Menu
Køb abonnement
Log ind

Person

Jesper Christensen

Ernst (Jesper Christensen) og Louise (Karen-Lise Mynster) fejrer guldbryllup i forsamlingshuset, og skeletterne vælter ud af skabene i Søren Kragh-Jacobsens ’Lille sommerfugl’.

Søren Kragh-Jacobsens ’Lille sommerfugl’ skildrer en genkendelig verden nænsomt og humoristisk

Der løber en rød tråd af medmenneskelighed gennem alle Søren Kragh-Jacobsens film, fra ’Vil du se min smukke navle’ og ’Gummi-Tarzan’ til ’Mifunes sidste sang’ og ’Skagerrak’. En oprigtig interesse for de mennesker, hvis rodede liv han portrætterer. Således også i hans nye film, ’Lille sommerfugl’
'Jeg er glad for, at vi har så dedikerede ledere og ansatte, som har viljen til at begive sig ud på en faglig rejse til gavn for byens børn,' skriver Jesper Christensen (S) i dette læserbrev.

Kommunale tilsyn i daginstitutionerne gør både børn og pædagoger gladere

Kommunale tilsyn løser ikke udfordringerne i daginstitutionerne, skriver en børnehaveleder i Information. Men virkeligheden viser, at både børn og voksne bliver gladere, mens de ansattes sygefravær også falder, skriver Københavns børne- og ungdomsborgmester, Jesper Christensen (S), i dette debatindlæg
Overborgmester Frank Jensen og børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen orienterede om planerne for den delvise genåbning af de københavnske dagtilbud, skoler og specialtilbud på et pressemøde ved Københavns Rådhus i København den 12. april 2020. Efterfølgende har det vist sig at være svært at få plads til alle børn i institutionerne.

Børne- og ungeborgmester om genåbning af institutioner: Det er en enorm opgave

Det har mødt kritik fra forældre i København, at mange først tirsdag aften fik besked om, at de alligevel ikke kunne sende deres børn i institution onsdag. Børne- og ungeborgmester Jesper Christensen ville gerne have kunnet give svar tidligere, men mener ikke, det var muligt
Når skolerne åbner, må mange Københavnske forældre alligevel holde deres børn hjemme, fordi der ikke er plads til alle børn på skolerne, hvis de skal efterleve de nye retningslinjer fra sundhedsmyndighederne.

I sidste øjeblik får flere københavnske forældre nu besked om, at de alligevel ikke kan få passet deres børn

Onsdag åbner mange af landets institutioner, men i København modtager flere forældre nu brev om, at de alligevel må holde deres børn hjemme. Der er nemlig ikke plads til alle. Kommunen har været alt for langsom, mener forældreorganisation
Overborgmester Frank Jensen (S) og børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen orienterede søndag om planerne for en genåbning af dagtilbud og skoler i Københavns Kommune. Men de sagde ikke noget om, at der ikke er plads til alle indskrevne børn i dagtilbuddene.

Fra onsdag genåbner daginstitutionerne i København – men der er ikke plads til alle børnene

Skal retningslinjerne for plads mellem børnene overholdes, når de københavnske daginstitutioner begynder at åbne igen onsdag, er der ikke plads til alle børnene i deres institutioner. Det sætter forældrene i en problematisk situation, mener Københavns Forældreorganisation
I denne uge var der premiere på Anders Refns film De forbandede år. Anita Brask Rasmussen opfordrer i denne leder til, at vi undlader at antage, at vi nu står på den anden side af historien og kan fortælle, forstå eller forlange den fulde version.

På den anden side af historien

Anders Refns drama ’De forbandede år’ er så overlæsset med moralske dilemmaer fra Besættelsen, at ingen af dem føles afgørende.

’De forbandede år’ er forbandet af Besættelsens mange moralske dilemmaer

I Anders Refns ’De forbandede år’ er der udbrudt total krig i familien Skov, hvor der rundt om middagsbordet sidder repræsentanter for samtlige moralske dilemmaer, som Besættelsen kunne mønstre i den danske befolkning. Det er et umuligt projekt at gøre det hele troværdigt, og det lykkes da heller ikke filmen at bevæge – på trods af alle de bevæggrunde, som karaktererne har til at gøre, som de gør
Instruktør Anders Refn mener, at der er en del af historien om Besættelsen, som endnu ikke er blevet fortalt på film, nemlig kollaboratørens. Derfor har han lavet filmen ’De forbandede år’, der har premiere 9. januar. Vi var med på optagelserne

