Menu
Log ind

Person

Jesper Christensen

Overborgmester Frank Jensen og børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen orienterede om planerne for den delvise genåbning af de københavnske dagtilbud, skoler og specialtilbud på et pressemøde ved Københavns Rådhus i København den 12. april 2020. Efterfølgende har det vist sig at være svært at få plads til alle børn i institutionerne.

Børne- og ungeborgmester om genåbning af institutioner: Det er en enorm opgave

Det har mødt kritik fra forældre i København, at mange først tirsdag aften fik besked om, at de alligevel ikke kunne sende deres børn i institution onsdag. Børne- og ungeborgmester Jesper Christensen ville gerne have kunnet give svar tidligere, men mener ikke, det var muligt
Når skolerne åbner, må mange Københavnske forældre alligevel holde deres børn hjemme, fordi der ikke er plads til alle børn på skolerne, hvis de skal efterleve de nye retningslinjer fra sundhedsmyndighederne.

I sidste øjeblik får flere københavnske forældre nu besked om, at de alligevel ikke kan få passet deres børn

Onsdag åbner mange af landets institutioner, men i København modtager flere forældre nu brev om, at de alligevel må holde deres børn hjemme. Der er nemlig ikke plads til alle. Kommunen har været alt for langsom, mener forældreorganisation
Overborgmester Frank Jensen (S) og børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen orienterede søndag om planerne for en genåbning af dagtilbud og skoler i Københavns Kommune. Men de sagde ikke noget om, at der ikke er plads til alle indskrevne børn i dagtilbuddene.

Fra onsdag genåbner daginstitutionerne i København – men der er ikke plads til alle børnene

Skal retningslinjerne for plads mellem børnene overholdes, når de københavnske daginstitutioner begynder at åbne igen onsdag, er der ikke plads til alle børnene i deres institutioner. Det sætter forældrene i en problematisk situation, mener Københavns Forældreorganisation
I denne uge var der premiere på Anders Refns film De forbandede år. Anita Brask Rasmussen opfordrer i denne leder til, at vi undlader at antage, at vi nu står på den anden side af historien og kan fortælle, forstå eller forlange den fulde version.

På den anden side af historien

Anders Refns drama ’De forbandede år’ er så overlæsset med moralske dilemmaer fra Besættelsen, at ingen af dem føles afgørende.

’De forbandede år’ er forbandet af Besættelsens mange moralske dilemmaer

I Anders Refns ’De forbandede år’ er der udbrudt total krig i familien Skov, hvor der rundt om middagsbordet sidder repræsentanter for samtlige moralske dilemmaer, som Besættelsen kunne mønstre i den danske befolkning. Det er et umuligt projekt at gøre det hele troværdigt, og det lykkes da heller ikke filmen at bevæge – på trods af alle de bevæggrunde, som karaktererne har til at gøre, som de gør
Instruktør Anders Refn mener, at der er en del af historien om Besættelsen, som endnu ikke er blevet fortalt på film, nemlig kollaboratørens. Derfor har han lavet filmen ’De forbandede år’, der har premiere 9. januar. Vi var med på optagelserne

»De kæmper hver deres kamp for at komme igennem Besættelsen uden tab af ære eller liv«

Instruktør Anders Refn mener, at der er en del af historien om Besættelsen, som endnu ikke er blevet fortalt på film, nemlig kollaboratørens. Derfor har han lavet filmen ’De forbandede år’, der har premiere 9. januar. Vi var med på optagelserne
Filmanmeldelse
Michael Noers ’Før frosten’ er et vellykket melodrama fuld af velresearchede detaljer, som f.eks. at social status afgør, hvor i kirken, man sidder. Foto: Jonas Svensson/Nordisk Film

Fattigdommen er grum i Michael Noers periodedrama ’Før frosten’

’Før frosten’ er fuld af den slags tidstypiske detaljer, der gør periodedramaer skønne, smukt filmede og troværdigt spillede
Michael Noer har villet lave en film om bønder i 1850’ernes Danmark med samme energi og tempo som en nutidsfilm i Københavns Nordvestkvarter. Der var stor elendighed, har han lært, men der kunne findes stor glæde i at gøre noget, man var nødt til – også når det kom til kærlighed

»Det, der giver livet mening, er faktisk ikke det, man har lyst til, men det, man er nødt til«

Michael Noer har villet lave en film om bønder i 1850’ernes Danmark med samme energi og tempo som en nutidsfilm i Københavns Nordvestkvarter. Der var stor elendighed, har han lært, men der kunne findes stor glæde i at gøre noget, man var nødt til – også når det kom til kærlighed
Med Jesper Christensen i rollen som Haakan VII tilbyder Kongens valg et befriende nuanceret portræt af den populære konge frem for at ende som ren nationalromantisk historielektion.

