Person

Jørgen Ejbøl

Artikler
Medier
23. april 2021

Ballade i JP/Politikens Hus: »Det lugter fælt af personligt nag og en brutal magtkamp«

Militærmanden Peter Bartram bliver ny bestyrelsesformand i JP/Politikens Hus, og det møder kritik fra både Politikens medarbejdere og fra bestyrelsen. Det er Jyllands-Postens Fonds magtfulde formand, Jørgen Ejbøl, der har udpeget Bartram. Han nægter at forholde sig til kritikken
Den 72-årige Jørgen Ejbøl, der går under kælenavnet ’Pansergeneralen’, har slået til igen. Skiftet i toppen af JP/Politikens Hus puster til en gammel magtkamp i huset.
Satire
31. december 2016

Krænkede mænd og pjækkerøve fortjener også priser

Ordener hænger man på idioter. Men ikke i Information. Her giver vi dem til folk, der har fortjent dem. Det er tid til årets store hædersfest. Her er Gratulationsprisen 2016
Ordener hænger man på idioter. Men ikke i Information. Her giver vi dem til folk, der har fortjent dem. Det er tid til årets store hædersfest. Her er Gratulationsprisen 2016
Interview
14. december 2016

’Jeg er ikke bange for Jørgen Ejbøl’

Bestyrelsesformand i JP/Politikens Hus Lars Munch nægter at kritisere husets næstformand, Jørgen Ejbøl, så længe historierne om ham ikke er bedre dokumenteret. Han afviser desuden, at mediehusets ledelse blander sig i avisernes redaktionelle linje
’Jeg ville ikke selv have gjort det,’ sagde Lars Munch i forskellige varianter under det timelange fællesinterview, men på intet tidspunkt kristiserede han Jørgen Ejbøl.
Nyhed
9. december 2016

JP/Politiken-medarbejdere afkræver bestyrelsen en forklaring i Ejbøl-sagen

I en fælles henvendelse direkte til bestyrelsen kritiserer medarbejderne på Jyllands-Posten, Politiken og Ekstra Bladet JP/Politikens Hus for lukkethed samt ’fantasibonusser’ og ’ikke helt rene linjer i den redaktionelle proces’
Medarbejderne på Jyllands-Posten, Ekstra Bladet og Politiken efterlyser en forklaring fra bestyrelsen
Baggrund
7. december 2016

Bestyrelseskup truede med at splitte mediegigant

Politikens ejere var så chokerede, at de diskuterede muligheden for at trække Politiken ud af samarbejdet med Jyllands-Posten, da Jørgen Ejbøl nægtede at overholde en aftale om at trække sig som næstformand i virksomhedens bestyrelse. To år senere arbejder de ifølge formanden for Politiken-Fonden stadig på at klinke skårene
Jørgen Ejbøl nægtede i 2014 at overholde en aftale om at træde tilbage som næstformand i JP/Politikens Hus. Det gjorde bestyrelsen i Politiken-Fonden så rasende, at  situationen truede med at rive Danmarks største privatejede virksomhed midtover kun 11 år efter dannelsen.
Note
18. november 2016

Jørgen Ejbøl anklaget for magtmisbrug

Bispebjerg Hospital anklager nu formand for Jyllands-Postens fond Jørgen Ejbøl for at misbruge sin magt ved at true medarbejdere på hospitalet med at, de ville »blive hængt ud i pressen«.
Baggrund
25. november 2016

På sporet af en læk

I 2001 skrev daværende journalist på Mandag Morgen Søren Schulz Jørgensen om mistanken mod Jyllands-Posten for, at nogen havde lækket udlændingekritiske artikler til Venstre under valgkampen. Han er i dag ikke i tvivl om, at lækken fandt sted, og at partiet havde stort udbytte af den
Interview
25. november 2016

’Det er forfærdeligt. Det er Ejbøl, der har gjort det!’

Forhenværende chefredaktør på Jyllands-Posten Carsten Juste anklager nu sin tidligere chef, ansvarshavende chefredaktør Jørgen Ejbøl, for at have lækket udlændingekritiske artikler til Venstre under valgkampen i 2001. Juste kan ikke dokumentere anklagen, men er sikker i sin sag. Også Ulrik Haagerup, der ligeledes var chefredaktør under Jørgen Ejbøl, bryder nu tavsheden om, hvad der foregik på Jyllands-Posten i dagene omkring valget. Ejbøl afviser anklagen som en vandrehistorie
Tidligere chefredaktør for Jyllands-Posten Carsten Juste siger, at Jørgen Ejbøl sørgede for, at Venstre op til udlændingevalget i 2001 på forhånd blev orienteret om nogle artikler, der ville få udlændingedebatten til at eksplodere
Nyhed
25. november 2016

Tidligere JP-chef anklager Ejbøl for at have hjulpet Venstre under folketingsvalget i 2001

Forhenværende chefredaktør Carsten Juste beskylder sin tidligere chef Jørgen Ejbøl for som ansvarshavende chefredaktør på Jyllands-Posten at have lækket udlændingekritisk historie til Venstre under valgkampen i 2001. Ejbøl afviser blankt
Forhenværende chefredaktør Carsten Juste beskylder sin tidligere chef Jørgen Ejbøl for som ansvarshavende chefredaktør på Jyllands-Posten at have lækket udlændingekritisk historie til Venstre under valgkampen i 2001. Ejbøl afviser blankt

Sider

  • Interview
    25. november 2016

    ’Det er forfærdeligt. Det er Ejbøl, der har gjort det!’

