Menu

Prøv avisen

Log ind

Person

Jesper Langballe

Redaktionens udvalgte Seneste artikler Seneste programmer Seneste artikler Mest læste
Artikler
Læserbrev
24. marts 2010

Om ægteskabet

Det begyndte med, at jeg blev inviteret i Deadline til en debat om ægteskabet. Jeg skulle drøfte emnet med en kvindelig præst, og jeg gik ud fra, at vi med delvis fælles forudsætninger skulle kunne tale sagligt og lødigt om sagen. Jeg tog fuldstændig fejl
Nyhed
19. marts 2010

Langballe anklages for homofobi og hadefuld tale

'De homoseksuelle render myndighederne på dørene for at blive erklæret normale,' lyder det fra Dansk Folkepartis Jesper Langballe i ny bog. Rendyrket homofobi og krænkende hate speech, lyder reaktionerne fra både flere politikere og de homoseksuelles egne rækker
Jesper Langballe skælder og smælder mod de 'epidemiske' homoseksuelle og ikke mindst mod deres debat og spørgsmål om, hvornår de blive ligestillet med andre (skatte) borgere i et demokratisk lands statskirke og blive kirkelig viet. Han deler også homoer op i de 'normale', der er disponeret for det tidligt i livet og dem, der af livslede vælger den homoseksuelle livsstil, gør sig til og er besværlige.
Anmeldelse
19. marts 2010

'Der findes to slags homoseksuelle'

Ægteskab. Ifølge Jesper Langballe er der de retfærdige homoseksuelle, der er født med deres disposition, og så er der velfærdshomoseksuelle, der dyrker deres depraverede seksualitet som modestrømning og ideologi. Og det er de sidste, der vil giftes i kirken, mener han
Roms forfald. Langballe henter sin opfattelse af homoseksuelle hos Paulus. Langballe analyserer sig frem til, at Paulus' beskrivelse af homoseksualitet i Romerbrevet, er en historisk beskrivelse af Roms forfaldstid, hvor romerne forfulgte deres egen 'lystfølelse og oplevelsesmæthed' som livets mål, i en grad så de til sidst end ikke gad opretholde Romerriget.
Kommentar
24. februar 2010

Den sure socialdemokrat

I modsætning til Mogens Lykketoft er vi i Dansk Folkeparti ikke så ekstremistiske, at vi ideologiserer og dæmoniserer vores modpart
Baggrund
24. februar 2010

Milliardminister uden pondus

Helge Sander har i sin ministerperiode gennemført enorme ændringer på universiteterne - og han har tilført sektoren adskillige milliarder. Alligevel er han aldrig slået igennem som markant leder. Derfor må han nu takke af
Videnskabsminister Helge Sander overdrog i går eftermiddags sit ministerium til den konservative Charlotte Sahl-Madsen. 'Et nemt job' fordi der i regeringen har været enighed om, hvilken vej Danmark skulle på området, mente Sander.
Interview
20. februar 2010

Lykketoft: DF skal skubbes tilbage i sit ekstremistiske hjørne

Dansk Folkeparti skal sættes uden for politisk indflydelse, hvis der kommet et rødt flertal efter næste folketingsvalg. Det understreger Mogens Lykketoft(S), der er træt af, at 'kristne fundamentalister med horrible holdninger' har fået frit spil i midten af dansk politik
'Diskussion, om hvorvidt DF er 'stuerent', tror jeg ikke, der er nogen, der gider genoptage med det ordvalg. Jeg vil hellere være konkret i min kritik af Dansk Folkeparti end at diskutere abstrakte begreber,' siger Mogens Lykketoft i dag.
6. februar 2010

Progressiv og utæmmelig reaktionær

Da det teologiske tidsskrift Tidehverv blev repræsenteret i Folketinget med præsterne Søren Krarup og Jesper Langballe, vandt de indflydelse i samfundet, men tabte de kirken i samme slag? Krarup og Langballes politisk- ideologiske ståsted er i dag svært at skille fra deres teologi, og det har skabt to nye bærende fronter i Folkekirken: For eller imod Tidehverv
Da det teologiske tidsskrift Tidehverv blev repræsenteret i Folketinget med præsterne Søren Krarup og Jesper Langballe, vandt de indflydelse i samfundet, men tabte de kirken i samme slag? Krarup og Langballes politisk- ideologiske ståsted er i dag svært at skille fra deres teologi, og det har skabt to nye bærende fronter i Folkekirken: For eller imod Tidehverv
Baggrund
6. februar 2010

'Vi har en afgrundsdyb uvidende samtid'

