Person

Jesper Jespersen

Artikler
Kronik
22. februar 2022

Vismændene burde have sagt fra over for Finansministeriets brug af regneregler

Det er vanskeligt at forstå, hvorfor vismændene fagøkonomisk ikke går mere offensivt til værks, når de vurderer evidensen bag Finansministeriets regneregler. Der bør stilles større krav, ellers bliver det for let at få tallene til at passe, skriver professor emeritus i økonomi Jesper Jespersen i dette debatindlæg
Det er vanskeligt at forstå, hvorfor vismændene fagøkonomisk ikke går mere offensivt til værks, når de vurderer evidensen bag Finansministeriets regneregler. Der bør stilles større krav, ellers bliver det for let at få tallene til at passe, skriver professor emeritus i økonomi Jesper Jespersen i dette debatindlæg
Uddannelse
19. oktober 2021

RUC vil uddanne grønne økonomer, der skal udfordre de økonomiske modeller

De eksisterende økonomiuddannelser favner ikke i tilstrækkelig grad behovet for at uddanne økonomer, der kan løse klimaudfordringen, mener man på Roskilde Universitet. Derfor vil universitetet søsætte en ny uddannelse i samfundsøkonomi
Professor i økonomi Jesper Jespersen står sammen med lektorerne Jakob Vestergaard og Camilla Jensen bag RUC’s vision om en uddannelse, der skal forme morgendagens grønne økonomer.
Kronik
10. juni 2021

Vi kan sagtens finansiere den grønne omstilling – men prisen stiger, jo længere vi venter

Den grønne omstilling kan finansieres på et utal af måder – offentlig låntagning, CO2-afgift, lavere fradrag på indbetaling til pension eller en højere skat på sorte pensioners afkast. Der er både økonomi og politisk flertal til omstillingen – så kom nu i gang, skriver professor emeritus i økonomi Jesper Jespersen i denne kronik
Nu gælder det om at se fremad. Og i stedet for at købe flere fly og udvide de allerede for store lufthavne kan den ledige arbejdskraft og de ledige maskiner i stedet benyttes i den grønne omstilling – for eksempel til at modernisere jernbanerne, øge produktionen af vedvarende energi og udbygge den elektriske infrastruktur, skriver professor emeritus i økonomi Jesper Jespersen i denne kronik.
Kronik
6. februar 2021

Nej, heller ikke en bæredygtig samfundsøkonomi er som en husholdningsøkonomi

Det er ikke umuligt at afkoble økonomiens vækst fra jordens begrænsede ressourcer, men det kræver massive bæredygtige investeringer og den politiske vilje til at foretage dem uanset underskuddet på statskassen, skriver professor emeritus i økonomi Jesper Jespersen i dette debatindlæg.
Det er ikke umuligt at afkoble økonomiens vækst fra jordens begrænsede ressourcer, men det kræver massive bæredygtige investeringer og den politiske vilje til at foretage dem uanset underskuddet på statskassen, skriver professor emeritus i økonomi Jesper Jespersen i dette debatindlæg.
Kronik
22. juni 2020

Det er i en tid som denne, at Danmark skal øge statsgælden

Det er sund økonomisk fornuft for Danmark, at man i en tid med kriser som denne aktivt øger statsgælden. Det kan skabe (grønne) investeringer og gavne både nutiden og fremtiden. Her er en forklaring på hvorfor, skriver professor emeritus på Roskilde Universitet Jesper Jespersen
Når den private opsparing er stor, og arbejdsløsheden er høj, er det fornuftigt at foretage store offentlige investeringer, skriver Jesper Jespersen. I den tilsvarende situation i begyndelsen af 1990’erne gik den daværende regering meget fornuftigt i gang med at etablere Storebæltsforbindelsen, udbygge fjernvarmenettet, elektrificere jernbaner, (udbygge nogle jyske motorveje), rulle bredbåndsnettet ud og opsætte vindmøller.«
Interview
25. november 2019

Økonomiprofessor: Grønne investeringer bør ikke være omfattet af budgetloven

Politikerne har mulighed for at investere milliarder af kroner i den grønne omstilling uden at komme i karambolage med budgetloven. Det vurderer professor emeritus på Roskilde Universitet Jesper Jespersen, der dog alligevel helst ser den stramme underskudsgrænse i loven skrottet
Ifølge professor emeritus Jesper Jespersen kan Finansministeriet i sin fortolkning af budgetloven beslutte, at grønne investeringer ikke skal være omfattet af budgetloven, der ellers kan komme til at stå i vejen
Læserbrev
25. juli 2019

Finansministeriets regnemodel ligner på længere sigt DREAM-modellen

Finansministeriet benytter ikke DREAM-modellen direkte. Dog ligner ministeriets model, når man kigger frem mod 2025, DREAM-modellen, skriver professor i økonomi Jesper Jespersen
Læserbrev
5. juli 2019

DREAM-chef: Nye regnemodeller indfrier Jespersens ønske om grønnere løsninger

DREAM-gruppen er allerede i gang med at udvikle nye regnemodeller, der tager højde for de sociale og miljømæssige konsekvenser af politikernes økonomiske tiltag, skriver forskningschef i DREAM-gruppen, Peter Stephensen, i dette debatindlæg
Anmeldelse
1. marts 2019

Polemiske Jesper Jespersen

Udfordring af analyserne fra den etablerede økonomiske ekspertise
Jespersens bidrag til den økonomiske debat er uomgængelig. Han har med utrættelig energi påpeget begrænsninger og problemer i den dominerende økonomiske forståelse, og en række af disse problematiseringer kan ikke gentages for ofte, selv om – eller måske snarere fordi – Finansministeriet m.fl. normalt afviser eller ignorerer kritikken.
Baggrund
11. august 2017

Biodiversitet og livstilfredshed skal være ny målestok for samfundet, mener Alternativet

Med inspiration fra internationale organisationer og private virksomheder har Alternativet opstillet en plan for, hvad vi skal måle på i stedet for BNP for at afgøre, om det går godt i Danmark. Det skal ses som ’work in progress’, der kan sætte gang i en samtale om en anderledes økonomi, siger partiets formand, Uffe Elbæk
Uffe Elbæk præsenterer i dag de tre bundlinjer, som det danske samfund ifølge Alternativet skal måles på.

