Person

Jokum Rohde

Kultur i ugen

UDSTILLING *Wilhelm Lehmbruck (1881-1919) er en tysk billedhugger, hvis værker rangerer på linje med Rodin, Giacometti og Modiglianis. Han blev først taget til indtægt for nationalsocialisterne i 1935 for kun to år efter at blive vist på udstillingen 'Entartete Kunst' i München...

Teater-gak-gak

1997 blev teateråret, hvor den rodløse, unge mand i 30'rne gik igen. Men også året, hvor en lillebitte forestilling overhalede alle de etablerede teatre indenom TEATER '97 Teateråret, der gik, blev temmelig gak-gak, i hvert fald hvis man skal tro Mammutteatrets julesatire Halen, der logrede med hunden, der netop har indstillet jubelen i Kanonhallen...

Hvor skal vi sove i nat?

Da Det Kongelige Teater skulle løfte sløret for 250-års jubilæumssæsonen, havde Michael Christiansen fundet en helt ny profilsang - om hverdagsteatret "Vi skal fejre det højere bedrageris indførelse på Kgs...

Teaterhistorie for abonniner

Peter Asmussens dramatiske parentes for Det Kgl. Teater burde være blevet i skrivebordsskuffen TEATER 1. akt "Min eneste betingelse er, at jeg får én dag sammen med Mira." (Johan Ludvig Heiberg)...

I bakgear

Hvorfor lade sig distrahere af virkeligheden? DR's store satsning ser ud til at ville race tv-dramaafdelingen ind i næste århundrede - baglæns TV-SERIE Jeg forsøger ikke at nævne fy-ordet...

SCENE

*Ørkenens sønner II Fisse-fisse-fez-fez Ørken-drømme-ses-ses Topløs-Pilmark-flot-råt Fjumre-Kofoed-snot-godt Fjerte-Reher-puh-ha Harem-Olsen-hov-sa Tekst & indstud.: Sønnerne...

SCENE

*Dage på toppen Det perfekte menneske? En medieperson efter tidens trend. Noget at stræbe efter? Ikke rigtigt - ifølge Jokum Rohde, der ikke er tynget af den store fremskridtstro, men hvis fremstilling af et forbløffende forudsigeligt forløb alligevel (og trods voldsomme problemer med at hive pragtoplæg sikkert hjem) former sig som en satirisk leg med teatermaskinen...

TEATER

Napoleonskrigen - en himmerlandshistorie fra 50'erne og 60'erne, hvor janteloven hersker og åndens sol står lavt - skrevet og instrueret af det jyske teaterfænomen Hans Rønne. En god historie toppes af scenografi og spil; trods slagside mod slutningen fungerer Napoleonskrigen perfekt som billedteater, typekomedie og moderne dansk teater med folkelige rødder...

TEATER

Kærlighed Man kunne tro, at handlingen ville virke forældet, men Kaj Munks ord er stærke, enkle, omhyggelige og utvetydige og bærer deres egen fremdrift i sig. Trods en temmelig lige-ud-af-landevejen iscenesættelse - eller måske derfor - er forestillingen blevet en ujævn agetur; men vidunderligt rynket sceneerfaring fra Odense Teaters imponerende samling af ældre, mandlige skuespillere og Munks ord får kærligheden til at lyse igennem det hele...

TEATER

TEATER **B Choktilstand Sam Shepard kan sikkert spilles på mange måder, men Henrik Prip viser med sin opsætning, hvad der kan have været i vejen med et antal af de tidligere...

Sider

Mest læste

  1. Mens vi venter på at kunne komme i teatret og se en Jokum Rohde-forestilling, kan man overvældes af ’Midnatsforestilling’ og fem nyere skuespil på skrift, der viser, hvad ordene og de velskrevne replikker kan
  2. Louis-Ferdinand Célines alarmerende brag af en roman, 'Rejse til nattens ende' genudgives nu på dansk. Det er et storstilet romaneksperiment, der dirrer af liv, en udforskning af mørket, der lyser, jo længere man læser
  3. Katrine Wiedemann tolker Brecht på Det Kgl. Teater med foroverbøjede kroppe på flugt fra krigen - i fascinerende og forfærdende løb
  4. Jokum Rohdes blanding af forrykket erindring, dæmonisk teaterroman og – måske – skilsmissebog er en rodebutik, men en virkelig livlig en af slagsen
  5. 1997 blev teateråret, hvor den rodløse, unge mand i 30'rne gik igen. Men også året, hvor en lillebitte forestilling overhalede alle de etablerede teatre indenom TEATER '97 Teateråret, der gik, blev temmelig gak-gak, i hvert fald hvis man skal tro Mammutteatrets julesatire Halen, der logrede med hunden, der netop har indstillet jubelen i Kanonhallen...
  6. Til sidst er man ligeglad med, om Peter Plaugborgs muskelflotte Orestes dolker nogen - eller om han selv bliver dolket. For Jokum Rohdes dramatisering af Orestien er for lang og for abstrakt
  7. Danmarks højredrejning har været svær at sluge. Og nu er der altså nogle teaterfolk, der er blevet nødt til at kaste op
  8. Jeg har ikke tænkt mig at lade mig bagbinde, bare fordi jeg er havnet på Det Kgl. Teater som skuespilchef TEATER Claus Flygare har et godt udgangspunkt for sit syn på Det Kongelige Luksusteater (Information den 1...