Filmatiseringen af Jens Blendrups faderroman ’Gud taler ud’ er et portræt af en mand, der hader sig selv – og af en familie, der elsker ham vredt. Det er også den slags milde film, som vi danskere elsker at se for at kigge lidt på egne dæmoner, men uden at det må gøre for ondt
»Der har været flere almindelige mennesker, men i dag er de en truet race, fordi alle vil skille sig ud. Være freelancer. Gå i blå sko og være deltidspunker. Og være ualmindelig«
Man voksengør den naturlige barndom i dag. Børn skal have lov til at prøve ting af uden de voksnes indblanding, mener forfatteren Jens Blendstrup. Nu har han skrevet en lille, finurlig roman om en broget flok opvoksende drenge
I Berlin smelter det kødelige sammen med det dødelige. I ny billedbog om Tysklands traumatiserede hovedstad tager forfatteren Jens Blendstrup fat på byens mytologiske fortid
Når Jens Blendstrup fremfører 'John danser grøntsag', er det med en tehætte på hovedet, og selv om hans litteratur kaldes eksistentiel komik, er han meget jaloux på alvorlikerne
Familien er for alvor rykket ind i samtidslitteraturen med romaner, der tematiserer de nære relationer og konflikter i kerne- og skilsmissefamilien. Nostalgien er borte, og nøgterne beskrivelser af det vanskelige fællesskab har taget over
Filmatiseringen af Jens Blendrups faderroman ’Gud taler ud’ er et portræt af en mand, der hader sig selv – og af en familie, der elsker ham vredt. Det er også den slags milde film, som vi danskere elsker at se for at kigge lidt på egne dæmoner, men uden at det må gøre for ondt
12 kendte danske digtere skriver om klimaudfordringen i en ny digtsamling, som er bestilt og betalt af Klima- og Energiministeriet. Hvor går grænsen, når digtere løber ærinder for politikere? Bør kunsten lade sig spænde for en politisk vogn? Og er det overhovedet kunst, når budskabet bliver entydigt?
Når Jens Blendstrup fremfører 'John danser grøntsag', er det med en tehætte på hovedet, og selv om hans litteratur kaldes eksistentiel komik, er han meget jaloux på alvorlikerne
I dag skal vi tale om tragedier og komedier. For hvis man ikke evner at se det absurde i det forfærdelige, så kan man risikere langt værre ting end brækkede hænder og rygmarvstæring, man kan simpelthen gå hen og blive deprimeret!