Søren Krarup har kun et skuldertræk tilovers for Tidehvervs kritikere
Klumme
5. februar 2010

Deformationer

Verden er ikke blevet større, der er bare nogen, der har trukket den gamle skærm ud i begge sider
Verden er ikke blevet større, der er bare nogen, der har trukket den gamle skærm ud i begge sider
Baggrund
1. februar 2010

Forskere vil have sat forskningen fri - igen

En særlig paragraf i universitetsloven truer forskningsfriheden. Den skal ændres eller slettes, mener rektorer, forskere og et uafhængigt evalueringspanel. Det var meldingen på en konference om den forestående revision af loven. Spørgsmålet er, om en juridisk ændring er nok
Meldingen blandt akademikere på en konference i Dansk Design Center i sidste uge var ret entydig: Når universitetsloven skal ændres, så skal det skrives direkte ind, at der er forskningsfrihed - og at det får konsekvenser, hvis lederne ikke overholder det.

Sider

  • 7. januar 2006

    Den politiske religion og den religiøse politik

    Selv om vi i Danmark for længst har vedtaget skellet mellem politik og religion, er vi ikke så sekulariserede, som vi tror. Religionen vinder stadig større indflydelse på det politiske liv, og det udgør en trussel for demokratiet, mener flere forskere
  • Analyse
    15. maj 2012

    Homo-ægteskaber truer stat og kirke med skilsmisse

    Regeringen har nok lovet mere, end den kan holde, når den har stillet giftelystne bøsser og lesbiske kirkebryllupper i udsigt allerede til sommer. Det fremgik af Folketingets høring om ligestilling af homo- og heteroseksuelles ret til at ægte hinanden ved folkekirkens alter
    Blandt tilhørerne ved Folketingets høring om ægteskaber for homoseksuelle var Dansk Folkepartis fhv. MF’ere: Søren Krarup og Jesper Langballe. De applauderede modstanden mod, at kirken vier bøsser og lesbiske.
  • 6. marts 2004

    Da den onde natur blev god

    Natur er kultur, erklærer Thomas Bredsdorff, professor i Nordisk litteratur ved Københavns Universitet. Her fortæller han om, hvordan vores opfattelse af naturen er kulturbestemt. Det ses særligt tydeligt i Oplysningstiden, som vi kunne lære meget af i dag, mener han
  • Anmeldelse
    19. marts 2010

    'Der findes to slags homoseksuelle'

    Ægteskab. Ifølge Jesper Langballe er der de retfærdige homoseksuelle, der er født med deres disposition, og så er der velfærdshomoseksuelle, der dyrker deres depraverede seksualitet som modestrømning og ideologi. Og det er de sidste, der vil giftes i kirken, mener han
    Roms forfald. Langballe henter sin opfattelse af homoseksuelle hos Paulus. Langballe analyserer sig frem til, at Paulus' beskrivelse af homoseksualitet i Romerbrevet, er en historisk beskrivelse af Roms forfaldstid, hvor romerne forfulgte deres egen 'lystfølelse og oplevelsesmæthed' som livets mål, i en grad så de til sidst end ikke gad opretholde Romerriget.
  • Kronik
    24. august 2011

    Kristendom er ikke ideologi

    Når borgerlige debattører som Gotfredsen, Winkel Holm og Krarup anklager islam for ikke at skelne mellem religion og politik, rammer det dem selv som en boomerang. De bruger nemlig selv kristendommen i et klart politisk ærinde
    Måske er frikadeller og kartoffelsalat gode danske symboler, men filmen knækker, når der sættes lighedstegn mellem kristendommen og danskheden, mener dagens kronikør.
  • Klumme
    11. juli 2009

    Tidehvervs sommermøde er en befriende oplevelse

    I et Danmark, hvor alt pædagogiseres, og hvor tv ikke har modet til at kede folk med seriøse programmer lørdag aften klokken 20, er det en befriende oplevelse at deltage eller holde foredrag på Tidehvervs sommermøder
  • Kronik
    13. juni 2012

    Gud har et standpunkt …

    Man kan ikke bruge den evangelisk-lutherske kristendom til at monopolisere det monogame, heteroseksuelle ægteskab, for Jesus har aldrig udtalt sig imod homoseksualitet, og Luther gik ind for flerkoneri
    Man kan ikke bruge den evangelisk-lutherske kristendom til at monopolisere det monogame, heteroseksuelle ægteskab, for Jesus har aldrig udtalt sig imod homoseksualitet, og Luther gik ind for flerkoneri
  • 11. april 2003

    Ukorrekte stjerner

    Når Metz er det værste, man ved – næsten da