Person

Jokum Rohde

Københavnerliv

Tegnestuen Bjarke Ingels Group hedder som logo BIG og sætter alle kræfter ind på at opnå maksimal udnyttelse af byens byggegrunde. Der skal være plads og råd til både rige og fattige, erhverv og boliger inden for samme kvarter. Og der skal bygges i højden for at hæve forholdstallet mellem grundareal og opførte kvadratmetre. Det er Københavns Kommune åbenbart med på, for sidste års kommuneplan reducerede bymidte-zonen, så det nu groft sagt kun er den inderste kerne, der ikke må vide af højhuse. Og med Ritt Bjerregaard fik hovedstaden en overborgmester, der i sit boligprogram lovede billigere nybyggeri til lavere indkomster. Om hun kan gennemføre sin nye almennyttige model uden på længere sigt at give spekulanterne kronede dage, vil vise sig. Planen er økonomisk afhængig af at realisere billige byggegrunde i det centrale hovedstadsområde.

Hvis du tror, du kender Thor...

Så mød Lars Boms kraniekvaser. Han har sin egen stylist i Dyrehaven. Men Det Kgl. Teaters picnicinstruktion glider af på dramatikeren Jokum Rohdes interessante tanker om 'det onde'

Djøf'erne kommer - også i teatret

Den nye direktør for det endnu ukendte Teater X, som skal afløse Aveny-T og Rialto, fortæller om sine visioner. Hun er inspireret af britisk teaters vilje til at tage samfundsspørgsmål ind på scenen, og hun indrømmer blankt, at hun er djøf'er - og tilmed glad for det

KALENDER

* Mandag den. 20 november, kl. 13.00: Auditorium 15.0, Roskilde Univeristetscenter: Ph.d.-forsvar - Department of Science, Systems and Models. Bjarke K.V. Hansen forsvarer sin ph.d-afhandling: 'Intramolecular hydrogen bonding...

Stemmegys i Studiestræde

I Jokum Rohdes radiogyser fra det indre København manipulerer Henning Jensens stemme eminent med sin tilhører. Og han smiler. Jeg er i hvert fald sikker på, at jeg hørte det smil...

Følelsesteatret 2006

117 teaterforestillinger fik Informations anmelder klappet af i 2006. Her er et udpluk af de fremprovokerede følelser, sådan i intuitiv fægtning fra fadæse til frækhed...

Replikker med overarme

'Jeg vil kæmpe for at give kunstneren 'fri licens',' siger dramatikeren Jokum Rohde om tidens alliance mellem kunsten, mystikken og det politiske. Og så fortæller han om sin fascination af Hitler og Fassbinder - og af kvindedyret

Husvennen og havnedramatikeren

Emmet Feigenberg vil have flere skuespillere til Det Kongelige Teater Og Jokum Rohde vil læse nye dramatikere over skuldrene. Et opmuntrende tvillingevalg

En sjæl for teatret

Lige nu er der mest grund til at glæde sig over dansk scenekunst i internationalt perspektiv. Til gengæld mangler vi en politik, der viser forståelse for scenekunstens langsommelige processer. F.eks. inden for dansen. En koreograf har brug for adskillige års arbejde for at udvikle sin personlige stil, sådan som det er lykkedes for Tim Rushton hos Dansk Danseteater eller solisten Kitt Johnson. Så når Granhøj Dans, landets mest turnerende kompagni, har måttet klare sig med et-årige og to-årige bevillinger i 19 år, så er der noget galt med prioriteringerne. Så jo, danske scenekunstnere længes efter at skabe kunst med udblik. Men kulturpolitikken skal følge med.

Kobber og blær

Ambitionerne hos Det Kongelige Teater har vokset sig lige så høje som scenetårnet. Altså scenetårnet på Skuespilhuset. Spørgsmålet er så, om repertoiret kommer til at stråle lige så ædelt som det kobber, der skal få scenetårnet til at lyse københavnergrønt i havnen. Kunstarterne har lanceret repertoirer i denne uge. Inden for balletten og skuespillet er ambitionerne højere end nogensinde. Visionerne er klarere. Og sigtet er mere internationalt. Nu er det ikke bare danskerne, der skal se mere internationalt teater. Det er også de internationale kunstnere, der skal tage til København for at skabe teater. Eller for at købe det. Væk med andedammen. Her kommer der svaner. Blær eller ej.

Sider

Mest læste

  1. København er og bliver en vejviser for hvilken vej vinden blæser i vores samfund og vores kultur. Derfor er det ikke særlig mærkeligt at vores kunstnere kigger til København for at lodde dybden og bredden i samfundsudviklingen
  2. Louis-Ferdinand Célines alarmerende brag af en roman, 'Rejse til nattens ende' genudgives nu på dansk. Det er et storstilet romaneksperiment, der dirrer af liv, en udforskning af mørket, der lyser, jo længere man læser
  3. MOR: Jeg er glad for, at jeg er bøsse. Er du X-generationen i dag? FAR: Nej, i dag er jeg mere cyber-økolog. MOR: Det er synd for de fattige. Jeg tænker på dem mindst en time i døgnet...
  4. Katrine Wiedemann tolker Brecht på Det Kgl. Teater med foroverbøjede kroppe på flugt fra krigen - i fascinerende og forfærdende løb
  5. Sensationsroman. Engang solgte Wilkie Collins mere end Charles Dickens. Men hvorfor hans hovedværk nu kommer på dansk er en større gåde end romanens kulørte indslag
  6. Barnemord på teatret kan stærkt anbefales. Både Jokum Rohdes ’Pinocchios Aske’ og Niklas Rådströms ’De Onde’. Men lad børnene blive derhjemme
  7. Henrik Dahl angriber moderne dansk teater og Statens Kunstfonds støtteordning af den ufolkelige modernisme. Det sker i Søren Ulrik Thomsens ånd, mener han. Men digteren og essayisten kalder hans opråb et misforstået ræb fra ølstuen
  8. Med Manson på Det Kongelige Teater afslutter Jokum Rohde sin dramatiske tetralogi, der blotlægger eksistensens umulighed gennem statens og religionens ditto. Men han er ikke nihilist, siger han. Som kunstner er han blot ikke forpligtet til at være konstruktiv i sin kritik