteratur bliver stadig mere fremmed for eleverne

Sider

Mest læste

  1. København er og bliver en vejviser for hvilken vej vinden blæser i vores samfund og vores kultur. Derfor er det ikke særlig mærkeligt at vores kunstnere kigger til København for at lodde dybden og bredden i samfundsudviklingen
  2. Den danske forfatter Jan Sonnergaard døde for to år siden i Beograd. Information er rejst til den serbiske hovedstad, mødt dem, der var tættest på ham til sidst og genskabt den middag, der blev den danske forfatters sidste festmåltid – i fodsporet på Sonnergaards sidste dage
  3. Jan Sonnergaard døde alene og pludseligt i en lejlighed i Beograd, en forfatter, der voksede sig større end den litterære institution. Hovedtemaet i hans skarptslebne samfundskritik var, at der findes ufortjent rige og ufortjent fattige
  4. Primitiviteten er i Jan Sonnergaards nye noveller formentlig helt på forfatterens side Noveller Der findes en form for samtale, hvor vi, som man siger, rigtig får sagt hinanden nogle sandheder...
  5. Det er da en genial form for magtudøvelse at degradere modpartens indvendinger til ren klynk
  6. Den smalle litteratur er ikke længere omgivet af den kolossale prestige, som tidligere tiltrak rige magthaveres børn. Uden forbindelse til samfundets elite risikerer litteraturen at blive en subkultur, skriver amanuensis i Litteraturvidenskab Carsten Sestoft
  7. De to vigtigste karakterer i Jan Sonnergaards første roman er atombomben og 1980’erne. Men det er ikke det sjove årti med Kim Schumacher, ’Op på fars Hat’ og det glade årti med de gode popsange, som Sonnergaard husker
  8. Den nye hjemstavnslitteratur var og blev den synligste trend i det 21. århundredes første årti, der dog bød på mange genrer