Menu
Log ind

Person

John Stuart Mill

Liberale tænkere som John Stuart Mill fremstillede sig selv som beskyttere af minoriteter over for truslen om ’majoritetens tyranni’. »Det lyder flot, og så behøvede man jo ikke råbe for højt op om, at den minoritet, der skulle beskyttes, var de rige, og at den rettighed, der skulle garanteres og respekteres af staten, først og fremmest var ejendomsretten,« skriver Søren Mau.

Ny bog: Liberalismens idé om frihed er »en rambuk imod demokratiet«

Ifølge idéhistorikeren Annelien de Dijn må forestillingen om frihed som fravær af statslig indblanding forstås som en moderne modreaktion på en antik, demokratisk forestilling om frihed som medindflydelse
Den økologiske økonomis ’grand old man’ vil flytte fokus i økonomien fra størst mulig gennemstrømning til fastholdelse af naturkapitalen

Herman Daly: Hellere kæmpe for det politisk umulige end det fysisk umulige

Den økologiske økonomis ’grand old man’ vil flytte fokus i økonomien fra størst mulig gennemstrømning til fastholdelse af naturkapitalen
John Stuart Mill blev inspirator til det forsimplede billedet af mennesket som homo economicus.

Liberalisten John Stuart Mill blev inspirator til homo economicus – muligvis mod sin vilje

John Stuart Mill er blevet kaldt liberalismens største filosof, men var bevidst om, at væksten har grænser og i det lange løb ikke er god for naturen og skønheden
Ny bog: Velfærd i det 21. århundrede
Det er en intellektuel dyd, at man ikke bliver så besat af et par simple ideer, at man filtrerer alt det, man ser, gennem deres linser. Også selv om man som Martin Ågerup er debattør og ikke forsker.

Martin Ågerup kender ikke sine kæphestes begrænsninger

CEPOS-direktøren lægger med sin nye bog op til en tiltrængt kritik af velfærdsstaten, men kommer uforløst i mål. Et par simple ideer hæmmer udsynet, og overraskende nok synes han ikke at tage den klassisk-liberale tænkning alvorligt
Kritikken af Dan Jørgensens madoffensiv viser, at debatten er styret af en smagsdommerforskrækket illusion om, at individet bedst selv ved, hvad det gode liv er for den enkelte. Men selv det liberale samfunds hovedtænker, John Stuart Mill, mente, at samfundet skulle blande sig i individets liv

Kære liberalister. Noget ER bare bedre end noget andet

Kritikken af Dan Jørgensens madoffensiv viser, at debatten er styret af en smagsdommerforskrækket illusion om, at individet bedst selv ved, hvad det gode liv er for den enkelte. Men selv det liberale samfunds hovedtænker, John Stuart Mill, mente, at samfundet skulle blande sig i individets liv
Mål eller midel. Hvis væksten bliver et mål i sig selv, vil den føre til både ødelæggelse af naturen og til en eskalerende, uhensigtsmæssig ulighed, påpegede Mill allerede i midten af det 19. århundrede. Olieudvinding i Texas i 1905.

En helt anden liberalisme

Vi må søge andre mål for udvikling end vækst og forstå sociale rettigheder som forudsætning for frihed. De tanker ligger fjernt for såvel liberale, socialliberale som socialdemokrater. Men ifølge en ny antologi er det selve kernen i liberalismen
Vores politiske vanetænkning skjuler det store billede: At årtierne med høj økonomisk vækst er en afvigelse fra normaltilstanden i menneskehedens historie. Næsten et halvt århundrede med støt faldende vækstrater afspejler, at i-landene er ved at løbe tør for evnen til vækst

Den økonomiske vækst er en undtagelse

Vores politiske vanetænkning skjuler det store billede: At årtierne med høj økonomisk vækst er en afvigelse fra normaltilstanden i menneskehedens historie. Næsten et halvt århundrede med støt faldende vækstrater afspejler, at i-landene er ved at løbe tør for evnen til vækst
Oprydning. Oprydningen efter Mubarak-regimet i Egypten er ikke afsluttet. Og det er stadig ganske usikkert, om slut-resultatet bliver et demokrati vestlig forstand.

