Person

Jens Elo Rytter

Kronik
15. september 2021

Det er ikke rimeligt at beskylde regeringen for at handle totalitært under coronakrisen

Jovist, regeringen begik fejl under coronakrisen, men vi har ikke så meget som tangeret det totalitære. Derimod har vi brugt fornuftige midler i kampen mod et galoperende virusudbrud. Vi må skelne mellem effektive, magtfuldkomne og totalitære regimer, skriver professor emeritus Carsten Henrichsen i denne kronik
Demokrati er ikke alene et spørgsmål om mere eller mindre folkestyre, men handler i høj grad også om effektiviteten af det regeringsstyre, som skal holde sammen på det hele, mener professor emeritus Carsten Henrichsen.
Sagen mod Støjberg
1. september 2021

Det er ikke opmuntrende at se tilbage på, hvad vi lærte af den seneste rigsretssag

Torsdag d. 2. september starter rigsretssagen mod Inger Støjberg. Det er den kun sjette rigsretssag i Danmarkshistorien og den første siden rigsretssagen mod Erik Ninn-Hansen i 1995. Efter Tamilsagen blev embedsmandspligterne tydeliggjort for at sikre, at embedsmændene blev bedre til at sige fra over for ulovlige ordrer. Men så kom blandt andet Statsløsesagen og senest Instrukssagen
Arkivfoto. Inger Støjberg ved Retten på Frederiksberg i forbindelse med Instrukskommissionen. Det er ærgerligt, at vi ikke har lært mere af tidligere rigsretssager, skriver Jens Elo Rytter.
menneskerettigheder
10. juli 2021

Politikerne blev advaret, og fredag faldt dommen: Danmark krænkede menneskerettighederne

Det er i strid med menneskerettighederne, at Danmark i tre år afskar en syrisk flygtning fra at blive genforenet med sin kone, lyder dom. Politikerne vedtog reglerne trods klare advarsler om, at det kunne være ulovligt
Venstres daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg i november 2015 på vej til forhandlinger om at hæve ventetiden på familiesammenføring fra et til tre år. Et af Støjbergs argumenter mod de daværende bekymringer var, at hendes embedsfolk ikke havde »kendskab til, at der i andre lovforslag på lignende vis er henvist til risikoen for, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i forbindelse med prøvelse af en konkret sag vil kunne nå frem til, at lovforslagets ordning ikke er forenelig med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention«.
Nyhed
30. januar 2021

Coronaudredning sætter spørgsmålstegn ved, om nedlukningen af domstolene var lovlig

Det uafhængige ekspertudvalg, som Folketinget har nedsat til at granske håndteringen af COVID-19, sår fornyet tvivl om, hvorvidt grundloven blev overholdt under forårets nedlukning af domstolene. Justitsminister Nick Hækkerup afviser grundlovsbrud
Justitsminister Nick Hækkerup afviser al kritik af sit ministeriums ageren. Han fastholder, at Justitsministeriet ikke pålagde Domstolsstyrelsen eller domstolene noget, men alene kom med opfordringer.
Nyhed
12. januar 2021

Professorer: Venstres jurister tager fejl i deres vurdering af Støjberg og rigsretten

Mens advokater udpeget af Folketinget vurderer, at der er grundlag for en rigsretssag mod Inger Støjberg, mener to jurister, som Venstre har hyret til at se på sagen, at udfaldet af en rigsretssag vil være usikkert. Hvordan kan konklusionerne være så forskellige? Information har bedt to professorer om at gennemgå Venstre-juristernes vurdering
Tidligere integrationsminister Inger Støjberg stillede sig »noget undrende« over for de af Folketinget udpegede advokaters konklusion, for den kom jo – som hun udtrykte det – »på trods af, at der er flere uvildige advokater og professorer, der har været ude og kritisere kommissionens arbejde og konklusioner.
Feature
19. december 2020

Rigsretten kan ses som Folketingets atomknap. Men spørgsmålet er, om den virker efter hensigten

Efter at Instrukskommissionen offentliggjorde sin delberetning, tales der nu om muligheden for en rigsretssag mod Inger Støjberg. Men hvad er den sjældent brugte rigsret overhovedet for en institution? Og er den tidssvarende og effektiv nok, når det handler om at drage politikere til ansvar for magtmisbrug?
Rigsretten består af 15 højesteretsdommere og et tilsvarende antal lægdommere, der er partimedlemmer og bliver udpeget af Folketingets partier. Professor Jens Elo Rytter mener, at der kan være grund til at overveje, om modellen er tidssvarende: »De sager, vi kender fra nyere tid – Ninn-Hansen-sagen og Støjberg-sagen – handler om jura. Jeg synes godt, man kan sætte spørgsmålstegn ved, om tiden er løbet fra det politiske islæt.«
Nyhed
1. august 2020

Referater modsiger myndigheders forklaring om nedlukningen af domstolene

Både Justitsministeriet og Domstolsstyrelsens direktør har afvist, at det var regeringen, der lukkede domstolene og afgjorde, hvornår de kunne genåbne. Mørklagte referater fortæller en anden historie
»Referaterne underbygger yderligere, at beslutningen om at lukke og om at genåbne domstolene blev truffet af regeringen,« siger advokat og tidligere direktør for Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen, der for tænketanken Justitia har skrevet en rapport om nedlukningen.
Nyhed
6. juli 2020

Mails sår tvivl om, hvorvidt nedlukningen af domstolene var i overensstemmelse med Grundloven

Nye dokumenter kaster lys over nedlukningen af retsvæsenet under coronakrisen. Forløbet er på kant med Grundlovens princip om domstolenes uafhængighed, vurderer juridiske eksperter. Domstolsstyrelsen og Justitsministeriet afviser kritikken
Det kontroversielle forløb begyndte den 11. marts, få minutter inden statsminister Mette Frederiksen på direkte tv annoncerede den historiske nedlukning af Danmark.
Nyhed
26. juni 2020

Professor: Så længe vi har racismeparagraffen, kan der ikke være tvivl om, at Rasmus Paludan skal straffes

Den måde, hvorpå Rasmus Paludan har talt forhånende om andre persongrupper, er ikke i nærheden af at have været saglig, og derfor er det ifølge juraprofessor Jens Elo Rytter helt efter bogen, at politikeren nu er blevet idømt tre måneders fængsel
Rasmus Paludan under valgkampen sidste år. Han blev i går i dømt tre måneders fængsel for en række forhold.
Kommentar
20. april 2019

Politiet har pligt til at beskytte både Paludans ytringsfrihed og den offentlige fred

Rasmus Paludans ytringsfrihed skal beskyttes af politiet mod udefrakommende vold. Samtidig skal politiet beskytte borgerne mod vold og hærværk i gaderne, og det er helt i orden, hvis de i lyset af de ressourcer, de har til rådighed, sætter en grænse
I Rasmus Paludans tilfælde har politiet samlet set strakt sig meget vidt for at beskytte hans grundlovssikrede rettigheder. Der er således intet at bebrejde politiet for at sætte visse begrænsninger, skriver juraprofessor Jens Elo Rytter i denne kommentar.

Sider