Person

Jens Christian Grøndahl

Eksemplarisk rejsende

Jens Christian Grøndahl har skrevet et fortrinligt rejseessay om Europas udfordringer med flygtninge og migranter. Hvis politikere stadig kunne læse bøger, ville jeg sige, at de skulle læse den

»På Lampedusa er det svært at være racist«

Fjendtligheden er som regel ikke andet end ord, og frygten for flygtningene trives kun, indtil man ser dem med egne øjne. Jens Christian Grøndahl undersøger, hvordan flygtningekrisen indvirker på Europa, på vores moralske sensibilitet og vores tanker om fremtiden

Med ryggen vendt åbent mod verden

Jens Christian Grøndahls ’romerske’ essay virker gennemført sympatisk, men savner saft og kraft

’Man skal kunne være solidarisk med idioter’

Hvis man synes, at det bør være en del af vores samfundsmoral, at vi tager særlige hensyn til muslimer, fordi de i forvejen er udsatte, så accepterer man, at muslimernes forhold til deres religion skulle være anderledes end andres. Hvad er det for en diskrimination? Sådan spørger Jens Christian Grøndahl, der i næste uge udgiver en selvbiografi i essayform om sit indre europæiske menneske

En knudemands ensomhed

Jens Christian Grøndahls nye roman, ’Jernporten’, tegner et indfølt portræt af en midaldrende skolelærer, der brænder efter det liv, der opstår i mødet med en ny kvinde

En lille skid med normaloptik

Der er rigtig meget Paris i Museumsbygningen på Østerbro; et Paris, der ikke findes mere. Forfatteren Jens Christian Grøndahl skriver om den danske fotograf Viggo Rivad

Læser du bøger: Jens Christian Grøndahl

Hvis magien ikke indtræder efter en side, er der så mange andre bøger, siger forfatteren Jens Christian Grøndahl

Den værste og den bedste Grøndahl

Når Jens Christian Grøndahl bevæger sig ud over sig selv og skriver om andre kunstnere er han en fortrinlig essayist. Når han ikke gør, er det slemt. Det viser han i sin nye essaysamling om kunst og litteratur

Forlagskomsammen II

Der var ingen skandaler af relevans at snakke om ved dette års reception på Gyldendal

På jagt efter Europas kultur på bunden af en dyr kop kaffe

Den optimistiske drøm om en fælles kultur som en drivkraft i det europæiske projekt er død. Men den lever videre i nationalstaterne. Og måske på et menukort

Sider

Mest læste

  1. Jens Christian Grøndahls nye roman, ’Jernporten’, tegner et indfølt portræt af en midaldrende skolelærer, der brænder efter det liv, der opstår i mødet med en ny kvinde
  2. Hvem læser overhovedet Marcel Proust? - Forfatterne gør i hvert fald - også de danske. Lørdags-kronikken følger de spor, som Proust har efterladt hos danske forfattere med sine overvejelser om den tabte tids mærkelige nærvær i os Mange mennesker ved, hvordan erindringsprocessen i Marcel Prousts romankatedral På sporet efter den tabte tid udløses...
  3. I snart en menneskealder har forlæggeren Per Kofod præget den danske bogbranche. Hans ukuelige forsvar for smal litteratur af høj kvalitet har over årene ført til både kassesucceser og konkurser. Men blandt kollegerne står der ubetinget respekt om den kompromisløse forlægger
  4. Livsstil. Jens Christian Grøndahls sympatiske idé til en kærlighedshistorie skriver sig desværre ikke ud af klicheerne
  5. Anne Vibeke Vad har deltaget i, udskrevet og udgivet en række samtaler mellem Jørgen Leth og en beundrende Jens Christian Grøndahl, der tilbyder samme slags indsigt som den, man får, når man på restaurant snyder sig til at lytte til nabobordets samtale. Det er fængende, begavet, nogen gange kedeligt, andre gange direkte pinligt
  6. Det er enhver forlæggers værste mareridt. At afvise et manuskript, som senere bliver en bestseller på et konkurrerende forlag. Historien er fuld af eksempler på eklatante bommerter, der har kostet forlag millioner af kroner i tabte indtægter. Alligevel er der tilgivelse at få. For i branchen ved man, at den eneste form for bogklogskab er bagklogskab
  7. Informations mest personlige anmelder, Lilian Munk Rösing, deler gerne ud af sit liv og sin aktuelle sindstilstand. Den objektive anmeldelse findes ikke, mener hun
  8. At den patriarkalske magtudøvelse ikke finder sted i Nordeuropa og USA? Først blev jeg vred. Troede manden selv på, hvad han stod og sagde? Så blev jeg iskold. Prøvede at analysere på udsagnet og Grøndahls jo altid sympatiske fremtoning. Så pludselig tænkte jeg: Han ved det ikke