Person

Jørgen Dragsdahl

'Anonymiseret historieskrivning findes ikke'

Jesper Langballe jublede, da Jyllands-Posten søndag bragte en historie, hvor Bent Jensen anklagede Jørgen Dragsdahl for at have været KGB-agent. Den efterfølgende kritik af Jensen er Langballe sådan set ligeglad med

Flertal for at lempe arkivregler

Et flertal uden om regeringen er klar til at lempe reglerne for borgernes adgang til arkiverne i efterretningstjenesterne. Mens justitsminister Lene Espersen (K) først vil afvente anbefalingerne fra et udvalg, der blev nedsat tilbage i 1998, så mener Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Enhedslisten, at politikerne ikke kan vente længere...

Forpestet religionskrig om fortiden

Forfatter til ny og grundig bog om Politiets Efterretningstjeneste mener, at de politiske fløje ser alt for enøjet på Den Kolde Krig

Totalitær historieskrivning

Med udpegningen af historikeren, professor Bent Jensen, som leder af det nye koldkrigscenter, har regeringen og ikke mindst Dansk Folkeparti føjet endnu en dimension til kultur- og værdikampen...

Koldkrigsjournalisternes balancegang

Bent Jensens angreb på Jørgen Dragsdahl er et angreb på alle de vestlige journalister, som i den periode arbejdede i østbloklandene

Dragsdahl:'Jeg gik til PET for at få stoppet chikanen'

Informations sikkerheds-politiske medarbejder 1977-1995 sagde ikke så meget til sine chefer, som han burde, om uprofessio-nelle kontakter til agenter i KGB - eller om et usæd-vanligt møde med PET, som han for første gang giver baggrunden for her

'Pervers' koldkrigsjournalistik

I Politikens forsideleder den 17. januar hed det, at professor Bent Jensens beskyldninger mod Jørgen Dragsdahl for i 1980'erne at have været sovjetisk agent er udokumenterede og fældet "på et grundlag, der ikke vil overbevise andre historikere"...

Koldkrigs-forsker stævnes for injurier

Journalist Jørgen Dragsdahl stævner professor Bent Jensen for injurier og kræver erstatning på 250.000 kr.

Kold krig og russisk-amerikansk roulette

Forleden omtalte en læser sig som "en af dem, der var udset til som værnepligtig i den kolde krig at blive mast af en russisk 70-kilo atombombe" (Information 31.1.). Disse ord afspejler meget af vor tids konventionelle 'visdom', men blotlægger samtidig hulheden i den...

Polens monumentale beslutning

Det er ikke muligt med de foreliggende oplysninger om missilskjoldet at vurdere, hvorvidt det teknisk set ville kunne forsvare Europa eller blot dele af det. Hvis Europa skal have et skjold, bør det være, fordi der tegner sig en kontant trussel i den nære fremtid. Men hvor kommer truslen fra? Ballistiske missiler synes ikke at være en akut fare. For 'fattige lande' er det billigt og teknisk enklere at fremstille krydsermissiler og udstyre dem med atomsprænghoveder. Og de kan ikke opsnappes af amerikanske missilforsvarssystemer. Men denne potentielle fare overses. Så hvad er USA's strategiske intention med et skjold i Centraleuropa? Man kan ikke fortænke Rusland i at nære en vis mistanke. For USA nytter det ikke at gentage hensigten - et forsvar af Europa - i søvnløshed. Beviserne, tak!

Sider

Mest læste

  1. Det er et spørgsmål om liv og død at forstå sin fjendes tankegang. Men i et klima, hvor den, der forstår modpartens tankegang, automatisk mistænkes for at dele den, har formidlingen af forståelsen trange kår. Budbringerens loyalitet betvivles. Landsretsdommen i Jensen-Dragsdahl-sagen har reelt blåstemplet et sådant karaktermord på Dragsdahl
  2. Blandt danske forskere er al debat om fænomenet imperialisme koncentre-ret om en sikkerheds-politisk synsvinkel, mens traditionen for at forklare imperialismen ud fra økonomiske dynamikker og 'nødvendigheder' næsten er væk
  3. Udspørgeren fra Tamil-sagen, advokat Henrik Holm-Nielsen, døde søndag morgen, 80 år. Han huskes som en af sin generations højest respekterede advokater
  4. Krigen, der aldrig brød ud, bliver ved med at trække fronter op blandt historikere, politikere og journalister
  5. Advokat René Offersen, der efter at have vundet koldkrigssagen i Højesteret for Jørgen Dragsdahl nu har skrevet en bog om opgøret, anser professor Bent Jensens beskyldninger mod den tidligere Information-journalist for at være KGB-agent som tidligt dansk eksempel på ’fake news’
  6. For første gang i injuriesagen mellem professor Bent Jensen og tidligere Information-journalist Jørgen Dragsdahl blev chefen for PET 1975-84, Ole Stig Andersen, afhørt i dag. Og han var ikke i tvivl om, hvilken rolle Dragsdahl havde spillet
  7. Det lykkedes ikke for professor emeritus i koldkrigshistorie Bent Jensen at få Den Europæiske Menneskeretsdomstol til at realitetsbehandle en klage over Højesteretsdommen fra juni 2015, hvor han blev dømt for ærekrænkende beskyldninger mod journalist Jørgen Dragsdahl
  8. Selv om det er ærefornærmende for journalist Jørgen Dragsdahl, når professor Bent Jensen har beskrevet ham som KGB-agent, er det ikke en overtrædelse af injurielovgivningen. Der må gælde ’ganske vide rammer’ for ytringsfriheden, sagde tre landsdommere i går enstemmigt i en opsigtsvækkende dom, der frikender Bent Jensen