Var det en bedre ide at lade Ekstra Bladet og borgmesteren i Lemvig uddele opholdstilladelser efter, hvilke asylansøgere der er personligt vellidte?
Aviser, der normalt ikke kan kritiseres for overdreven pladderhumanisme i forhold til udlændinge, er i disse uger fyldt med gribende reportager fra Lemvig, hvor lokalbefolkningen er rykket sammen om en gruppe serbere fra Østslavonien, som i flere omgange har fået afslag på deres ansøgninger om asyl i Danmark...