Person

Jokum Rohde

Jokum Rohde er en vidunderlig sprogkunstner

Mens vi venter på at kunne komme i teatret og se en Jokum Rohde-forestilling, kan man overvældes af ’Midnatsforestilling’ og fem nyere skuespil på skrift, der viser, hvad ordene og de velskrevne replikker kan

Suget fra scenen

Jokum Rohdes blandede essays flimrer mellem forvrængede myter, de mytiske firsere, fordømte erindringer – og så suget fra scenekunsten

Med hul i midten

Jokum Rohdes blanding af forrykket erindring, dæmonisk teaterroman og – måske – skilsmissebog er en rodebutik, men en virkelig livlig en af slagsen

Robin Hood som afstumpet terrorist

Jokum Rohdes dramatisering er kikset splatter, og Lars Kaalunds iscenesættelse mere hærværk end humor. Det Kongelige Teaters familieforestilling i Dyrehaven er i hvert fald hverken for kvinder eller børn

Københavns gode historie

Journalistikken mangler, men til gengæld sprudler det nye magasin Københavner af litterære historier om storbyens fortid, nutid og fremtid

Hatten af

Men hvor er det dog et tårnhøjt niveau, Jokum Rohde fejler fra. Der er til daglig så meget ligegyldigt og middelmådigt teater. Og med hans ’Manson’ får vi en fortolkning og opførelse, som er radikalt anderledes og modig. Det er dristigt, provokerende, voldsomt og ordrigt, så det næsten gør ondt fysisk

Manson og mærkelighedens sejr

Jokum Rohdes civilisationskrimi lemlæster sig selv i Skuespilhusets gigantiske opsætning. Akkurat ligesom morderne fra Charles Manson-sekten skamskar Sharon Tates højgravide lig

Charles Manson er Jesus Kristus

Med Manson på Det Kongelige Teater afslutter Jokum Rohde sin dramatiske tetralogi, der blotlægger eksistensens umulighed gennem statens og religionens ditto. Men han er ikke nihilist, siger han. Som kunstner er han blot ikke forpligtet til at være konstruktiv i sin kritik

Forfattere er venner, du aldrig møder

Komikeren Rasmus Botoft fra ’Rytteriet’ var meget påvirket, da Henrik Stangerup døde. Han kendte ham, selv om de aldrig mødtes

Drengerøve i Dyrehaven

Musketererne er de gode, kirkens folk er de onde - og Jokum Rohde er den virkelig grusomme i 'De Tre Musketerer'. Nu også med politiske kårdestik til demokratiet og magthaverne

Sider

Mest læste

  1. Louis-Ferdinand Célines alarmerende brag af en roman, 'Rejse til nattens ende' genudgives nu på dansk. Det er et storstilet romaneksperiment, der dirrer af liv, en udforskning af mørket, der lyser, jo længere man læser
  2. Sensationsroman. Engang solgte Wilkie Collins mere end Charles Dickens. Men hvorfor hans hovedværk nu kommer på dansk er en større gåde end romanens kulørte indslag
  3. Katrine Wiedemann tolker Brecht på Det Kgl. Teater med foroverbøjede kroppe på flugt fra krigen - i fascinerende og forfærdende løb
  4. Henrik Dahl angriber moderne dansk teater og Statens Kunstfonds støtteordning af den ufolkelige modernisme. Det sker i Søren Ulrik Thomsens ånd, mener han. Men digteren og essayisten kalder hans opråb et misforstået ræb fra ølstuen
  5. Musketererne er de gode, kirkens folk er de onde - og Jokum Rohde er den virkelig grusomme i 'De Tre Musketerer'. Nu også med politiske kårdestik til demokratiet og magthaverne
  6. Barnemord på teatret kan stærkt anbefales. Både Jokum Rohdes ’Pinocchios Aske’ og Niklas Rådströms ’De Onde’. Men lad børnene blive derhjemme
  7. Ambitionerne hos Det Kongelige Teater har vokset sig lige så høje som scenetårnet. Altså scenetårnet på Skuespilhuset. Spørgsmålet er så, om repertoiret kommer til at stråle lige så ædelt som det kobber, der skal få scenetårnet til at lyse københavnergrønt i havnen. Kunstarterne har lanceret repertoirer i denne uge. Inden for balletten og skuespillet er ambitionerne højere end nogensinde. Visionerne er klarere. Og sigtet er mere internationalt. Nu er det ikke bare danskerne, der skal se mere internationalt teater. Det er også de internationale kunstnere, der skal tage til København for at skabe teater. Eller for at købe det. Væk med andedammen. Her kommer der svaner. Blær eller ej.
  8. Napoleonskrigen - en himmerlandshistorie fra 50'erne og 60'erne, hvor janteloven hersker og åndens sol står lavt - skrevet og instrueret af det jyske teaterfænomen Hans Rønne. En god historie toppes af scenografi og spil; trods slagside mod slutningen fungerer Napoleonskrigen perfekt som billedteater, typekomedie og moderne dansk teater med folkelige rødder...