For at sikre frihed kræves mere end demokrati

Vi har bildt os selv ind, at frihed er det naturlige menneskelige vilkår, som kun tyranner kan forhindre os i at nyde. Men historien viser, at når en tyran er styrtet, er det umuligt at vide, hvad der følger efter
Ufri. Ufriheden rammer de mennesker hårdest, som velfærdsstaten hævder at ville hjælpe, hedder det i bogen. F.eks. den enlige mor, der kontrolleres hinsides alle principper for retssikkerhed, hvis hun modtager ydelser fra kommunen.

Velfærdsstaten og friheden

CEPOS-jurist Jacob Mchangama sætter i ny bog fokus på det paradoksale i, at de svage borgere, som velfærdsstaten egentlig burde forsvare, også er dem, hvis frihed staten krænker mest
Spørgsmålet om, hvor meget frihed, borgerne skal nyde i staten, skiller de tyske regeringspartnere. Avisen Die Zeit har pustet liv i den ideologiske diskussionen, som foreløbig er endt i et lykkeligt kompromis mellem det kristent-konservative CDU og det liberale FDP

Tyskland efter krisen: Er liberalismen et fortidslevn?

Spørgsmålet om, hvor meget frihed, borgerne skal nyde i staten, skiller de tyske regeringspartnere. Avisen Die Zeit har pustet liv i den ideologiske diskussionen, som foreløbig er endt i et lykkeligt kompromis mellem det kristent-konservative CDU og det liberale FDP

Sider

Mest læste

  1. En helt anden liberalisme
    Vi må søge andre mål for udvikling end vækst og forstå sociale rettigheder som forudsætning for frihed. De tanker ligger fjernt for såvel liberale, socialliberale som socialdemokrater. Men ifølge en ny antologi er det selve kernen i liberalismen
  2. Opgør med det charmerende væsen
    Det sjove ved genlæsningen af John Stuart Mills kampskrift 'Undertrykkelse af kvinder' fra 1869 er, at den er lige så gammeldags og bedaget som det sprog, vi stadig taler
  3. Liberalisten John Stuart Mill blev inspirator til homo economicus – muligvis mod sin vilje
    John Stuart Mill er blevet kaldt liberalismens største filosof, men var bevidst om, at væksten har grænser og i det lange løb ikke er god for naturen og skønheden
  4. Martin Ågerup kender ikke sine kæphestes begrænsninger
    CEPOS-direktøren lægger med sin nye bog op til en tiltrængt kritik af velfærdsstaten, men kommer uforløst i mål. Et par simple ideer hæmmer udsynet, og overraskende nok synes han ikke at tage den klassisk-liberale tænkning alvorligt
  5. Nu skal lykke være jordnær, politisk og målelig
    Engang skulle politikerne overbevise vælgerne om, at de var det sikre kort i jagten på økonomisk tryghed og mere velstand. Men nu handler politik i stigende grad om, hvad der kan gøre folk mere lykkelige. Politisk deltagelse gør folk glade, siger lykkeforskerne
  6. Det britiske imperium
    Storbritanniens stærkeste kort er sproget – sprog bærer magt og kultur. Briterne er selvsikre, når det gælder egen fortræffelighed
  7. Den økonomiske vækst er en undtagelse
    Vores politiske vanetænkning skjuler det store billede: At årtierne med høj økonomisk vækst er en afvigelse fra normaltilstanden i menneskehedens historie. Næsten et halvt århundrede med støt faldende vækstrater afspejler, at i-landene er ved at løbe tør for evnen til vækst
  8. Ny bog: Liberalismens idé om frihed er »en rambuk imod demokratiet«
    Ifølge idéhistorikeren Annelien de Dijn må forestillingen om frihed som fravær af statslig indblanding forstås som en moderne modreaktion på en antik, demokratisk forestilling om frihed som medindflydelse