Sider

  • Kronik
    6. februar 2021

    Nej, heller ikke en bæredygtig samfundsøkonomi er som en husholdningsøkonomi

    Det er ikke umuligt at afkoble økonomiens vækst fra jordens begrænsede ressourcer, men det kræver massive bæredygtige investeringer og den politiske vilje til at foretage dem uanset underskuddet på statskassen, skriver professor emeritus i økonomi Jesper Jespersen i dette debatindlæg.
    Det er ikke umuligt at afkoble økonomiens vækst fra jordens begrænsede ressourcer, men det kræver massive bæredygtige investeringer og den politiske vilje til at foretage dem uanset underskuddet på statskassen, skriver professor emeritus i økonomi Jesper Jespersen i dette debatindlæg.
  • Kronik
    17. september 1998

    Hvem gavner globaliseringen

    Verdens øgede internationale samarbejde er resultatet af bevidste og politiske valg. Men systemet har både vindere og tabere. Jesper Jespersen skriver om sammenhængen mellem globalisering, handel og velfærd ØKONOMI & POLITIK Så var den der igen! Det britiske ugemagasin the Economist kunne for nogle uger siden, nemlig den 28...
  • Kronik
    12. maj 2012

    EU bør indgå en pagt om beskæftigelse

    Franskmændene har netop valgt Keynes til fordel for Friedman. Og efter et par år hvor monetarismens nedskæringspolitik har sat væksten i stå og fået arbejdsløshed og ulighed til at stige, er resten af EU måske parat til at følge Frankrig. Første skridt kunne være en EU-beskæftigelsespagt som supplement til finanspagten
    Det spørgsmål, der reelt blev stemt om i Frankrig, var hvordan beskæftigelses- og budgetkrisen kan overvindes: gennem fortsatte besparelser på de offentlige budgetter eller gennem en kombination af vækstorienteret økonomisk politik og mindre social ubalance.
  • Uddannelse
    19. oktober 2021

    RUC vil uddanne grønne økonomer, der skal udfordre de økonomiske modeller

    De eksisterende økonomiuddannelser favner ikke i tilstrækkelig grad behovet for at uddanne økonomer, der kan løse klimaudfordringen, mener man på Roskilde Universitet. Derfor vil universitetet søsætte en ny uddannelse i samfundsøkonomi
    Professor i økonomi Jesper Jespersen står sammen med lektorerne Jakob Vestergaard og Camilla Jensen bag RUC’s vision om en uddannelse, der skal forme morgendagens grønne økonomer.
  • Kronik
    10. juni 2021

    Vi kan sagtens finansiere den grønne omstilling – men prisen stiger, jo længere vi venter

    Den grønne omstilling kan finansieres på et utal af måder – offentlig låntagning, CO2-afgift, lavere fradrag på indbetaling til pension eller en højere skat på sorte pensioners afkast. Der er både økonomi og politisk flertal til omstillingen – så kom nu i gang, skriver professor emeritus i økonomi Jesper Jespersen i denne kronik
    Nu gælder det om at se fremad. Og i stedet for at købe flere fly og udvide de allerede for store lufthavne kan den ledige arbejdskraft og de ledige maskiner i stedet benyttes i den grønne omstilling – for eksempel til at modernisere jernbanerne, øge produktionen af vedvarende energi og udbygge den elektriske infrastruktur, skriver professor emeritus i økonomi Jesper Jespersen i denne kronik.
  • Klumme
    29. september 2009

    Nød lærer nøgen kvinde ...

    ... at spinde, hed det i helt gamle dage. Siden blev det til spin! Nu spindes der igen - løfterigt ...
  • Nyhed
    8. januar 2013

    Hvad ved økonomer egentlig om økonomi?

    Det er blevet stadig sværere at forudsige økonomiens udvikling, siger flere økonomer. Og jo længere frem man ser, desto mere antager det karakter af rent gætværk. En enkelt er uenig: De kortsigtede konjunkturer er uforudsigelige, men på lang sigt har vi rimeligt styr på
    Hvad der sker med arbejdspladserne, hænger snævert sammen med, hvad der sker med økonomien. Men flertallet af økonomer mener ikke, økonomer kan sige noget særlig meningsfuldt om, hvordan økonomien udvikler sig på lidt længere sigt. Der er alt for mange usikre faktorer, og især spiller det en rolle, hvilke mål politikerne sætter, og om de holder fast i og lever op til disse mål.
  • Anmeldelse
    28. juni 2008

    Den oprigtige vismand

    Tidligere overvismand Anders Ølgaard, der blev en af velfærdsstatens førende økonomer, fortæller i en velskrevet selvbiografi om, hvordan nationaløkonomien gennem 60'erne og 70'erne blev et debatemne de mange kunne deltage i
    Pensionisten. Anders Ølgaard som emeritus, der nu i en alder af 80 år har skrevet en selvbiografi om sin plads i den moderne velfærdshistorie.