    Forhenværende chefredaktør på Jyllands-Posten Carsten Juste anklager nu sin tidligere chef, ansvarshavende chefredaktør Jørgen Ejbøl, for at have lækket udlændingekritiske artikler til Venstre under valgkampen i 2001. Juste kan ikke dokumentere anklagen, men er sikker i sin sag. Også Ulrik Haagerup, der ligeledes var chefredaktør under Jørgen Ejbøl, bryder nu tavsheden om, hvad der foregik på Jyllands-Posten i dagene omkring valget. Ejbøl afviser anklagen som en vandrehistorie
    Tidligere chefredaktør for Jyllands-Posten Carsten Juste siger, at Jørgen Ejbøl sørgede for, at Venstre op til udlændingevalget i 2001 på forhånd blev orienteret om nogle artikler, der ville få udlændingedebatten til at eksplodere
  • Baggrund
    7. december 2016

    Bestyrelseskup truede med at splitte mediegigant

    Politikens ejere var så chokerede, at de diskuterede muligheden for at trække Politiken ud af samarbejdet med Jyllands-Posten, da Jørgen Ejbøl nægtede at overholde en aftale om at trække sig som næstformand i virksomhedens bestyrelse. To år senere arbejder de ifølge formanden for Politiken-Fonden stadig på at klinke skårene
    Jørgen Ejbøl nægtede i 2014 at overholde en aftale om at træde tilbage som næstformand i JP/Politikens Hus. Det gjorde bestyrelsen i Politiken-Fonden så rasende, at  situationen truede med at rive Danmarks største privatejede virksomhed midtover kun 11 år efter dannelsen.
  • 25. marts 2000

    Engle, nosser og redelighed

    Radio og tv For teologer i middelalderen var det et påtrængende problem at afgøre, om engle havde kønsorganer, og om de i givet fald brugte dem. Debatterne var intense og langstrakte, og nutidens præster og universitetsansatte er hidtil ikke nået frem til et entydigt svar...
  • Feature
    19. november 2016

    ’Nogle siger, jeg er diktatorisk. Andre vil kalde det målrettet’

    Torsdag aften optrådte den skandaleombruste Jørgen Ejbøl til et debatarrangement. Hovedpersonen nægtede at tale om Flemming Rose, ytringsfrihed og håndfæstninger. I stedet fortalte han om sin ledelsesfilosofi, sine børnebørn og mediernes ’ensidige’ fremstilling af ham
    Jørgen Ejbøl i Pressen sammen med forfatter Kirsten Jacobsen onsdag aften, hvor der var debat om den nye portrætbog ’Pansergeneralen’.
  • Medier
    23. april 2021

    Ballade i JP/Politikens Hus: »Det lugter fælt af personligt nag og en brutal magtkamp«

    Militærmanden Peter Bartram bliver ny bestyrelsesformand i JP/Politikens Hus, og det møder kritik fra både Politikens medarbejdere og fra bestyrelsen. Det er Jyllands-Postens Fonds magtfulde formand, Jørgen Ejbøl, der har udpeget Bartram. Han nægter at forholde sig til kritikken
    Den 72-årige Jørgen Ejbøl, der går under kælenavnet ’Pansergeneralen’, har slået til igen. Skiftet i toppen af JP/Politikens Hus puster til en gammel magtkamp i huset.
  • Anmeldelse
    29. oktober 2016

    Når forfængeligheden og frygten møder den brutale virkelighed

    Flemming Roses nye bog afslører JP/Politikens hårdhændede metoder for at lukke munden på ham, men er også et lidt for omstændeligt og omfangsrigt forsøg på intellektuelt selvforsvar. Alligevel er det vigtig og nødvendig nutidshistorie
    Flemming Roses bog ’De besatte’ hedder det samme som Fjodor Dostojevskijs store ideologiske roman om politik, tro, moral og etik.
  • ’Vi er ikke en skid bedre end de medier, der arbejder under diktaturer’

    Jyllands-Postens øverste ledelse underlagde daværende udlandsredaktør Flemming Rose strenge restriktioner i årene efter Muhammed-krisen. Det afslører hovedpersonen selv i en ny bog. Her kommer det også frem, at den daværende bestyrelsesformand blandede sig usædvanligt meget i avisens beslutninger
    Jyllands-Postens øverste ledelse underlagde daværende udlandsredaktør Flemming Rose strenge restriktioner i årene efter Muhammed-krisen. Det afslører hovedpersonen selv i en ny bog. Her kommer det også frem, at den daværende bestyrelsesformand blandede sig usædvanligt meget i avisens beslutninger