Alt for Norge – eller hvad?

Jesper Christensen er mesterligt menneskelig majestæt i Erik Poppes ’Kongens valg’ om Kong Haakon VII og den tyske invasion af Norge i 1940
Jesper Christensen synes, det er rimeligt at tale om et ansvar for at gøre det ordentligt. Han var for eksempel ikke vred på ’Hvidsten Gruppen’, fordi det var en dårlig film, men fordi den forråd de sidste 50 års danske historieforskninger, fortæller han

’Hold kæft, hvor er han en fantastisk figur’

Jesper Christensen føler sig ikke på sikker grund, før han ved, hvordan et projekt, han siger ja til, prøver at gøre verden bedre. Information har talt med skuespilleren, der er aktuel som den danskfødte kong Haakon VII af Norge i Erik Poppes historiske drama ’Kongens valg’. For selv om Jesper Christensen er republikaner og ikke bryder sig om tanken om et kongehus, var der så mange sider af Haakon, som fascinerende ham, og som gav ham lyst til at spille rollen

Sider

Mest læste

  1. Fattigdommen er grum i Michael Noers periodedrama ’Før frosten’
    ’Før frosten’ er fuld af den slags tidstypiske detaljer, der gør periodedramaer skønne, smukt filmede og troværdigt spillede
  2. ’De forbandede år’ er forbandet af Besættelsens mange moralske dilemmaer
    I Anders Refns ’De forbandede år’ er der udbrudt total krig i familien Skov, hvor der rundt om middagsbordet sidder repræsentanter for samtlige moralske dilemmaer, som Besættelsen kunne mønstre i den danske befolkning. Det er et umuligt projekt at gøre det hele troværdigt, og det lykkes da heller ikke filmen at bevæge – på trods af alle de bevæggrunde, som karaktererne har til at gøre, som de gør
  3. ’Hold kæft, hvor er han en fantastisk figur’
    Jesper Christensen føler sig ikke på sikker grund, før han ved, hvordan et projekt, han siger ja til, prøver at gøre verden bedre. Information har talt med skuespilleren, der er aktuel som den danskfødte kong Haakon VII af Norge i Erik Poppes historiske drama ’Kongens valg’. For selv om Jesper Christensen er republikaner og ikke bryder sig om tanken om et kongehus, var der så mange sider af Haakon, som fascinerende ham, og som gav ham lyst til at spille rollen
  4. »Det, der giver livet mening, er faktisk ikke det, man har lyst til, men det, man er nødt til«
    Michael Noer har villet lave en film om bønder i 1850’ernes Danmark med samme energi og tempo som en nutidsfilm i Københavns Nordvestkvarter. Der var stor elendighed, har han lært, men der kunne findes stor glæde i at gøre noget, man var nødt til – også når det kom til kærlighed
  5. Ikke alle bøger egner sig til højtlæsning
    Lydbøger er ikke længere kun for biblioteker, men for alle. Line Beck Rasmussen har lagt øre til otte af slagsen fra den seneste sæson
  6. Absurd teater med en film i hovedrollen
    Der er poesi i Lars von Triers måde at pine kvinder på, mener den amerikanske skuespillerinde Kirsten Dunst, der spiller en af hovedrollerne i instruktørens kommende film, den psykologiske katastrofefilm 'Melancholia'. Og meget mere fik vi ikke at vide, da Trier og en perlerække af internationale skuespillere mandag præsenterede filmen på et velbesøgt pressemøde i Sverige
  7. Nu vil Københavns Kommune til at sælge danskdyrket hash
    På en konference i morgen på Christiansborg om fri hash vil borgmester Jesper Christensen redegøre for den såkaldte Københavnermodel, der i en treårig forsøgsperiode skal gøre det muligt at sælge danskproduceret hash til alle over 18 år
  8. Teater-gak-gak
    1997 blev teateråret, hvor den rodløse, unge mand i 30'rne gik igen. Men også året, hvor en lillebitte forestilling overhalede alle de etablerede teatre indenom TEATER '97 Teateråret, der gik, blev temmelig gak-gak, i hvert fald hvis man skal tro Mammutteatrets julesatire Halen, der logrede med hunden, der netop har indstillet jubelen i Kanonhallen...