Person

Jens Christian Grøndahl

Kun litteratur kan få mig til at skrubbe toilettet

Informations mest personlige anmelder, Lilian Munk Rösing, deler gerne ud af sit liv og sin aktuelle sindstilstand. Den objektive anmeldelse findes ikke, mener hun

Bankpakke til forfattere ønskes

Et godt bankvæsen er fundamentalt for Danmarks materielle velfærd. Forfatteres levevilkår er fundamentale for dansk litteratur. Og for den almindelige læsers litterære forsyningssikkerhed

Desværre, Dan Brown...

Det er enhver forlæggers værste mareridt. At afvise et manuskript, som senere bliver en bestseller på et konkurrerende forlag. Historien er fuld af eksempler på eklatante bommerter, der har kostet forlag millioner af kroner i tabte indtægter. Alligevel er der tilgivelse at få. For i branchen ved man, at den eneste form for bogklogskab er bagklogskab

Det kræver talent at skrive dårligt

Det burde have været en mørk og stormfuld nat. Men det var torsdag eftermiddag, da der blev konkurreret i at skrive de værste romanbegyndelser

Alle disse skildpadder stablet på hinanden

I Robert Zola Christensens seneste roman affyrer han flere bredsider mod andre danske forfattere. Men kan man tillade sig det?

Dansk på russisk

Information har besøgt Ruslands største danskuddannelse, hvor de studerende er vilde med dansk litteratur

Læserne skriver

Debat fra dagens avis

Lad ikke særinteresser fjerne metrostationen fra Gl. Strand

En metrostation på Højbro Plads eller under Christiansborg er umulig. Saglighed bør erstatte den forkælede debat fra folk, der ikke vil have byggesmuds på lakskoene

En kritiker møder sin værste kritiker

Skal kritik være elitær eller folkelig? Morgenavisen Jyllands-Postens Jakob Levinsen og Weekendavisens Lars Bukdahl duellerer

Ned blandt tingene

Årets gang. Sikker sans for detaljens etik er det mest opløftende nye i denne bogsæson, hvor strømmen, styrken, rigdommene og engagementet findes i romanen

Sider

Mest læste

  1. Jens Christian Grøndahls nye roman, ’Jernporten’, tegner et indfølt portræt af en midaldrende skolelærer, der brænder efter det liv, der opstår i mødet med en ny kvinde
  2. Anne Vibeke Vad har deltaget i, udskrevet og udgivet en række samtaler mellem Jørgen Leth og en beundrende Jens Christian Grøndahl, der tilbyder samme slags indsigt som den, man får, når man på restaurant snyder sig til at lytte til nabobordets samtale. Det er fængende, begavet, nogen gange kedeligt, andre gange direkte pinligt
  3. Lighederne mellem Jens Christian Grøndahl og den fiktive Adam Huus er tydelige. I sin nye roman kaster Grøndahl sit alterego ud i en shitstorm lig den, han selv kom i efter en udtalelse om Kim Wall i 2017. Og gennem den mindre sympatiske variant af sig selv, skyller Grøndahl sit autofiktive jeg ud i læserens lokum
  4. Den, der siger noget kontroversielt, kan også sige noget dumt. Og offentlighedens kritiske indstilling til disse udsagn gør os alle sammen klogere
  5. Det er nogle af de store temaer i Jens Christian Grøndahls forfatterskab, som blev grundlagt, da han som barn snakkede med en imaginær person gennem et nøglehul i en dragkiste. Da havde han mistet sin mor for første gang. Hans nye roman, ’Før vi siger farvel’, er en ny skæbnefortælling om veje og omveje i moderne kærlighedsliv
  6. At den patriarkalske magtudøvelse ikke finder sted i Nordeuropa og USA? Først blev jeg vred. Troede manden selv på, hvad han stod og sagde? Så blev jeg iskold. Prøvede at analysere på udsagnet og Grøndahls jo altid sympatiske fremtoning. Så pludselig tænkte jeg: Han ved det ikke
  7. Hvem læser overhovedet Marcel Proust? - Forfatterne gør i hvert fald - også de danske. Lørdags-kronikken følger de spor, som Proust har efterladt hos danske forfattere med sine overvejelser om den tabte tids mærkelige nærvær i os Mange mennesker ved, hvordan erindringsprocessen i Marcel Prousts romankatedral På sporet efter den tabte tid udløses...
  8. I sine essaybøger har Jens Christian Grøndahl undersøgt vores europæiske identitet og brugt essayet til at undersøge grundlæggende sandheder, tvivle, bevæge sig ned i sprækkerne, se sig selv inde- og udefra. Det samme gør han i den tredje i samlingen ’Europa er ikke et sted’. Det er kompliceret, men han mestrer formen