Søvndals megasucces er både en følge af en klar strategi og - i sidste fase - et produkt af mere tilfældige selvforstærkende processer, der på længere sigt truer succesens holdbarhed
MENS REGERINGENS muntre køkken de seneste par uger har jaget journalister rundt i mediemanegen efter en sværm flyvende tallerkener, klaskede næste års finanslovssoufflé lige så stille sammen...
NÆPPE HAR EN vis prisoverrækkelse fundet sted under nogen opmærksomhed og udenrigsminister Niels Helveg Petersen fundet et andet sted at slå sine folder end på bogmessen i Forum, hvor han ellers skulle have signeret sit erindringsværk om Svend Auken og Poul Nyrup Rasmussen under megen opmærksomhed, før regeringen igen tiltrækker sig opmærksomhed...
ENIGHEDEN PÅ weekendens SF-landsmøde var overvældende. Formand Holger står tilsyneladende stærkere end nogensinde før. Det på trods af at partiet med ham bag rattet i de senere år har haft fuld fart på i retning af mere indflydelse - hvilket ingen har indvendinger mod - men dermed også har måttet give flere svære indrømmelser, hvilket normalt har fået partiets dogmatikere til at rynke bryn og hæve de traditionalistiske stemmer...
Og så gik budstikken til Ulrik Høy og Bent Jensen og Fonsmark og Ditlev Tamm og alle de andre glade drenge, som med røde kinder og solskin i blik hidtil begejstret havde sluttet op om Danmark som krigsførende nation
SF er ikke længere delt i en højre- og venstrefløj. Situationen er langt mere kompleks. Fire grupper trækker i hver sin retning, mens ledelsen ønsker konsensus for enhver pris
»Vi har ikke nogen berøringsangst over for dem. Vi bryder os ikke om dem, men vi er ikke håndsky, og kan vi lave noget sammen, så gør vi det«
Partiformand Holger K. Nielsen om SFs forhold til den borgerlige VK-regering og Dansk Folkeparti
DET ER ikke nogen nyhed, at Socialistisk Folkeparti ikke bryder sig om Anders Fogh Rasmussens regering...
