Person

Jens Christian Grøndahl

Klichéfuld kærlighed

Livsstil. Jens Christian Grøndahls sympatiske idé til en kærlighedshistorie skriver sig desværre ikke ud af klicheerne

Bruddene og tabet

Det er nogle af de store temaer i Jens Christian Grøndahls forfatterskab, som blev grundlagt, da han som barn snakkede med en imaginær person gennem et nøglehul i en dragkiste. Da havde han mistet sin mor for første gang. Hans nye roman, ’Før vi siger farvel’, er en ny skæbnefortælling om veje og omveje i moderne kærlighedsliv

Det litterære efterliv

’Hvis der er et liv efter døden, håber jeg, at der også er et bibliotek,’ siger forfatteren Jens Christian Grøndahl, aktuel med romanen ’Før vi siger farvel’

Kunststøttereform

Kunststøtten kan og skal aldrig være andet end en elitær ordning, hvor penge gives efter fortjeneste og kunstnerisk kvalitet

De er jo også bare mennesker

Når det kommer til stykket, er hovedpersonerne i den seneste litterære fejde vel dybest set bare styret af egne svagheder

Transit, kliché, konflikt

Tidsbilleder. Man må ikke hylde Grøndahls romankunst. Men den kan heller ikke affejes

Uhelbredeligt melankolsk

Måske er gravalvorlig selvhøjtidelighed helt okay, hvis den, der praktiserer den, hedder Jens Christian Grøndahl?

I posérmandens værksted

Er Danmark for lille for Jens Christian Grøndahl? Vi søger et svar

Gå tilbage, men aldrig til en fuser

Den nye hjemstavnslitteratur var og blev den synligste trend i det 21. århundredes første årti, der dog bød på mange genrer

En professionel idealist

I snart en menneskealder har forlæggeren Per Kofod præget den danske bogbranche. Hans ukuelige forsvar for smal litteratur af høj kvalitet har over årene ført til både kassesucceser og konkurser. Men blandt kollegerne står der ubetinget respekt om den kompromisløse forlægger

Sider

Mest læste

  1. Jens Christian Grøndahls nye roman, ’Jernporten’, tegner et indfølt portræt af en midaldrende skolelærer, der brænder efter det liv, der opstår i mødet med en ny kvinde
  2. Anne Vibeke Vad har deltaget i, udskrevet og udgivet en række samtaler mellem Jørgen Leth og en beundrende Jens Christian Grøndahl, der tilbyder samme slags indsigt som den, man får, når man på restaurant snyder sig til at lytte til nabobordets samtale. Det er fængende, begavet, nogen gange kedeligt, andre gange direkte pinligt
  3. Lighederne mellem Jens Christian Grøndahl og den fiktive Adam Huus er tydelige. I sin nye roman kaster Grøndahl sit alterego ud i en shitstorm lig den, han selv kom i efter en udtalelse om Kim Wall i 2017. Og gennem den mindre sympatiske variant af sig selv, skyller Grøndahl sit autofiktive jeg ud i læserens lokum
  4. Den, der siger noget kontroversielt, kan også sige noget dumt. Og offentlighedens kritiske indstilling til disse udsagn gør os alle sammen klogere
  5. Det er nogle af de store temaer i Jens Christian Grøndahls forfatterskab, som blev grundlagt, da han som barn snakkede med en imaginær person gennem et nøglehul i en dragkiste. Da havde han mistet sin mor for første gang. Hans nye roman, ’Før vi siger farvel’, er en ny skæbnefortælling om veje og omveje i moderne kærlighedsliv
  6. At den patriarkalske magtudøvelse ikke finder sted i Nordeuropa og USA? Først blev jeg vred. Troede manden selv på, hvad han stod og sagde? Så blev jeg iskold. Prøvede at analysere på udsagnet og Grøndahls jo altid sympatiske fremtoning. Så pludselig tænkte jeg: Han ved det ikke
  7. Hvem læser overhovedet Marcel Proust? - Forfatterne gør i hvert fald - også de danske. Lørdags-kronikken følger de spor, som Proust har efterladt hos danske forfattere med sine overvejelser om den tabte tids mærkelige nærvær i os Mange mennesker ved, hvordan erindringsprocessen i Marcel Prousts romankatedral På sporet efter den tabte tid udløses...
  8. I sine essaybøger har Jens Christian Grøndahl undersøgt vores europæiske identitet og brugt essayet til at undersøge grundlæggende sandheder, tvivle, bevæge sig ned i sprækkerne, se sig selv inde- og udefra. Det samme gør han i den tredje i samlingen ’Europa er ikke et sted’. Det er kompliceret, men han mestrer formen