Person

Jokum Rohde

’Det er for firkantet at sige, det er lattens skyld’

Stokroserne kommer, og de har ligusterhækken med. København er ved at udvikle sig til en selvglad, grå og provinsiel gågade uden det liv og den mangfoldighed, der karakteriserer en by. Den er blevet et postkort og et museum over en by, der ikke længere eksisterer

Céline udforsker mørket

Louis-Ferdinand Célines alarmerende brag af en roman, 'Rejse til nattens ende' genudgives nu på dansk. Det er et storstilet romaneksperiment, der dirrer af liv, en udforskning af mørket, der lyser, jo længere man læser

Fælles foruroligelse

Birgitte Hesselaa har skrevet hovedværket om 90'ernes førergeneration af danske dramatikere, der i al deres forskellighed alligevel er fælles om ikke så lidt

Er Dahl den nye Rindal?

Henrik Dahl angriber moderne dansk teater og Statens Kunstfonds støtteordning af den ufolkelige modernisme. Det sker i Søren Ulrik Thomsens ånd, mener han. Men digteren og essayisten kalder hans opråb et misforstået ræb fra ølstuen

Slutsaks

’Slutstrand’ rummer interessante visioner, men stykket er for langt. Også selv om Tina Gylling Mortensen sprudler som Nicolas Bros kvindelige modstykke i rollen som bogbrænderske på Mammutteatret

Det er rart at have Hemingway til gode

For Hans Otto Bisgaard er det også rart at have Shakespeare til gode. Det glædede han sig over, da Skuespilhuset fejrede sin et-årsfødselsdag

Drømmen om det perfekte teaterhus

Og så en opvågnen til mindre ambitiøse forestillinger. Farvel og tak til sceneåret 2008 med de udspekulerede rammer

Min helt egen udstilling

Den forgangne uge tiltrådte den tidligere teaterchef for Det Kongelige Teater Michael Christiansen stillingen som bestyrelsesformand for Danmarks Radio. Hvilket kulturforbrug har en af dansk kulturlivs mest travle mænd?

Den gule moræne slår til igen

Darwin overmandes af skabsbøssen og magtkvinden i Jokum Rohdes vellykkede, bloddryppende krimi over illusionen om den stærke hersker

Ordene dolker Orestes

Til sidst er man ligeglad med, om Peter Plaugborgs muskelflotte Orestes dolker nogen - eller om han selv bliver dolket. For Jokum Rohdes dramatisering af Orestien er for lang og for abstrakt

Sider

Mest læste

  1. København er og bliver en vejviser for hvilken vej vinden blæser i vores samfund og vores kultur. Derfor er det ikke særlig mærkeligt at vores kunstnere kigger til København for at lodde dybden og bredden i samfundsudviklingen
  2. Louis-Ferdinand Célines alarmerende brag af en roman, 'Rejse til nattens ende' genudgives nu på dansk. Det er et storstilet romaneksperiment, der dirrer af liv, en udforskning af mørket, der lyser, jo længere man læser
  3. MOR: Jeg er glad for, at jeg er bøsse. Er du X-generationen i dag? FAR: Nej, i dag er jeg mere cyber-økolog. MOR: Det er synd for de fattige. Jeg tænker på dem mindst en time i døgnet...
  4. Katrine Wiedemann tolker Brecht på Det Kgl. Teater med foroverbøjede kroppe på flugt fra krigen - i fascinerende og forfærdende løb
  5. Sensationsroman. Engang solgte Wilkie Collins mere end Charles Dickens. Men hvorfor hans hovedværk nu kommer på dansk er en større gåde end romanens kulørte indslag
  6. Barnemord på teatret kan stærkt anbefales. Både Jokum Rohdes ’Pinocchios Aske’ og Niklas Rådströms ’De Onde’. Men lad børnene blive derhjemme
  7. Henrik Dahl angriber moderne dansk teater og Statens Kunstfonds støtteordning af den ufolkelige modernisme. Det sker i Søren Ulrik Thomsens ånd, mener han. Men digteren og essayisten kalder hans opråb et misforstået ræb fra ølstuen
  8. Med Manson på Det Kongelige Teater afslutter Jokum Rohde sin dramatiske tetralogi, der blotlægger eksistensens umulighed gennem statens og religionens ditto. Men han er ikke nihilist, siger han. Som kunstner er han blot ikke forpligtet til at være konstruktiv i sin kritik