Person

Jens Blendstrup

FOLK

FOLK fra dagens avis

Iscenesat: Jens Blendstrup

Vi har givet forfatterne frihed til selv at bestemme, hvordan de vil fremtræde, og hvilken rolle de vil spille
Anmeldelse

Filmatiseringen af ’Gud taler ud’ er grov og sjov og ufarlig som en dansk julefrokost

Filmatiseringen af Jens Blendrups faderroman ’Gud taler ud’ er et portræt af en mand, der hader sig selv – og af en familie, der elsker ham vredt. Det er også den slags milde film, som vi danskere elsker at se for at kigge lidt på egne dæmoner, men uden at det må gøre for ondt

’Der er vel ikke andet for end at lave et kollektiv, der hedder Gule Jordstråle, og starte forfra’

»Der har været flere almindelige mennesker, men i dag er de en truet race, fordi alle vil skille sig ud. Være freelancer. Gå i blå sko og være deltidspunker. Og være ualmindelig«

Manden som påskud

Jens Blendstrup giver den som sit svækkede køns svar på Kirsten Hammann i ny, vildt langtrukken roman

Dansk afro-jazz og jovial digter rimede ikke

Jens Blendstrups barnligt naive fortællinger med Girls in Airports’ afrikansk inspirerede jazz som partner var et dårligt match

Idyl med mislyd

I sin nye mikroroman øser Jens Blendstrup fra sine uendelige erindringer, men med et mærkeligt mådehold. Man savner skriftens amokløb

Drenge på fri fod

Man voksengør den naturlige barndom i dag. Børn skal have lov til at prøve ting af uden de voksnes indblanding, mener forfatteren Jens Blendstrup. Nu har han skrevet en lille, finurlig roman om en broget flok opvoksende drenge

En spøgeseshær af stemmer fra fortiden

I Berlin smelter det kødelige sammen med det dødelige. I ny billedbog om Tysklands traumatiserede hovedstad tager forfatteren Jens Blendstrup fat på byens mytologiske fortid

Litteraturens pølsemand

Når Jens Blendstrup fremfører 'John danser grøntsag', er det med en tehætte på hovedet, og selv om hans litteratur kaldes eksistentiel komik, er han meget jaloux på alvorlikerne

Sider

Mest læste

  1. Filmatiseringen af Jens Blendrups faderroman ’Gud taler ud’ er et portræt af en mand, der hader sig selv – og af en familie, der elsker ham vredt. Det er også den slags milde film, som vi danskere elsker at se for at kigge lidt på egne dæmoner, men uden at det må gøre for ondt
  2. Man voksengør den naturlige barndom i dag. Børn skal have lov til at prøve ting af uden de voksnes indblanding, mener forfatteren Jens Blendstrup. Nu har han skrevet en lille, finurlig roman om en broget flok opvoksende drenge
  3. Familien er for alvor rykket ind i samtidslitteraturen med romaner, der tematiserer de nære relationer og konflikter i kerne- og skilsmissefamilien. Nostalgien er borte, og nøgterne beskrivelser af det vanskelige fællesskab har taget over
  4. I sin nye mikroroman øser Jens Blendstrup fra sine uendelige erindringer, men med et mærkeligt mådehold. Man savner skriftens amokløb
  5. Mellem vennetjenester, hævntogter og personlig positionering. Den urgamle diskussion om litteraturanmelderens habilitet er blusset op igen
  6. Jens Blendstrup giver den som sit svækkede køns svar på Kirsten Hammann i ny, vildt langtrukken roman
  7. 12 kendte danske digtere skriver om klimaudfordringen i en ny digtsamling, som er bestilt og betalt af Klima- og Energiministeriet. Hvor går grænsen, når digtere løber ærinder for politikere? Bør kunsten lade sig spænde for en politisk vogn? Og er det overhovedet kunst, når budskabet bliver entydigt?
  8. Enestående. Christina Hesselholdts forfatterskab er i stadig udvikling, og som det folder sig ud, bliver det vigtigere og vigtigere. Tre litterater karakteriserer Hesselholdt, hvis roman 'I familiens skød' er nomineret til Montanas Litteraturpris