Euro eller ej? Den økonomiske uro i Sydeuropa har fået euroskeptikerne til at lugte blod. De europæiske ledere skulle aldrig have gennemtvunget en fælles valuta, som Europa ikke var klar til, anklager flere kritiske økonomer. Måske skulle nogle lande ikke være inviteret ind, indrømmer eurotilhængere
Den franske præsident har bedt to af verdens førende økonomiske hoveder om hjælp til at udforme en ny måde at måle staters velstand. Og de har et råd: Drop bruttonationalproduktet og tænk i lykke og bæredygtighed
Pengene fosser ud af statskassen, men økonomernes svar er ikke tilbageholdenhed. Tværtimod. Der skal skrues op for pengestrømmen, hvis krisen skal vendes. For første gang i mange år vil politikerne blive nødt til at basere finansloven på lånte penge
Adskillige meningsmålinger har vist, at flertallets holdning til euroen er skiftet. Også blandt SF's vælgerskare er eurobegejstringen fremherskende - i modsætning til holdningen blandt partiets tillidsfolk
Den politiske debat er sandet til i konsensus og teknokrati, lyder det i en kronik fra den nye centrum-venstre tænketank Cevea. Her lancerer man nu en uddannelse for ’progressive meningsdannere’
De eksisterende økonomiuddannelser favner ikke i tilstrækkelig grad behovet for at uddanne økonomer, der kan løse klimaudfordringen, mener man på Roskilde Universitet. Derfor vil universitetet søsætte en ny uddannelse i samfundsøkonomi
Edmund Phelps, der i sidste uge fik Nobelprisen i økonomi for årtiers arbejde med sammen-hængen mellem ledighed og inflation, har kastet sig over undersøgelser af kulturforskelle mellem befolkninger. Tesen er, at kultur, historie og institutioner måske kan forklare, hvorfor nogle europæiske økonomier stagnerer, mens andre vokser
Hvorfor ikke erkende det først som sidst, at der blandt økonomer navnlig makroøkonomer er en udtalt videnskabelig uenighed om, hvorledes den økonomiske virkelighed bedst forstås og analyseres. Striden står mellem realøkonomerne og markeds-fundamentalisterne
Finansministeriet benytter ikke DREAM-modellen direkte. Dog ligner ministeriets model, når man kigger frem mod 2025, DREAM-modellen, skriver professor i økonomi Jesper Jespersen
Det er ikke umuligt at afkoble økonomiens vækst fra jordens begrænsede ressourcer, men det kræver massive bæredygtige investeringer og den politiske vilje til at foretage dem uanset underskuddet på statskassen, skriver professor emeritus i økonomi Jesper Jespersen i dette debatindlæg.
Det er vanskeligt at forstå, hvorfor vismændene fagøkonomisk ikke går mere offensivt til værks, når de vurderer evidensen bag Finansministeriets regneregler. Der bør stilles større krav, ellers bliver det for let at få tallene til at passe, skriver professor emeritus i økonomi Jesper Jespersen i dette debatindlæg
