Menu
Log ind

Person

Jan Sonnergaard

Verden er som en glasboble, hvor desperationen og vreden vokser i takt med, at ilten forsvinder. Med begge hænder holder vi de sprællende, udhungrede og dårligere stillede befolkningsgrupper under vandet, mens vi gisper efter vejret og knurrer af alle, der tager del i vores ilt. Det mærkes globalt, nationalt og lokalt. Intet sted illustreres dette mere absurd end i det dannede bælte af grænseområder

Vinderkronik: Det absurde grænseland

Verden er som en glasboble, hvor desperationen og vreden vokser i takt med, at ilten forsvinder. Med begge hænder holder vi de sprællende, udhungrede og dårligere stillede befolkningsgrupper under vandet, mens vi gisper efter vejret og knurrer af alle, der tager del i vores ilt. Det mærkes globalt, nationalt og lokalt. Intet sted illustreres dette mere absurd end i det dannede bælte af grænseområder

'Jeg var forfatter før jeg begyndte at skrive'

For få uger siden udgav Jan Sonnergaard sin første roman. I dag udkommer hans fjerde novellesamling. Kristen Bjørnkjær mødte forfatteren på Floss.

Champagnesild og tandkirurgi

I hvilken klummeskriveren oplever forfaldet og virkeligheden rykke endnu et nøk tættere på
Ditte Giese har begået en art hedonismens opslagsværk. For hvor var det sjovt dengang i 90'erne. Det var så sjovt, at man næsten får kvalme af at tænke på det nu

Vi var faktisk lige nogen, der dansede

Ditte Giese har begået en art hedonismens opslagsværk. For hvor var det sjovt dengang i 90'erne. Det var så sjovt, at man næsten får kvalme af at tænke på det nu
Atomkatastrofe. Går man efter æstetisk konsekvens og indre kohærens, vil Jan Sonnergaards roman om atomtruslens årti være en fuser. Går man efter tidsstemning, vil den være en sikker succes. Her er det efterladenskaber i et af de forladte huse i en landsby i det sydlige Hviderusland, efter, at en reaktor i Tjernobyl-atomkraftværket eksploderede den 26. april 1986.

En dårlig god bog med en svag stærk virkning

Jan Sonnergaards roman om atomtruslens årti kan ikke beslutte sig for, om den vil være fusion eller fission

Om atomkrigens betydning for unge

I morgen udkommer Jan Sonnergaards første roman, hvori yuppier og punkere i 80ernes Danmark har dette tilfælles: 'no future!'
Det mørke årti. Jan Sonnergaard har skrevet romanen 'Om atomkrigens betydning for Vilhelms Funks ungdom' som et korrektiv til den opfattelse af 80'erne som det sjove årti. Det var vigtigt at skrive om bombens årti, inden det blev helt glemt og væk, siger han.

Vi har faktisk haft en atomkrig

De to vigtigste karakterer i Jan Sonnergaards første roman er atombomben og 1980’erne. Men det er ikke det sjove årti med Kim Schumacher, ’Op på fars Hat’ og det glade årti med de gode popsange, som Sonnergaard husker
Privat. Torben Billes biografi om musikeren Sebastian er blandt de mange biografier og selvbiografier, der kommer til at stå i boghandlernes vinduer dette efterår. Her ses Sebastian alias Knud Christensen i sin lejlighed i Stengade på Nørrebro i maj 1973.

Det handler mest om privatlivet

Det vrimler med biografier og selvbiografier i efterårets bogstakke. Hungeren efter intime betroelser synes uden ende, men man kan også stille sulten på anden vis

Alfahan, gåde, komisk, hulemand, professionel, pinlig, udansk, dygtig...

I nogles øjne var Anders Fogh en modig mand, som indførte værdikamp og genrejste det borgerlige Danmark. I andres øjne var han det værste, der er overgået dansk politik. Til gengæld er det de færreste, som kan komme i tanke om en dag, hvor statsministeren var sjov med vilje
Litteratur. De fire gymnasieelver Sebastian Cohen, Ann Cathrine Gottlieb, Jeppe Damgaard Rothuizen og Nanna Friis Tolstrup synes, at det er svært at finde tid til lystlæsning i hverdagen. Og når det sker, er det den nyere litteratur, som Helle Helle og Erling Jepsen, der vinder over de ældre forfattere.

Det er sjovest, når der ikke er en facitliste

Det kniber med læselysten blandt danske gymnasieelever, erkender danskfagets fagkonsulent Susan Mose. Navnlig den ældre litteratur bliver stadig mere fremmed for eleverne

Sider

Mest læste

  1. Hun elskede at komme hjem til København
    København er og bliver en vejviser for hvilken vej vinden blæser i vores samfund og vores kultur. Derfor er det ikke særlig mærkeligt at vores kunstnere kigger til København for at lodde dybden og bredden i samfundsudviklingen
  2. Jan Sonnergaards sidste dage
    Den danske forfatter Jan Sonnergaard døde for to år siden i Beograd. Information er rejst til den serbiske hovedstad, mødt dem, der var tættest på ham til sidst og genskabt den middag, der blev den danske forfatters sidste festmåltid – i fodsporet på Sonnergaards sidste dage
  3. Det frysende budskab
    Jan Sonnergaard døde alene og pludseligt i en lejlighed i Beograd, en forfatter, der voksede sig større end den litterære institution. Hovedtemaet i hans skarptslebne samfundskritik var, at der findes ufortjent rige og ufortjent fattige
  4. Den nøgne sandhed: en fed løgn
    Primitiviteten er i Jan Sonnergaards nye noveller formentlig helt på forfatterens side Noveller Der findes en form for samtale, hvor vi, som man siger, rigtig får sagt hinanden nogle sandheder...
  5. Store, hvide heteroseksuelle man
    Det er da en genial form for magtudøvelse at degradere modpartens indvendinger til ren klynk
  6. Subkultur eller samfundskultur
    Den smalle litteratur er ikke længere omgivet af den kolossale prestige, som tidligere tiltrak rige magthaveres børn. Uden forbindelse til samfundets elite risikerer litteraturen at blive en subkultur, skriver amanuensis i Litteraturvidenskab Carsten Sestoft
  7. Vi har faktisk haft en atomkrig
    De to vigtigste karakterer i Jan Sonnergaards første roman er atombomben og 1980’erne. Men det er ikke det sjove årti med Kim Schumacher, ’Op på fars Hat’ og det glade årti med de gode popsange, som Sonnergaard husker
  8. Gå tilbage, men aldrig til en fuser
    Den nye hjemstavnslitteratur var og blev den synligste trend i det 21. århundredes første årti, der dog bød på mange genrer