Person

Jørgen Leth

’Jeg er ikke sikker på, at Jesus og Jørgen Leth er enige’

Tro: Det er ikke rationelt at tro, siger Jørgen Leth, og pointerer, at det uperfekte menneske netop ikke er rationelt. Han er den sidste forfatter på prædikestolen i en række af 16 i Sankt Jakobs Kirke på Østerbro

Filmkonsulent på vildspor

Filminstituttets konsulent vil ’bessermache’ Jørgen Leths planlagte nye Danmarksfilm. Men skal en filmkonsulent tvinge sin egen holdning ned over et projekt?

Læserbreve: Bogdebat

Læserbreve fra BOGDEBAT

Leth Begins

Lars Movins vidtfavnende samling af Jørgen Leths (mestendels dagbladstrykte) tekster fra tresserne portrætterer en kulturelt allestedsnærværende og nysgerrig Spørge- og Mene-Jørgen. Og den portrætterer et (mandens) årti med de nye kæmpebølger, som den på-vej-mod-flyvefærdige superskribent formidlede skarpt og red med på

SPISDrik: Jørgen Leth ville have glædet sig skamløst

En stærkt forsinket fødselsdagshilsen

Forleden fyldte en folkekær kunstner 75

... og det fik stort set alle medier til at rydde sendefladen for at hylde ham

En lagkage til manden med den mærkelige ærlighed

Som dreng blev Jørgen Leth vækket om morgenen ved, at hans far råbte: ’Vågn op, der er sorte piger på kajen!’ Det og meget andet afslører vennen Søren Ulrik Thomsen i denne tale til Jørgen Leth på hans 75-årsdag

Bag bjergene er der bjerge

’Det er nok for sent at blive et bedre menneske,’ indrømmer Jørgen Leth, der fylder 75 i dag. Men det var åbenbart ikke for sent at skrive en o.k. bog

Hvad skal man med en baghånd, når man har en effektiv forhånd?

Samlede digte. Jørgen Leths æstetiske metode er sådan set ok, når den praktiseres af ham og gennem hans konsekvens profilerer de andre, der findes

Sexturisten er en hvid mand

Men vestlige kvinder får også foldet deres indre blomst ud i den tredje verden mod betaling i mobiltelefoner og nye gummisko

Sider

Mest læste

  1. Peter Adolphsen beretter nyt fra bøgernes verden og anbefaler lithub.com, Louisiana Channel og Jørgen Leths coronaoplæsninger som litterært indspark i coronakarantænen
  2. Grænserne mellem dokumentarfilm og fiktion er så godt som forsvundet, men det gør ikke noget. Virkeligheden bliver nemlig mere sand, når den tilsættes virkemidler
  3. Per Fly har gjort det igen: Skabt en knugende skæbnefortælling, der foregår i en socialklasse, som ikke er hans egen. Vi vil helst tænke, at i overklassen er de ligesom mig, bare værre eller bedre. Men gu er de ej, siger Per Fly om ’Arven’, der får premiere 21. februar og ligner en ny triumf for instruktøren bag ’Bænken’
  4. Cykling er ikke for spejderdrenge. Det er en farlig, brutal og nedbrydende sport – med livet som indsats ned ad de glatte bjergveje. Brutaliteten er det, der drager os mod sporten. Derfor er det hyklerisk, at brugen af doping medfører så stor forargelse
  5. I 1976 forlod han Uganda til fordel for en karriere som bokser i Danmark. Det resulterede bl.a. i et verdensmesterskab og en hovedrolle i en dokumentarfilm af Jørgen Leth. Siden er Ayub Kalule vendt hjem til Kampala, og det er her, vi møder den tidligere bokser
  6. Den senmoderne kultur bliver ofte beskrevet som en kultur, hvor lysten har vundet over pligten. Men hvad hvis vi snarere lever i en kultur, hvor det er blevet vores pligt at have lyst? Og hvad hvis lysten slet ikke er nogen overskridelse af pligten, men dens ekko, skriver Lilian Munk Rösing her i sit juleessay om næstekærligheden
  7. Teaterrådet mangler 10 mill. *Flere kendte teatre må lukke og slukke, hvis det ikke lykkes Teaterrådet at skaffe 10 millioner kroner, skriver Jyllands-Posten. I kulturministerens forslag til finanslov er der ikke afsat de ekstra penge, som er nødvendige for, at alle teatrene skal kunne overleve...
  8. Det var en litteraturhistorisk hovedbegivenhed i 2005, da Jørgen Leth skrev »Jeg tager kokkens datter, når jeg vil. Det er min ret«. Sådan skrev vores kritikere i sidste uges danske litteraturhistorie om det 21. århundrede. Meget kønspolitisk vand er siden løbet under broen, så nu har vi bedt redaktøren på ’Det uperfekte menneske’, to af debattens centrale stemmer samt en medie- og kønsforsker om at besøge 2005’s ophedede debat endnu en gang