Menu
Log ind

Person

Jørgen Steen Nielsen

Var 2020 løsningernes eller katastrofernes år? I samtaleserien Moderne Idéer Digital Festival gør førende forskere status over tidens store udfordringer. I denne samtale diskuterer klimajournalist Jørgen Steen Nielsen og klimaforsker Katherine Richardson, hvordan vi løser klimakrisen

Video: Jørgen Steen Nielsen og Katherine Richardson diskuterer kampen om klimaet

Var 2020 løsningernes eller katastrofernes år? I samtaleserien Moderne Idéer Digital Festival gør førende forskere status over tidens store udfordringer. I denne samtale diskuterer klimajournalist Jørgen Steen Nielsen og klimaforsker Katherine Richardson, hvordan vi løser klimakrisen
2020 var præget af voldsomme skov- og naturbrande i blandt andet Australien, Arktis og her Californien. De udsendte store mængder CO2 i sig selv, og reducerede samtidig naturområdernes evne til at opsuge CO2 fra atmosfæren.

Vi kan ikke vaccinere os mod ismassernes smelten og ekstreme vejrfænomener

2020 blev en øvelse i samfundssind, selvbeherskelse og problemløsning i fællesskab. Fra 2021 må det blive selve grundlaget for vores fortsatte tilstedeværelse her på planeten
»Meget er sat i gang og mange penge sat i spil siden klimalovens vedtagelse, det må man give regeringen. Men truslen fra klimaændringer er så fremskreden, at der er brug for beslutninger, der er en nødstilstand værdig. Bløde pakker gør det ikke,« skriver Jørgen Steen Nielsen i denne leder.

Dan Jørgensens bløde klimapakke burde byttes

Den klimaangste unge generation kan ikke bruge en julegave, der består i at krydse fingre for, at noget vil vise sig efter 2025
2020 ender som et år med nye temperaturrekorder, massiv afsmeltning af den arktiske havis, skovbrande uden fortilfælde og stadigt flere mennesker i klimanød, siger World Meteorological Organization

Status: »Klimaændringerne fortsatte deres ubønhørlige fremmarch i 2020«

2020 ender som et år med nye temperaturrekorder, massiv afsmeltning af den arktiske havis, skovbrande uden fortilfælde og stadigt flere mennesker i klimanød, siger World Meteorological Organization
Det er fem år siden, at alverdens lande til stående ovationer vedtog Parisaftalen om at bremse den globale opvarmning før to grader og helst inden 1,5 grader. I dag er den grønne omstilling i gang, men chancen for at sikre 1,5-gradersmålet er formentlig forpasset

For fem år siden gav Parisaftalen verden et klimamål. Vi leder stadig efter viljen til at nå det

Det er fem år siden, at alverdens lande til stående ovationer vedtog Parisaftalen om at bremse den globale opvarmning før to grader og helst inden 1,5 grader. I dag er den grønne omstilling i gang, men chancen for at sikre 1,5-gradersmålet er formentlig forpasset
En aktivist går forbi en luftballon, som er ved at blive pustet op forud for for topmødet. Det lykkedes natten til fredag EU’s stats- og regeringschefer at nå til enighed om et nyt og mere ambitiøstklimamål for 2030, men kritikere mener ikke, at målet er ambitiøst nok.

Nyt klimamål: Godt, EU, bare ikke godt nok

EU tager skridt i den rigtige retning med skærpet klimamål for 2030. Skridtene er dog stadig for små til at sikre klimamålene i Parisaftalen
Ved at tage jorderne ud af drift og droppe dræningen vil markerne igen blive vandmættede, og det bremser udsivningen af drivhusgasser. I Klimarådets rapport fremgår det, at en udtagning af samtlige 170.000 hektar opdyrkede lavbundsjorde potentielt kan sikre en reduktion på op til 4,1 millioner ton CO2. 

