Menu
Køb abonnement
Log ind

Person

John Maynard Keynes

Pause? Ikke rigtigt, men der er intet naturgivent i, at arbejdet for fleste fylder hele deres liv, siger James Suzman.

Antropolog: Vi arbejder for meget. Og vi tager fejl, hvis vi tror, det er en del af vores natur

For mange af os fylder arbejde det meste af vores liv. Men behøver det være sådan? I en ny bog undersøger den sydafrikanske antropolog James Suzman, hvor vores forståelse af arbejde kommer fra – og hvordan vi måske kan gøre op med den. Det handler blandt andet om at skele til Ju/’hoansi-folket i Kalahariørkenen
Ny bog opruller den engelske økonom John Maynard Keynes’ fascinerende liv og ideer.

Ny bog beskriver Keynes som en radikal optimist med fascinerende ideer

John Maynard Keynes var en af det 20. århundredes største økonomer og fik afgørende indflydelse på efterkrigstidens økonomiske politik. En velskrevet bog opruller hans fascinerende liv og ideer, som stadig er højst relevante i coronakrisens tid
Tirsdag den 20. oktober præsenterede Det Økonomiske Råd vismandsrapporten Dansk Økonomi, efterår 2020 i Festsalen på Nationalmuseet i København. I rapporten anbefaler rådet blandt andet, at finanspolitikken ikke skal lempes yderligere. Det kan man dog sætte spørgsmålstegn ved, mener økonom Jeppe Druedahl.

Er vismændene for tilbageholdende? Meget taler for, at vi skal gøre mere for at sikre økonomien

Vismændene forudsiger i deres nye efterårsrapport, at mangel på efterspørgsel vil føre til, at 35.000 personer vil stå uden arbejde i 2021. De anbefaler dog ikke, at finanspolitikken lempes mere end allerede planlagt. Men særligt faren for en mere negativ udvikling taler for handling nu
»Keynes var stærkt optaget af at forsvare arbejderklassens rettigheder,« mener forfatteren til en ny biografi, Zachary Carter. »I hans øjne var det statens ansvar at sørge for det arbejdende folks velfærd, ellers ville arbejderklassen støtte en marxistisk revolution eller et højrenationalt kup, og autoritære styreformer ville ødelægge det liberale samfund med dets avancerede vestlige kultur, som han ønskede, at alle borgere skulle kunne deltage i.«

Hvad ville Keynes have gjort ved coronagælden, hvis han var i live i dag?

Det har Zachary Carter, forfatter til ny biografi om den britiske økonom John Keynes et bud på: Hvis Keynes skulle rådgive statsledere i dag, ville han bruge coronakrisen til at udforme en helhedsløsning for klimakrise, ulighed, handelskrig, sammenbrud i den atlantiske alliance og brister i det globale økonomiske system. De problemer kan nemlig kun løses samlet
De nationale regeringer bør overveje at udstede forbrugskuponer, som man allerede gør i 50 byer i Kina. De digitale kuponer kan bruges til at købe forskellige varer og tjenester inden for en bestemt tidsramme. Udløbsdatoen gør dem til potente stimulanser til forbrug og samlet efterspørgsel på kort sigt – det vil sige, hvor det er mest nødvendigt, skriver økonomerne Joseph E. Stiglitz og Hamid Rashid i denne kommentar.

Stiglitz: Pandemien forløb ikke som ventet. Alle lande må revurdere deres stimulusprogrammer

COVID-19-pandemien ramte så overrumplende og hårdt, at regeringer og centralbanker i al hast måtte reagere med massive likviditetsindsprøjtninger. Den ønskede effekt er dog udeblevet, og nu er der brug for en ny og mere langsigtet stimulusplan, skriver Joseph E. Stiglitz og Hamid Rashid i denne kommentar
’Back to normal,’ råber økonomer og regeringer verden over. Spørgsmålet er ikke kun, om det kan lade sig gøre – men frem for alt, om det er en god idé.

Økonomien kan ikke vokse mere. Der er brug for en politik, der anerkender det

Det har længe stået klart, at evnen til økonomisk vækst er aftagende og kalder på en ny model. Nu har coronakrisen som lyn fra en klar himmel bragt økonomien i minus, og det frister til med alle midler at søge den gamle økonomi genskabt. Gør vi det, går vi blot fra én krise til den næste
Demonstranter og politi i sammenstød under en tidligere demonstration i Athen imod planlagte reformer af det græske pensionssystem. Ansvaret for de sociale omkostninger må ligge hos de græske politikere, som førte Grækenland ind i bankerot. Ikke dem som hjalp Grækenland til at komme ud af fadæsen, mener dagens kronikør.

