Menu
Log ind

Person

Jesper Christensen

I denne uge var der premiere på Anders Refns film De forbandede år. Anita Brask Rasmussen opfordrer i denne leder til, at vi undlader at antage, at vi nu står på den anden side af historien og kan fortælle, forstå eller forlange den fulde version.

På den anden side af historien

Anders Refns drama ’De forbandede år’ er så overlæsset med moralske dilemmaer fra Besættelsen, at ingen af dem føles afgørende.

’De forbandede år’ er forbandet af Besættelsens mange moralske dilemmaer

I Anders Refns ’De forbandede år’ er der udbrudt total krig i familien Skov, hvor der rundt om middagsbordet sidder repræsentanter for samtlige moralske dilemmaer, som Besættelsen kunne mønstre i den danske befolkning. Det er et umuligt projekt at gøre det hele troværdigt, og det lykkes da heller ikke filmen at bevæge – på trods af alle de bevæggrunde, som karaktererne har til at gøre, som de gør
Instruktør Anders Refn mener, at der er en del af historien om Besættelsen, som endnu ikke er blevet fortalt på film, nemlig kollaboratørens. Derfor har han lavet filmen ’De forbandede år’, der har premiere 9. januar. Vi var med på optagelserne

»De kæmper hver deres kamp for at komme igennem Besættelsen uden tab af ære eller liv«

Instruktør Anders Refn mener, at der er en del af historien om Besættelsen, som endnu ikke er blevet fortalt på film, nemlig kollaboratørens. Derfor har han lavet filmen ’De forbandede år’, der har premiere 9. januar. Vi var med på optagelserne
Filmanmeldelse
Michael Noers ’Før frosten’ er et vellykket melodrama fuld af velresearchede detaljer, som f.eks. at social status afgør, hvor i kirken, man sidder. Foto: Jonas Svensson/Nordisk Film

Fattigdommen er grum i Michael Noers periodedrama ’Før frosten’

’Før frosten’ er fuld af den slags tidstypiske detaljer, der gør periodedramaer skønne, smukt filmede og troværdigt spillede
Michael Noer har villet lave en film om bønder i 1850’ernes Danmark med samme energi og tempo som en nutidsfilm i Københavns Nordvestkvarter. Der var stor elendighed, har han lært, men der kunne findes stor glæde i at gøre noget, man var nødt til – også når det kom til kærlighed

»Det, der giver livet mening, er faktisk ikke det, man har lyst til, men det, man er nødt til«

Michael Noer har villet lave en film om bønder i 1850’ernes Danmark med samme energi og tempo som en nutidsfilm i Københavns Nordvestkvarter. Der var stor elendighed, har han lært, men der kunne findes stor glæde i at gøre noget, man var nødt til – også når det kom til kærlighed
Med Jesper Christensen i rollen som Haakan VII tilbyder Kongens valg et befriende nuanceret portræt af den populære konge frem for at ende som ren nationalromantisk historielektion.

Alt for Norge – eller hvad?

Jesper Christensen er mesterligt menneskelig majestæt i Erik Poppes ’Kongens valg’ om Kong Haakon VII og den tyske invasion af Norge i 1940
Jesper Christensen synes, det er rimeligt at tale om et ansvar for at gøre det ordentligt. Han var for eksempel ikke vred på ’Hvidsten Gruppen’, fordi det var en dårlig film, men fordi den forråd de sidste 50 års danske historieforskninger, fortæller han

’Hold kæft, hvor er han en fantastisk figur’

Jesper Christensen føler sig ikke på sikker grund, før han ved, hvordan et projekt, han siger ja til, prøver at gøre verden bedre. Information har talt med skuespilleren, der er aktuel som den danskfødte kong Haakon VII af Norge i Erik Poppes historiske drama ’Kongens valg’. For selv om Jesper Christensen er republikaner og ikke bryder sig om tanken om et kongehus, var der så mange sider af Haakon, som fascinerende ham, og som gav ham lyst til at spille rollen
Den socialdemokratiske socialborgmester i Københavns Kommune, Jesper Christensen, ser ingen risiko for, at kommunens forslag om forsøgsvis legalisering af hash til rekreativt brug kommer til at virke som en stopklods for den forsøgsordning for medicinsk cannabis, som et flertal i Folketinget har vedtaget.

