Person

John Coltrane

Artikler
5. juli 2002

Groove, feeling, form og klang

Ligesom jazzen indeholder electronicaen både det danseinspirerede og det æstetiske, siger saxofonisten Lars Møller
5. juli 2002

Når jazzen bliver helt elektrisk

På Jazz-festivalen i København, som åbner i dag, vil man møde mange eksempler på, at det lige nu er i mødet med electronica-musikken, at jazzen har fundet en af sine vigtigste fornyelser. Elektronisk isenkram blev almindeligt i 60’erne, men nu knitrer og summer det på nye måder
4. april 2002

Jazzen på ny

Mellem sort og hvid. Jazzen er udtryk for en frugtbar blandingskultur, mener Fabian Holt, der i morgen forsvarer sin ph.d.-afhandling om en cool-tradition i jazzen
27. februar 2002

Coltrane i brand

En uafrystelig rejse i lyd. Saxofonisten John Coltranes europæiske koncertturneer i starten af 1960’erne er yderligere vægtig dokumentation af hans uforlignelige jazzkunst
22. februar 2002

CD-BOX

(2. sektion) Rock B.R.M.C.: Black Rebel Motorcycle Club (Abstract Dragon/Virgin) *Opkaldt efter Marlon Brandos bande i The Wild One tilhører B.R.M.C sammen med bl.a. White Stripes og The Strokes den bevægelse i rocken lige nu, der søger tilbage for at komme frem...
23. november 2001

Tangenternes elegantier

Jazzpianisten Tommy Flanagan var den uselviske akkompagnatør, der først sent i karrieren trådte i karakter
14. november 2001

Partiturer med puls

Komponisten Steve Reichs mesterskab er lige så meget hans respekt for tilgængelighed, som hans evne til at skabe komplekse kompositioner, der har inspireret alt fra Eno og Bowie til techno
Kronik
10. november 2001

Jazzen i blodet

»Yndige, unge, hvide Kvinder vugger de skønne Midjer til Vrælet af en Neger«, kunne en misundelig anmelder skrive i 1925. Sådan så Erik Wiedemann, der døde i foråret, ikke på det. Han gav bogstaveligt sit blod for at skaffe jazzplader
10. november 2001

Et hjerte af jazz

Erik Wiedemann var en stor jazzformidler i en krop antændt af jazzens udtrykskraft
9. november 2001

Høgens jazztræ

Historien om T.S. Høegs 25 bedste jazzplader er en veloplagt og højst privat ekskursion. Og som sådan skal den læses – endelig ikke som en facitliste

Sider

  • Feature
    25. juni 2021

    Velkommen til Informations jazzskole: Vi begynder med historie – om rasende nazister og frie unge

    I dag begynder Copenhagen Jazz Festival, og vi tager dig gennem 100 års jazzhistorie som opvarmning. Jazzen var en torn i øjet på både besættelsesmagten og den klassiske musik. Nu er genren ved at genfinde sine rebelske rødder
    I dag begynder Copenhagen Jazz Festival, og vi tager dig gennem 100 års jazzhistorie som opvarmning. Jazzen var en torn i øjet på både besættelsesmagten og den klassiske musik. Nu er genren ved at genfinde sine rebelske rødder
  • Anmeldelse
    24. september 2008

    Bastardernes fanfarer

    Den nye danske jazz er med sin almengørelse af avantgardens arsenaler fuld af krudt, strittende børster og sprukken skønhed
    Den nye danske jazz er med sin almengørelse af avantgardens arsenaler fuld af krudt, strittende børster og sprukken skønhed
  • Baggrund
    2. september 2009

    'Jazzhouse har brug for en leder som mig'

    Der skal være plads til at være krukket og højrøvet på Copenhagen Jazzhouse. 'Jazz skal ikke være et taberord længere,' lyder det fra klubbens nye musikchef, Lennart Ginman, der vil lede på musikkens præmisser
    'Efter jeg fik jobbet, opdagede jeg, at jeg havde været på vej mod det i mange år. Jeg har altid haft en ide om, at koncertoplevelsen kunne være noget mere end bare at spille,' fortæller Lennart Ginman, der i januar blev ny musikchef for Copenhagen Jazzhouse.
  • Interview
    21. februar 2020

    Al verdens flimmer smadrer ikke kunsten. Men vi bør nok bruge mere end 28 sekunder pr. værk

    Vores hjerner tilpasser sig hele tiden, siger hjerneforsker og jazzmusiker Peter Vuust, så selv om vi oplever vores virkelighed som mere kaotisk og flimrende end nogensinde, skal hjernerne nok sortere i vigtige og mindre vigtige indtryk. Men, siger han i denne afslutning af vores artikelserie om moderne hjerner: Stor kunst kræver, at man sætter sig ned og fordyber sig – hvis man altså vil have den store oplevelse
    »Kunst leger i virkeligheden med det, vores hjerner er skabt til – nemlig at forsøge at sørge for, at der er så lidt støj som muligt. Vores hjerner skal af med støjen, så de kan beskæftige sig med det vigtigste, men kunst bliver ved med at støje,« siger hjerneforsker og jazzmusiker Peter Vuust.
  • Baggrund
    24. august 2009

    State of the Tenor

    Jazzens kongerække af store tenorsaxofonister er i demokratiets navn pulveriseret. Her er nogle aktuelle cd-bud på, hvem der dominerer tenorsaxscenen i dag
    Dagens store jazztenorer er måske knap så store og mytiske som forgangne tiders var, men der er flere af dem - blandt andre manden her, Joe Lovano, og et par af dem bliver nu nok også myter en dag, mener Peter H. Larsen.
  • 11. marts 1998

    En kritikløs dyrkelse af fortidens helte

    Rocken er hendøende i et kreativt koma, mens jazzen vender tilbage, genfødt og fornyet i forskellige blandingsformer Kommentar Da dette års Venue-festival, en tilbagevendende begivenhed for rock og elektronisk musik, valgte at lade jazzgruppen Thomas Hass Quartet gå på scenen i Mantral Tivoli Jazzhouse, var det udtryk for en tendens, vi har set et stykke tid: Jazz er igen ved at finde vej til et ungt publikum, der traditionelt har været til rock...
  • 13. december 2002

    NEKROLOGER

    Ole Bernt Henriksen, 68 *Nogle har skrevet, at han havde statsminister-ambitioner, men det blev for cand.phil. Ole Bernt Henriksen til en årrække som medlem af Folketinget for De Konservative...
  • Interview
    29. juni 2021

    Informations jazzskole: Da Lotte Anker begyndte at improvisere på saxofonen, åbnede en ny verden sig

    I dag er Lotte Anker internationalt anerkendt for sine eksperimenterende og improviserede koncerter. Jagten på nye og personlige lyde blev en rejse væk fra den klassiske jazz. I Informations jazzskole begynder vi ved saxofonen
    Lotte Anker var i de tidligere tyvere, da hun første gang fik sin sopransaxofon i hænderne. Siden da begyndte hun langsomt at lukke døren til den klassiske jazzverden og vende sig mod andre former for eksperimenterende improvisationsmusik.