Euroen har løst problemer for Europas økonomi – ikke skabt dem

Der er brugt megen tryksværte på at spå om euroens sammenbrud, men euroen har sikret økonomisk stabilitet, og derfor er der heller ingen lande, der er på vej til at forlade samarbejdet, skriver lektor Wolfgang Zank i sit svar til Jakob Vestergaard
Da der på den internationale konference i Bretton Woods i 1944 skulle forhandles et internationalt system, der kunne sikre stabile internationale relationer og økonomisk genopbygning efter Anden Verdenskrig, var der to udspil på bordet, et amerikansk og et britisk. Grundtanken i det britiske forslag var udvirket af Keynes, og vi har også i EU i dag en konstruktion af den type, Keynes anbefalede. Det såkaldte Target2-system er præcis den form for bogholderi for tværnationale betalinger, som Keynes forestillede sig. Men er det den ultimative utopi at forestille sig, at en støvet plan fra 1940’erne kan være løsningen på noget som helst i dag?

Vi kan sagtens løse euroens problemer, og Keynes har allerede lavet planen for os

Hvis euroen skal gøres bæredygtig og det europæiske projekt fremtidssikres, er der to ting, vi må vinke farvel til: den selvretfærdige, nationalromantiske moralisering over ’de andre’ og de neoliberales fantasier om, at de finansielle markeder bare skal have frit spil. Men der findes en løsning
Fra et kapitalperspektiv er det oplagt at spørge, hvordan låntagningen i en række sydeuropæiske lande kunne vokse så massivt i løbet af blot nogle få år? Og hvorfor kunne ingen se, at der var alvorlige makroøkonomiske ubalancer under opsejling, som ville blive ualmindeligt svære at håndtere?

Det er den finansielle integration, der driver EU’s økonomiske ubalancer

Forskelle i landenes lønudvikling er ofte i centrum, når de økonomiske ubalancer i EU skal forklares. I virkeligheden spiller kapitalbevægelser på tværs af landegrænser en meget større rolle
Midt i 1970’erne da krisen ramte den fossile vækstøkonomi, ville alle høre økonomen E.F. Schumachers bud på en ny økonomisk model, hvor småt er smukt. Han skrev og fortalte, til han styrtede

E.F. Schumacher var en stor mand med et beskedent budskab: »Small is beautiful«

Midt i 1970’erne da krisen ramte den fossile vækstøkonomi, ville alle høre økonomen E.F. Schumachers bud på en ny økonomisk model, hvor småt er smukt. Han skrev og fortalte, til han styrtede

Sider

Mest læste

  1. Kate Raworth: »Det 21. århundredes nye økonomi vil blive praktiseret først og udviklet som teori efterfølgende«
    Ministre fra Kina til Europa taler varmt for en bæredygtig doughnut-økonomi, men samtidig møder bestsellerens forfatter Kate Raworth træghed og modvilje fra det økonomiske establishment. I næste uge udkommer hendes bog på dansk
  2. Keynes bragte økonomien ud af sin depression ved at gøre staten til en central aktør
    Da laissez faire-politikken med at lade markedet råde endte blindt med 1930’ernes depression, rykkede John Maynard Keynes ind med en ny makroøkonomisk opskrift, der fungerede og overlevede ham selv
  3. Joseph Schumpeter var selvovervurderende og trodsig. Og altid i skyggen af Keynes
    Den østrigske økonom havde tre ambitioner for sit liv: Han ville være den bedste økonom i verden, den bedste rytter i Østrig og den bedste elsker i Wien. Efter hans egen vurdering kom han i mål med to af tingene
  4. Antropolog: Vi arbejder for meget. Og vi tager fejl, hvis vi tror, det er en del af vores natur
    For mange af os fylder arbejde det meste af vores liv. Men behøver det være sådan? I en ny bog undersøger den sydafrikanske antropolog James Suzman, hvor vores forståelse af arbejde kommer fra – og hvordan vi måske kan gøre op med den. Det handler blandt andet om at skele til Ju/’hoansi-folket i Kalahariørkenen
  5. Hvad ville Keynes have gjort ved coronagælden, hvis han var i live i dag?
    Det har Zachary Carter, forfatter til ny biografi om den britiske økonom John Keynes et bud på: Hvis Keynes skulle rådgive statsledere i dag, ville han bruge coronakrisen til at udforme en helhedsløsning for klimakrise, ulighed, handelskrig, sammenbrud i den atlantiske alliance og brister i det globale økonomiske system. De problemer kan nemlig kun løses samlet
  6. E.F. Schumacher var en stor mand med et beskedent budskab: »Small is beautiful«
    Midt i 1970’erne da krisen ramte den fossile vækstøkonomi, ville alle høre økonomen E.F. Schumachers bud på en ny økonomisk model, hvor småt er smukt. Han skrev og fortalte, til han styrtede
  7. Vi kan sagtens løse euroens problemer, og Keynes har allerede lavet planen for os
    Hvis euroen skal gøres bæredygtig og det europæiske projekt fremtidssikres, er der to ting, vi må vinke farvel til: den selvretfærdige, nationalromantiske moralisering over ’de andre’ og de neoliberales fantasier om, at de finansielle markeder bare skal have frit spil. Men der findes en løsning
  8. Det er den finansielle integration, der driver EU’s økonomiske ubalancer
    Forskelle i landenes lønudvikling er ofte i centrum, når de økonomiske ubalancer i EU skal forklares. I virkeligheden spiller kapitalbevægelser på tværs af landegrænser en meget større rolle