Person

Jørgen Steen Nielsen

Kronik
6. februar 2021

Nej, heller ikke en bæredygtig samfundsøkonomi er som en husholdningsøkonomi

Det er ikke umuligt at afkoble økonomiens vækst fra jordens begrænsede ressourcer, men det kræver massive bæredygtige investeringer og den politiske vilje til at foretage dem uanset underskuddet på statskassen, skriver professor emeritus i økonomi Jesper Jespersen i dette debatindlæg.
Det er ikke umuligt at afkoble økonomiens vækst fra jordens begrænsede ressourcer, men det kræver massive bæredygtige investeringer og den politiske vilje til at foretage dem uanset underskuddet på statskassen, skriver professor emeritus i økonomi Jesper Jespersen i dette debatindlæg.
Leder
26. januar 2021

Den brede verdensoffentlighed gider ikke høre på Davos mere, den vil have handling

Til det årlige Davos-møde er verdens politisk-økonomiske beslutningstagere mestre i at sætte dagsordner, der handler om verdens store udfordringer, pakket ind i panderynkede appeller om global ansvarlighed og handling. Uden at der efterfølgende sker ret meget
Kom ned på jorden, Davos, siger Jørgen Steen Nielsen i denne leder. Her er daværende amerikansk præsident Donald Trump ved at lande i den schweiziske alpeby til World Economic Forum i januar 2020.
Klima
23. januar 2021

Regeringen vil lukke forbrændingsanlæg – næppe klimaklogt, advarer kritikere

Folketinget håbede, at det med en klimaaftale for affaldssektoren i juni havde sikret både mindre afbrænding, mere genanvendelse og en klar klimagevinst. Nu skaber KL’s ’dødsliste’ over anlæg, der bør lukkes, både fornyet strid og tvivl om planen og strategien
Det stærkt iøjnefaldende, rustrøde affaldsforbrændingsanlæg i udkanten af Roskilde er kommet på Kommunernes Landsforenings liste over affaldforbrændingsanlæg, som skal lukkes. Men ifølge de kommunale ejere er det et af de mest moderne og miljøeffektive affaldsforbrændingsanlæg i Danmark.
Interview
8. januar 2021

Video: Jørgen Steen Nielsen og Katherine Richardson diskuterer kampen om klimaet

Var 2020 løsningernes eller katastrofernes år? I samtaleserien Moderne Idéer Digital Festival gør førende forskere status over tidens store udfordringer. I denne samtale diskuterer klimajournalist Jørgen Steen Nielsen og klimaforsker Katherine Richardson, hvordan vi løser klimakrisen
Var 2020 løsningernes eller katastrofernes år? I samtaleserien Moderne Idéer Digital Festival gør førende forskere status over tidens store udfordringer. I denne samtale diskuterer klimajournalist Jørgen Steen Nielsen og klimaforsker Katherine Richardson, hvordan vi løser klimakrisen
Leder
2. januar 2021

Vi kan ikke vaccinere os mod ismassernes smelten og ekstreme vejrfænomener

2020 blev en øvelse i samfundssind, selvbeherskelse og problemløsning i fællesskab. Fra 2021 må det blive selve grundlaget for vores fortsatte tilstedeværelse her på planeten
2020 var præget af voldsomme skov- og naturbrande i blandt andet Australien, Arktis og her Californien. De udsendte store mængder CO2 i sig selv, og reducerede samtidig naturområdernes evne til at opsuge CO2 fra atmosfæren.
Leder
22. december 2020

Dan Jørgensens bløde klimapakke burde byttes

Den klimaangste unge generation kan ikke bruge en julegave, der består i at krydse fingre for, at noget vil vise sig efter 2025
»Meget er sat i gang og mange penge sat i spil siden klimalovens vedtagelse, det må man give regeringen. Men truslen fra klimaændringer er så fremskreden, at der er brug for beslutninger, der er en nødstilstand værdig. Bløde pakker gør det ikke,« skriver Jørgen Steen Nielsen i denne leder.
Baggrund
12. december 2020

Status: »Klimaændringerne fortsatte deres ubønhørlige fremmarch i 2020«

2020 ender som et år med nye temperaturrekorder, massiv afsmeltning af den arktiske havis, skovbrande uden fortilfælde og stadigt flere mennesker i klimanød, siger World Meteorological Organization
2020 ender som et år med nye temperaturrekorder, massiv afsmeltning af den arktiske havis, skovbrande uden fortilfælde og stadigt flere mennesker i klimanød, siger World Meteorological Organization
Essay
12. december 2020

For fem år siden gav Parisaftalen verden et klimamål. Vi leder stadig efter viljen til at nå det

Det er fem år siden, at alverdens lande til stående ovationer vedtog Parisaftalen om at bremse den globale opvarmning før to grader og helst inden 1,5 grader. I dag er den grønne omstilling i gang, men chancen for at sikre 1,5-gradersmålet er formentlig forpasset
Det er fem år siden, at alverdens lande til stående ovationer vedtog Parisaftalen om at bremse den globale opvarmning før to grader og helst inden 1,5 grader. I dag er den grønne omstilling i gang, men chancen for at sikre 1,5-gradersmålet er formentlig forpasset
Leder
12. december 2020

Nyt klimamål: Godt, EU, bare ikke godt nok

EU tager skridt i den rigtige retning med skærpet klimamål for 2030. Skridtene er dog stadig for små til at sikre klimamålene i Parisaftalen
En aktivist går forbi en luftballon, som er ved at blive pustet op forud for for topmødet. Det lykkedes natten til fredag EU’s stats- og regeringschefer at nå til enighed om et nyt og mere ambitiøstklimamål for 2030, men kritikere mener ikke, at målet er ambitiøst nok.
Leder
20. november 2020

En jordbunden opgave venter landbruget

De kulstofsrige lavbundsjorder er et værdigfuldt og billigt redskab til at sikre målet om 70 procent CO2-reduktion i 2030. Samfundsøkonomisk set er det uhyre attraktivt sammenlignet med andre tilgængelige klimatiltag, for eksempel introduktion af elbiler og varmepumper, vurderer ny rapport fra Klimarådet
Ved at tage jorderne ud af drift og droppe dræningen vil markerne igen blive vandmættede, og det bremser udsivningen af drivhusgasser. I Klimarådets rapport fremgår det, at en udtagning af samtlige 170.000 hektar opdyrkede lavbundsjorde potentielt kan sikre en reduktion på op til 4,1 millioner ton CO2. 

Sider