'En stor sejr' kaldte EU-kommissær for forvaltningen, Siim Kallas, beslutningen i går om fremover at offent-liggøre, hvem der får penge fra EU. Den poli-tiske kamp ser ud til at være vundet, så det om nogle år vil være muligt at se alle modtagere af EU-midler på nettet
Den 15. september startede EU-Kommissionen med at sende alle forslag til EU-regler til udtalelse hos de nationale parlamenter, inden man skal påbegynde behandlingen i Bruxelles. Det er en stor sejr for borgerne...
MEN ALT HANDLER ikke om traktater. EU har også i året, der snart er forbi, været skueplads for alvorlige spændinger i mange af medlemslandene, når det gælder det daglige samliv mellem etniske og religiøse grupper. Franske sammenstød mellem stenkastende og bilbrændende tredjegenerations indvandrere, der på papiret er statsborgere i en lighedsorienteret republik, men som med rette føler sig som socialt, kulturelt, religiøst og økonomisk udstødte, er en problematik, der er velkendt i mange af de andre EU-lande. Og der er andre 'mere oversete' kriser på vort kontinent. 'Fødselskrisen' f.eks.; en term der dækker over, at de europæiske kvinder gennemsnitligt set er gået i fertilitetsstrejke. Europas hastige aldring står i grel modsætning til, hvad der sker i Mellemøsten og dele af Afrika. Demografer gyser, når de forudser de konflikter, der kunne komme til at udspille sig mellem fremtidens lukkede, rige alderdomshjem i Europa og de fattige unge beboere fra den anden side af euro-tæppet. Indirekte forbundet hermed er en anden tikkende bombe: Retsstaten, som er et af de europæiske demokratiers fineste kendetegn, er under pres fra både terrorhandlinger og de modforanstaltninger rettet mod ugerningerne, som mange af EU's regeringer har vedtaget.
DET VIL MED andre ord være årets underdrivelse at sige, at der er udfordringer nok at gå i gang med for EU's stats- og regeringschefer. Stress og en overfyldt dagsorden præger Unionens huskeseddel fra starten. EU-formand Merkel må tage en dyb indånding 1. januar. Der er simpelt hen ikke tid til tømmermænd.
Magtkampen i EU-Par-lamentet er i fuld gang, der er halvleg i valg-perioden og en rokade på de vigtige poster. Men ikke alle politikere går efter magt - EU-Parla-mentet er også en plat-form for politiske sager. Alligevel vokser Parla-mentets indflydelse, siger politikere og forskere
Tolkene er nogle af de bedste i verden, men pointen i en joke kan falde på forskellige tidspunkter på de forskellige sprog, hvorfor der grines forskudt, og nogle gange ser det ud, som om store, skæggede mænd taler med kvindestemme. Kronikken rapporterer fra de indre linjer i EU's hovedkvarter i Bruxelles
Først har de travlt med at forsikre hinanden om, hvor træls, det er, at de nu igen skal til Strasbourg, og derpå følger de sædvanlige ritualer, som kronikøren har svært ved at tage alvorligt. Som praktikant hos Jens-Peter Bonde fik han et indblik i 'EU-dyrenes' særlige adfærd og skikke
Det tyske EU-formand-skab har ændret samtlige de detaljer, der ifølge grundlovens § 20 udløser en dansk folkeafstemning. Fusk og snyd, raser EU-modstanderne.
ved Maria Skov
Anders Fogh
I dag bliver det afgjort om statsministeren må få en Pavilion. Det er en problematisk sag, lyder det fra byplanudvalget i Lyngby...
Den hyperaktive franske præsident har ikke tænkt sig at opgive sine planer om at få EU's forhandlinger med Tyrkiet om medlemskab stoppet. Når Sarkozy har fået sit forslag om en minitraktat for Unionen igennem i næste uge, tager han fat på Tyrkiet igen, siger han
På arbejde med en EU-parlamentariker: Jens-Peter Bondes kamp for at vælte den væltede Europa-Kommission
TILLÆG
Klokken er 10.30. Det er en almindelig aprildag i Jens-Peter Bondes politiske liv...
EU-modstanderne giver indtryk af, at Danmark er en oase af velfærd. Det passer ikke
Nej-siden
"ØMU'en - et EU-angreb på velfærd og demokrati".
"EU underminerer dansk suverænitet"...
EU-modstanderne i JuniBevægelsen er allerede nu klar med deres bedømmelse af resultatet fra EU's regeringskonference, der først afsluttes til næste år. Både Drude Dahlerup og Jens-Peter Bonde mener, at de helt afgørende ændringer vil ske på det organisatoriske område, hvor EU's afstemningsregler vil blive ændret, så færre beslutninger skal tages i enstemmighed og flere med flertal, så store EU-lande får mere indflydelse på bekostning af de små og så de nationale parlamenter afgiver endnu en bid indflydelse til EU...