Vi vakler fra krise til krise: flygtninge, populisme, klima, krig. Men netop derfor bør vi af og til stoppe op, sætte os ved køkkenbordet og dvæle ved den foregående krise: For COVID-19 var i sandhed en »krise uden sidestykke«, som det hedder på første side af Adam Toozes eminente nye bog
Økonomiens traditionelle teorier og målsætninger spiller fallit i vores tid, hvor klima og omfordeling er de altoverskyggende problemer. Det kræver politisk regulering og et bredt folkeligt opgør, hvis de superrige skal bidrage til den nødvendige omstilling, skriver lektor emeritus i økonomi Jørgen Lindgaard Pedersen i denne kronik
For mange af os fylder arbejde det meste af vores liv. Men behøver det være sådan? I en ny bog undersøger den sydafrikanske antropolog James Suzman, hvor vores forståelse af arbejde kommer fra – og hvordan vi måske kan gøre op med den. Det handler blandt andet om at skele til Ju/’hoansi-folket i Kalahariørkenen
John Maynard Keynes var en af det 20. århundredes største økonomer og fik afgørende indflydelse på efterkrigstidens økonomiske politik. En velskrevet bog opruller hans fascinerende liv og ideer, som stadig er højst relevante i coronakrisens tid
Vismændene forudsiger i deres nye efterårsrapport, at mangel på efterspørgsel vil føre til, at 35.000 personer vil stå uden arbejde i 2021. De anbefaler dog ikke, at finanspolitikken lempes mere end allerede planlagt. Men særligt faren for en mere negativ udvikling taler for handling nu
Det har Zachary Carter, forfatter til ny biografi om den britiske økonom John Keynes et bud på: Hvis Keynes skulle rådgive statsledere i dag, ville han bruge coronakrisen til at udforme en helhedsløsning for klimakrise, ulighed, handelskrig, sammenbrud i den atlantiske alliance og brister i det globale økonomiske system. De problemer kan nemlig kun løses samlet
COVID-19-pandemien ramte så overrumplende og hårdt, at regeringer og centralbanker i al hast måtte reagere med massive likviditetsindsprøjtninger. Den ønskede effekt er dog udeblevet, og nu er der brug for en ny og mere langsigtet stimulusplan, skriver Joseph E. Stiglitz og Hamid Rashid i denne kommentar
Det har længe stået klart, at evnen til økonomisk vækst er aftagende og kalder på en ny model. Nu har coronakrisen som lyn fra en klar himmel bragt økonomien i minus, og det frister til med alle midler at søge den gamle økonomi genskabt. Gør vi det, går vi blot fra én krise til den næste
Der er brugt megen tryksværte på at spå om euroens sammenbrud, men euroen har sikret økonomisk stabilitet, og derfor er der heller ingen lande, der er på vej til at forlade samarbejdet, skriver lektor Wolfgang Zank i sit svar til Jakob Vestergaard
Da laissez faire-politikken med at lade markedet råde endte blindt med 1930’ernes depression, rykkede John Maynard Keynes ind med en ny makroøkonomisk opskrift, der fungerede og overlevede ham selv
For mange af os fylder arbejde det meste af vores liv. Men behøver det være sådan? I en ny bog undersøger den sydafrikanske antropolog James Suzman, hvor vores forståelse af arbejde kommer fra – og hvordan vi måske kan gøre op med den. Det handler blandt andet om at skele til Ju/’hoansi-folket i Kalahariørkenen
Gennem mere end et halvt århundrede har skiftende danske regeringer brugt keynesianismens medicin, den ekspansive finanspolitik, som modgift mod krisetider. Finanspagten kan meget vel betyde et farvel til den politik, spår økonomer
Det har Zachary Carter, forfatter til ny biografi om den britiske økonom John Keynes et bud på: Hvis Keynes skulle rådgive statsledere i dag, ville han bruge coronakrisen til at udforme en helhedsløsning for klimakrise, ulighed, handelskrig, sammenbrud i den atlantiske alliance og brister i det globale økonomiske system. De problemer kan nemlig kun løses samlet
John Maynard Keynes var en af det 20. århundredes største økonomer og fik afgørende indflydelse på efterkrigstidens økonomiske politik. En velskrevet bog opruller hans fascinerende liv og ideer, som stadig er højst relevante i coronakrisens tid
Økonomiens traditionelle teorier og målsætninger spiller fallit i vores tid, hvor klima og omfordeling er de altoverskyggende problemer. Det kræver politisk regulering og et bredt folkeligt opgør, hvis de superrige skal bidrage til den nødvendige omstilling, skriver lektor emeritus i økonomi Jørgen Lindgaard Pedersen i denne kronik
Midt i 1970’erne da krisen ramte den fossile vækstøkonomi, ville alle høre økonomen E.F. Schumachers bud på en ny økonomisk model, hvor småt er smukt. Han skrev og fortalte, til han styrtede
