Person

Jeppe Rønde

Feature
30. april 2019

’Sadvertising’ får hele verden til at græde

Nogle reklamefilm rammer på få minutter noget i os, der bringer tårer frem i øjnene. Tåreperserreklamerne er designet til at trykke på de rigtige knapper, og gennem de sidste ti år er de begyndt at fylde mere og mere, siger forsker. To instruktører lukker os ind i maskinrummet bag de rørende reklamer
Nogle reklamefilm rammer på få minutter noget i os, der bringer tårer frem i øjnene. Tåreperserreklamerne er designet til at trykke på de rigtige knapper, og gennem de sidste ti år er de begyndt at fylde mere og mere, siger forsker. To instruktører lukker os ind i maskinrummet bag de rørende reklamer
Anmeldelse
26. juni 2015

At læne sig ud af livet

’Bridgend’ er ikke bare en fremragende film om en virkelig ung selvmordskult i en walisisk minearbejderby, den er også et æstetisk spring i dansk filmkunst. Det er ’Den Unge Werthers Lidelser’ som moderne film, et værk svangert med Sturm und Drang. Og en lektion i, hvad der typisk mangler i danske soundtracks: æstetisk stillingtagen og fortællemæssigt medejerskab
De unge i filmen ’Bridgend’ læner sig ind i døden, siges det på et tidspunkt om den hængningsmetode, de benytter. Men de læner sig lige så meget ud af de voksnes forræderi.
  • Feature
    30. april 2019

    ’Sadvertising’ får hele verden til at græde

    Nogle reklamefilm rammer på få minutter noget i os, der bringer tårer frem i øjnene. Tåreperserreklamerne er designet til at trykke på de rigtige knapper, og gennem de sidste ti år er de begyndt at fylde mere og mere, siger forsker. To instruktører lukker os ind i maskinrummet bag de rørende reklamer
    Nogle reklamefilm rammer på få minutter noget i os, der bringer tårer frem i øjnene. Tåreperserreklamerne er designet til at trykke på de rigtige knapper, og gennem de sidste ti år er de begyndt at fylde mere og mere, siger forsker. To instruktører lukker os ind i maskinrummet bag de rørende reklamer
  • Anmeldelse
    26. juni 2015

    At læne sig ud af livet

    ’Bridgend’ er ikke bare en fremragende film om en virkelig ung selvmordskult i en walisisk minearbejderby, den er også et æstetisk spring i dansk filmkunst. Det er ’Den Unge Werthers Lidelser’ som moderne film, et værk svangert med Sturm und Drang. Og en lektion i, hvad der typisk mangler i danske soundtracks: æstetisk stillingtagen og fortællemæssigt medejerskab
    De unge i filmen ’Bridgend’ læner sig ind i døden, siges det på et tidspunkt om den hængningsmetode, de benytter. Men de læner sig lige så meget ud af de voksnes forræderi.