Nu vil Københavns Kommune til at sælge danskdyrket hash

På en konference i morgen på Christiansborg om fri hash vil borgmester Jesper Christensen redegøre for den såkaldte Københavnermodel, der i en treårig forsøgsperiode skal gøre det muligt at sælge danskproduceret hash til alle over 18 år
Arvingerne, sæson 3
Søndag begynder tredje sæson af ’Arvingerne’, hvor alle karakterer efterhånden har været skyld i hinandens ulykke på kryds og tværs. Det sker i selv de bedste familier, men så er det vigtigt også at få sagt undskyld. Som en service giver vi derfor seks forslag til undskyldninger, som karaktererne bør give hinanden, så de kan starte den nye sæson på en frisk

Nødvendige undskyldninger fra karaktererne i ’Arvingerne’

Søndag begynder tredje sæson af ’Arvingerne’, hvor alle karakterer efterhånden har været skyld i hinandens ulykke på kryds og tværs. Det sker i selv de bedste familier, men så er det vigtigt også at få sagt undskyld. Som en service giver vi derfor seks forslag til undskyldninger, som karaktererne bør give hinanden, så de kan starte den nye sæson på en frisk

Sovjetmusik

Skuespiller Jesper Christensen hev Sjostakovitj ned blandt os dødelige, så vi indså komponistens private ængstelse, og 50-årsjubilaren Copenhagen Phil holdt igen med det bombastiske

Sider

Mest læste

  1. Fattigdommen er grum i Michael Noers periodedrama ’Før frosten’
    ’Før frosten’ er fuld af den slags tidstypiske detaljer, der gør periodedramaer skønne, smukt filmede og troværdigt spillede
  2. ’Hold kæft, hvor er han en fantastisk figur’
    Jesper Christensen føler sig ikke på sikker grund, før han ved, hvordan et projekt, han siger ja til, prøver at gøre verden bedre. Information har talt med skuespilleren, der er aktuel som den danskfødte kong Haakon VII af Norge i Erik Poppes historiske drama ’Kongens valg’. For selv om Jesper Christensen er republikaner og ikke bryder sig om tanken om et kongehus, var der så mange sider af Haakon, som fascinerende ham, og som gav ham lyst til at spille rollen
  3. ’De forbandede år’ er forbandet af Besættelsens mange moralske dilemmaer
    I Anders Refns ’De forbandede år’ er der udbrudt total krig i familien Skov, hvor der rundt om middagsbordet sidder repræsentanter for samtlige moralske dilemmaer, som Besættelsen kunne mønstre i den danske befolkning. Det er et umuligt projekt at gøre det hele troværdigt, og det lykkes da heller ikke filmen at bevæge – på trods af alle de bevæggrunde, som karaktererne har til at gøre, som de gør
  4. »Det, der giver livet mening, er faktisk ikke det, man har lyst til, men det, man er nødt til«
    Michael Noer har villet lave en film om bønder i 1850’ernes Danmark med samme energi og tempo som en nutidsfilm i Københavns Nordvestkvarter. Der var stor elendighed, har han lært, men der kunne findes stor glæde i at gøre noget, man var nødt til – også når det kom til kærlighed
  5. Ikke alle bøger egner sig til højtlæsning
    Lydbøger er ikke længere kun for biblioteker, men for alle. Line Beck Rasmussen har lagt øre til otte af slagsen fra den seneste sæson
  6. Problemer med virus-behandling
    Der er mange faldgruber ved brug af biologisk materiale, og nogle af dem kender vi ikke endnu
  7. Alt for Norge – eller hvad?
    Jesper Christensen er mesterligt menneskelig majestæt i Erik Poppes ’Kongens valg’ om Kong Haakon VII og den tyske invasion af Norge i 1940
  8. Sovjetmusik
    Skuespiller Jesper Christensen hev Sjostakovitj ned blandt os dødelige, så vi indså komponistens private ængstelse, og 50-årsjubilaren Copenhagen Phil holdt igen med det bombastiske