Person

Johannes Jørgensen

Politisk vækkelse

De studerende i 1880’erne talte, røg masser af tobak og skabte sociale forandringer. I Studentersamfundets første årtier skulle alle lære at være aktive i det politiske liv, og med personer som Georg Brandes på talerstolen skabte de studerende et forum for handling

Efterårets bitre frugter

Modning: Efterårets farver og voldsomme vejr spejler sig i poesien og beskriver sindsstemninger af hygge eller rædsel, når digtere skriver om forrygende blæstpoesi og stjerner uden øjenlåg

På sporet af søjler og spolier

Tekster og gamle kort trækker opmærksom-heden tværs gennem kulturlag, pladser og bybilleder

I dag har jeg oplevet meget

Niels Frank, Christina Hesselholdt, Merete Nissen, Anders Abildgaard, Harald Voetmann, Mads Eslund med flere har oversat en bunke tekster, der ikke er skrevet med litterære ambitioner, men som præcis derfor skal læses for deres litterære kvaliteter

Litteraturhistorie mellem bark og ved

Heretica. Heretica var tidsskriftet, der viste vejen ud af efterkrigstidens kulturkrise og samlede tidens vigtigste tænkere om en ny kunstnerisk modernisme. Men var Heretica en kulturel forpost eller en forhindring, der endte i indestængt kulturkonservatisme?

Bladfald

November er ikke nogen stor og agtet måned i litteraturen, så lang den er, men karakter og stil, det har den

Forlag skyder vækstlag med kanoner

Lindhardt & Ringhof skærer den smalle litteratur fra, Gyldendal lægger børnebogsafdelingen under faktaafdelingen. Det er fristende, men letkøbt, at udråbe Morten Hesseldahl og Johannes Riis til tøsedrenge. Men er de det, eller er deres tiltag mon ikke blot et symptom på en kulturel udfordring, som både forlæggere og politikere burde se endnu nærmere på?

Danskfagets museumsjernbane

Ny kompakt litteraturhistorie rummer glimrende vidensformidling, men sætter sig mellem to stole, ideologisk og forskningsmæssigt

Elegi

Efteråret oplevet som var det en litterær begivenhed

Det sociale menneske

Hvis ellers man kan se bort fra de mange gentagelser i årets danske boghøst, tindrer den af kærlighed og gammeldags solidaritet

Sider

Mest læste

  1. Modning: Efterårets farver og voldsomme vejr spejler sig i poesien og beskriver sindsstemninger af hygge eller rædsel, når digtere skriver om forrygende blæstpoesi og stjerner uden øjenlåg
  2. Jørgen Gustava Brandt markerer sin 75-års dag med digte, som kredser om undrende væren
  3. Den smalle litteratur er ikke længere omgivet af den kolossale prestige, som tidligere tiltrak rige magthaveres børn. Uden forbindelse til samfundets elite risikerer litteraturen at blive en subkultur, skriver amanuensis i Litteraturvidenskab Carsten Sestoft
  4. Jørgen Knudsen afslutter sin gennemræsonnerede heltebiografi
  5. I sidste uge startede den stortopslåede Bogfest 2004 med prominente deltagere fra ind- og udland. Men hvordan er det nu lige med Århus’ personlige litteraturhistorie – har vi nogen?
  6. Dag Solstads og Bent Vinn Nielsens nyere værker kan læses som tegn på en tidstypisk bevidsthed om mennesket som et religiøst dyr. Erkendelsen af, at mennesket er uhelbredeligt religiøst skærpes, når verden geografisk og medialt skrumper sammen...
  7. Tekster og gamle kort trækker opmærksom-heden tværs gennem kulturlag, pladser og bybilleder
  8. Klaus Rifbjergs nye prosadigte, der udkommer på 70-årsdagen, er atmosfæriske konfrontationer med de sammensatte følelsers kispus i sprogmusikalske konstellationer