En jordbunden opgave venter landbruget

De kulstofsrige lavbundsjorder er et værdigfuldt og billigt redskab til at sikre målet om 70 procent CO2-reduktion i 2030. Samfundsøkonomisk set er det uhyre attraktivt sammenlignet med andre tilgængelige klimatiltag, for eksempel introduktion af elbiler og varmepumper, vurderer ny rapport fra Klimarådet
»For at kunne håndtere den økologiske krise er det ekstremt vigtigt, at regeringer reelt inddrager de forskellige grupper i samfundet og opmuntrer til deltagelse. Gør man ikke det, vil tiltagene både ske på et for ringe oplyst grundlag og blive modtaget som teknokraters beslutninger uden solid demokratisk legitimitet og sikring af social retfærdighed. Det var jo, hvad vi så med De gule veste i Frankrig,« siger Olivier De Schutter.

FN-rådgiver: Pandemien giver os enestående mulighed for omstilling

Med coronakrisen har verden for første gang sat bevarelse af liv over økonomisk vækst. Det er løfterigt, siger Olivier De Schutter, FN’s specialrapportør om fattigdom og menneskerettigheder
Ensomme George var den sidste kendte skildpadde af arten ’Pinta Island Tortoise’, da den døde i 2012 på Galapagos. Ny rapport tegner ildevarslende for verdens biodiversitet. Ud af 20 mål fra 2010 er ingen opfyldt her i 2020.

I 2010 satte verden 20 mål for biodiversitet. I dag er ingen af dem nået

På nogle punkter går det lidt langsommere med ødelæggelsen af den biologiske mangfoldighed, men nedturen fortsætter, advarer FN i stor statusrapport. Det globale forbrug spænder ben for 2020-målene, og økonomiske subsidier saboterer dem

FOLK

Eksroyale går til Netflix, tidligere Ultra Nyt går til Huawei, Coppola går tilbage til klippebordet og publicistpris går til Jørgen Steen Nielsen

Sider

Mest læste

  1. Video: Jørgen Steen Nielsen og Katherine Richardson diskuterer kampen om klimaet
    Var 2020 løsningernes eller katastrofernes år? I samtaleserien Moderne Idéer Digital Festival gør førende forskere status over tidens store udfordringer. I denne samtale diskuterer klimajournalist Jørgen Steen Nielsen og klimaforsker Katherine Richardson, hvordan vi løser klimakrisen
  2. Vi kan ikke vaccinere os mod ismassernes smelten og ekstreme vejrfænomener
    2020 blev en øvelse i samfundssind, selvbeherskelse og problemløsning i fællesskab. Fra 2021 må det blive selve grundlaget for vores fortsatte tilstedeværelse her på planeten
  3. I Australien er himlen rød og undergrunden sort
    Den katastrofehærgede nations premierminister Scott Morrison ser ekspansion af kulindustrien som nøglen til sikring af Australiens økonomi. Nye miner skal åbnes, og klimademonstranterne standses med lovindgreb
  4. Dan Jørgensens bløde klimapakke burde byttes
    Den klimaangste unge generation kan ikke bruge en julegave, der består i at krydse fingre for, at noget vil vise sig efter 2025
  5. Måske kan vi overvinde klimakrisen ved at genopdage forbindelsen til naturen
    ... Det siger klimajournalist Jørgen Steen Nielsen, der torsdag udkommer med en ny bog. Mette-Line Thorup tog sin kollega med på café for at finde ud af, hvordan det er at føre klimakamp i tre årtier
  6. Gæld er ikke gratis. Det er naturen, der betaler
    I dag skabes næsten alle penge som gæld via bankers tryk på en computertast. For anden gang på godt ti år er gælden med rekordfart på vej mod himlen. Det kan måske gå i det virtuelle pengeunivers, men i den fysiske virkelighed låser det os til et vækstpres, der undergraver miljøet, advarer grønne økonomer
  7. Status: »Klimaændringerne fortsatte deres ubønhørlige fremmarch i 2020«
    2020 ender som et år med nye temperaturrekorder, massiv afsmeltning af den arktiske havis, skovbrande uden fortilfælde og stadigt flere mennesker i klimanød, siger World Meteorological Organization
  8. For fem år siden gav Parisaftalen verden et klimamål. Vi leder stadig efter viljen til at nå det
    Det er fem år siden, at alverdens lande til stående ovationer vedtog Parisaftalen om at bremse den globale opvarmning før to grader og helst inden 1,5 grader. I dag er den grønne omstilling i gang, men chancen for at sikre 1,5-gradersmålet er formentlig forpasset