»De kæmper hver deres kamp for at komme igennem Besættelsen uden tab af ære eller liv«

Instruktør Anders Refn mener, at der er en del af historien om Besættelsen, som endnu ikke er blevet fortalt på film, nemlig kollaboratørens. Derfor har han lavet filmen ’De forbandede år’, der har premiere 9. januar. Vi var med på optagelserne
Filmanmeldelse
Michael Noers ’Før frosten’ er et vellykket melodrama fuld af velresearchede detaljer, som f.eks. at social status afgør, hvor i kirken, man sidder. Foto: Jonas Svensson/Nordisk Film

Fattigdommen er grum i Michael Noers periodedrama ’Før frosten’

’Før frosten’ er fuld af den slags tidstypiske detaljer, der gør periodedramaer skønne, smukt filmede og troværdigt spillede
Michael Noer har villet lave en film om bønder i 1850’ernes Danmark med samme energi og tempo som en nutidsfilm i Københavns Nordvestkvarter. Der var stor elendighed, har han lært, men der kunne findes stor glæde i at gøre noget, man var nødt til – også når det kom til kærlighed

»Det, der giver livet mening, er faktisk ikke det, man har lyst til, men det, man er nødt til«

Michael Noer har villet lave en film om bønder i 1850’ernes Danmark med samme energi og tempo som en nutidsfilm i Københavns Nordvestkvarter. Der var stor elendighed, har han lært, men der kunne findes stor glæde i at gøre noget, man var nødt til – også når det kom til kærlighed

Sider

Mest læste

  1. Fattigdommen er grum i Michael Noers periodedrama ’Før frosten’
    ’Før frosten’ er fuld af den slags tidstypiske detaljer, der gør periodedramaer skønne, smukt filmede og troværdigt spillede
  2. ’Hold kæft, hvor er han en fantastisk figur’
    Jesper Christensen føler sig ikke på sikker grund, før han ved, hvordan et projekt, han siger ja til, prøver at gøre verden bedre. Information har talt med skuespilleren, der er aktuel som den danskfødte kong Haakon VII af Norge i Erik Poppes historiske drama ’Kongens valg’. For selv om Jesper Christensen er republikaner og ikke bryder sig om tanken om et kongehus, var der så mange sider af Haakon, som fascinerende ham, og som gav ham lyst til at spille rollen
  3. ’De forbandede år’ er forbandet af Besættelsens mange moralske dilemmaer
    I Anders Refns ’De forbandede år’ er der udbrudt total krig i familien Skov, hvor der rundt om middagsbordet sidder repræsentanter for samtlige moralske dilemmaer, som Besættelsen kunne mønstre i den danske befolkning. Det er et umuligt projekt at gøre det hele troværdigt, og det lykkes da heller ikke filmen at bevæge – på trods af alle de bevæggrunde, som karaktererne har til at gøre, som de gør
  4. Klicheernes krønike
    Flammen & Citronen mytologiserer uoplyst naivt og uden kunstnerisk overbevisning besættelsens store fortælling
  5. Søren Kragh-Jacobsens ’Lille sommerfugl’ skildrer en genkendelig verden nænsomt og humoristisk
    Der løber en rød tråd af medmenneskelighed gennem alle Søren Kragh-Jacobsens film, fra ’Vil du se min smukke navle’ og ’Gummi-Tarzan’ til ’Mifunes sidste sang’ og ’Skagerrak’. En oprigtig interesse for de mennesker, hvis rodede liv han portrætterer. Således også i hans nye film, ’Lille sommerfugl’
  6. Nødvendige undskyldninger fra karaktererne i ’Arvingerne’
    Søndag begynder tredje sæson af ’Arvingerne’, hvor alle karakterer efterhånden har været skyld i hinandens ulykke på kryds og tværs. Det sker i selv de bedste familier, men så er det vigtigt også at få sagt undskyld. Som en service giver vi derfor seks forslag til undskyldninger, som karaktererne bør give hinanden, så de kan starte den nye sæson på en frisk
  7. Alt for Norge – eller hvad?
    Jesper Christensen er mesterligt menneskelig majestæt i Erik Poppes ’Kongens valg’ om Kong Haakon VII og den tyske invasion af Norge i 1940
  8. Film om Underdanmark gør os klogere
    Som en lang række andre, nyere danske film handler Thomas Vinterbergs 'Submarino', der har premiere i dag, om en verden befolket af alkoholikere, stofmisbrugere og kriminelle. Men gør filmene os klogere på de socialt udstødte, eller handler det blot om, at de er godt, dramatisk stof?