Menu
Køb abonnement
Log ind

Person

Jens Blendstrup

’Sorgens Balalajka’ er meget mere end nutidssatire. For under sukkerlagene gemmer der sig hjerte og smerte.

Jens Blendstrup har måske opfundet en ny form for kitsch i sine sprælgode noveller

Dobbelthedens ordmester er tilbage med tyve noveller om hele livet, sådan cirka. ’Sorgens Balalajka’ er Jens Blendstrup tilsat mere alvor end normalt – hvilket fungerer eminent, bortset fra en svipser, hvor han gør sig kæk på #MeToo’s bekostning

FOLK

FOLK fra dagens avis
Vi har givet forfatterne frihed til selv at bestemme, hvordan de vil fremtræde, og hvilken rolle de vil spille

Iscenesat: Jens Blendstrup

Vi har givet forfatterne frihed til selv at bestemme, hvordan de vil fremtræde, og hvilken rolle de vil spille
Anmeldelse
Uffe er inkarnationen af den kulturelle middelklasses bristede drømme i 1980’erne. Han er den indebrændte mand, der ikke føler sig realiseret nok, ikke stor nok, ikke dyb nok. Og han dømmer alle andre hårdt for heller ikke at være det.

Filmatiseringen af ’Gud taler ud’ er grov og sjov og ufarlig som en dansk julefrokost

Filmatiseringen af Jens Blendrups faderroman ’Gud taler ud’ er et portræt af en mand, der hader sig selv – og af en familie, der elsker ham vredt. Det er også den slags milde film, som vi danskere elsker at se for at kigge lidt på egne dæmoner, men uden at det må gøre for ondt
»Der har været flere almindelige mennesker, men i dag er de en truet race, fordi alle vil skille sig ud. Være freelancer. Gå i blå sko og være deltidspunker. Og være ualmindelig«

’Der er vel ikke andet for end at lave et kollektiv, der hedder Gule Jordstråle, og starte forfra’

»Der har været flere almindelige mennesker, men i dag er de en truet race, fordi alle vil skille sig ud. Være freelancer. Gå i blå sko og være deltidspunker. Og være ualmindelig«
Jens Blendstrups nye roman kunne muligvis forveksles med et stykke hverdagsrealisme fra 1970’ernes arbejderlitteratur, skrevet af John Nehm og solidarisk filmatiseret af Erik Clausen. Men nu er den jo altså 40 år yngre og lavet af en postmodernistisk grinebider.

Manden som påskud

Jens Blendstrup giver den som sit svækkede køns svar på Kirsten Hammann i ny, vildt langtrukken roman
Digteren Jens Blendstrups oplæsning med jazzkvintetten Girls in airports var ikke vellykket. Her ses han med de samme musikere i 2012 ved Jazz Poetry på Jazzhouse.

Dansk afro-jazz og jovial digter rimede ikke

Jens Blendstrups barnligt naive fortællinger med Girls in Airports’ afrikansk inspirerede jazz som partner var et dårligt match

Idyl med mislyd

I sin nye mikroroman øser Jens Blendstrup fra sine uendelige erindringer, men med et mærkeligt mådehold. Man savner skriftens amokløb
»Jeg elskede allermest at stå op klokken seks og sidde ude på vejen og grave mos op mellem fliserne, men jeg lyttede til duerne, der sagde: ’Nu døde Schmidt. Nu døde Schmidt’,« siger forfatter Jens Blendstrup om sin barndom i Risskov.

Drenge på fri fod

Man voksengør den naturlige barndom i dag. Børn skal have lov til at prøve ting af uden de voksnes indblanding, mener forfatteren Jens Blendstrup. Nu har han skrevet en lille, finurlig roman om en broget flok opvoksende drenge
Øjenvidne. Fotografierne af Lars Gundersen supplerer glimrende Blendstrups subjektive afsøgning af Berlins store historie og de stadigt nærværende spor, der bestemmer den besøgenes blik på byen.

En spøgeseshær af stemmer fra fortiden

I Berlin smelter det kødelige sammen med det dødelige. I ny billedbog om Tysklands traumatiserede hovedstad tager forfatteren Jens Blendstrup fat på byens mytologiske fortid

Sider

Mest læste

  1. Filmatiseringen af ’Gud taler ud’ er grov og sjov og ufarlig som en dansk julefrokost
    Filmatiseringen af Jens Blendrups faderroman ’Gud taler ud’ er et portræt af en mand, der hader sig selv – og af en familie, der elsker ham vredt. Det er også den slags milde film, som vi danskere elsker at se for at kigge lidt på egne dæmoner, men uden at det må gøre for ondt
  2. Jens Blendstrup har måske opfundet en ny form for kitsch i sine sprælgode noveller
    Dobbelthedens ordmester er tilbage med tyve noveller om hele livet, sådan cirka. ’Sorgens Balalajka’ er Jens Blendstrup tilsat mere alvor end normalt – hvilket fungerer eminent, bortset fra en svipser, hvor han gør sig kæk på #MeToo’s bekostning
  3. En særlig stemme i tiden
    Enestående. Christina Hesselholdts forfatterskab er i stadig udvikling, og som det folder sig ud, bliver det vigtigere og vigtigere. Tre litterater karakteriserer Hesselholdt, hvis roman 'I familiens skød' er nomineret til Montanas Litteraturpris
  4. Forfattere med fokus på familien
    Familien er for alvor rykket ind i samtidslitteraturen med romaner, der tematiserer de nære relationer og konflikter i kerne- og skilsmissefamilien. Nostalgien er borte, og nøgterne beskrivelser af det vanskelige fællesskab har taget over
  5. Litteraturens pølsemand
    Når Jens Blendstrup fremfører 'John danser grøntsag', er det med en tehætte på hovedet, og selv om hans litteratur kaldes eksistentiel komik, er han meget jaloux på alvorlikerne
  6. Er den ene tjeneste den anden værd?
    Mellem vennetjenester, hævntogter og personlig positionering. Den urgamle diskussion om litteraturanmelderens habilitet er blusset op igen
  7. Den foragtede verden
    Er forstaden ikke fin nok til litteraturen?
  8. Plagiater og stor humor
    Sagen om Christopher Arzrounis plagiat er ubetaleligt morsom, men samtidig også lidt mystisk. For hvorfor er bogredaktør Klaus Wivel så ligeglad med Weekendavisens troværdighed?