Menu
Log ind

Person

Joseph Beuys

Performancekunstneren Joseph Beuys (1921-1986) var fra et andet sted. En kunstner uden kunst, der ikke lod sig fastholde, men havde et fast blik på sin samtid

Joseph Beuys: En uberegnelig trickster

Performancekunstneren Joseph Beuys (1921-1986) var fra et andet sted. En kunstner uden kunst, der ikke lod sig fastholde, men havde et fast blik på sin samtid
Joseph Beuys betrådte aldrig amerikansk jord i sit værk ’I like America and America likes me’, selvom selve værket bestod af ham selv og en coyote spærret inde sammen i et galleri i New York. Foto fra udstillingen

Kunstens hvide klovn

Om shamanen Joseph Beuys rejse mod samtalen som håndgribeligt sted
Lousianas direktør Poul Erik Tøjner kæmper bravt med begge ben tæt på jorden i en række tekster om store værker der ellers er svære at styre i et tekstuelt univers

Jordnære essays om noget meget svært

Lousianas direktør Poul Erik Tøjner kæmper bravt med begge ben tæt på jorden i en række tekster om store værker der ellers er svære at styre i et tekstuelt univers
Siden 1998 har denne artikels forfatter kendt Goodiepal, som har frekventeret hans skiftende hjem i sin altid ulastelige, altmodische beklædning. Med skiftende frisurer, længder af skæg og grader af perfektioneret moustache. Sidste gang Goodiepal var på besøg, havde han fået uvant kraftig og meget krøllet hårvækst på sin ellers tyndt behårede isse. 'Siger du, det er en paryk,' spurgte han, da forfatteren høfligt bemærkede, hvor kraftigt hans hår var blevet. Angreb er og bliver det bedste angreb. Forfatteren benægtede høfligt, som den velopdragne middelklasse-dreng, han er. De drak deres te færdig.

Kontakt til kunstig intelligens søges

Elsket og hadet. Beundret og foragtet. Altid i gang med at undergrave eller overmande forsteningen, komforten, selvglæden. Aldrig som de andre børn i kravlegården, skolegården eller den statssubsidierede velfærdsboble, som Goodiepal har erklæret krig imod. Information tegner et portræt af den radikale musiker og kunstner - som selv har fået lov til at kommentere portrættet inde i teksten
Elever fra 60'ernes eksperimenterende kunstskole, Eksskolen (1961-1969), overtog stort set rub og stub på den danske kunstscene, fordi de holdt sammen. På billedet opfører Tom Krøjer en lydhappening i forbindelse med Foreningen for Ung Dansk Kunsts femårsudstilling. Med et 'svup' har han netop tømt en dåse spinat ud på papiret på gulvet. I baggrunden Aase og Poul Gernes.

Musketererne, der overtog kunstscenen i 60'erne

Lars Morells store bog om 60'ernes eksperimenterende kunstskole, 'Eksskolen', er et overflødighedshorn af oplysninger, en mærkelig blanding af heltekvad og roman
I år kan interesserede for første gang i mange år se en del af Blocks Fluxus-samling - i nye bygninger på Møn. Her har Rene Block (th.) tegnet og fået ombygget det gamle traktorværksted til en lys og luftig udstillingsbygning i to etager. Det er planen at arrangere to udstillinger årligt, en i april og en i oktober, den ene lokal og den anden international, en gruppeudstilling med et fælles tema, fortæller Rene Block. Til oktober gælder det en udstilling med ti finske kunstnere.

Fra Sølvgade til Fanefjordgade

I 1994 tilbød den tyske kunstsamler, Rene Block, den daværende direktør for Statens Museum for Kunst, Allis Helleland, sin unikke Fluxus-samling, men fik afslag. Nu kan en overordentlig sprælsk del af den beses i Fanefjordgade på Møn
Metropol. Om hundeluftere, sorte penge, illegale immigranter, myrer i soveværelset og Dia:Beacon, hvor man finder New Yorks skønneste kunst

Hvis bare man har hunde nok

Metropol. Om hundeluftere, sorte penge, illegale immigranter, myrer i soveværelset og Dia:Beacon, hvor man finder New Yorks skønneste kunst
Stiletten har været lagt for had i flere perioder i historien. Så hvad er det egentlig, der er sket, når tårnhøje hæle nu er blevet fetich for den vestlige verdens kvinder? Har de fået mere lyst til stiletter end til mænd?

Hvad er det kvinder har lyst til, når de tvinger foden ned i en stilet?

Stiletten har været lagt for had i flere perioder i historien. Så hvad er det egentlig, der er sket, når tårnhøje hæle nu er blevet fetich for den vestlige verdens kvinder? Har de fået mere lyst til stiletter end til mænd?
Tre gange Coppola. I baggrunden datteren, Sofia, der står med sin Oscar for filmen -Lost In Translation- - og til højre familiens berømte overhoved, Francis. Til venstre Eleanor, der nu har udsendt sine dagbøger.

Kvinden bag destore Coppola'er

Uddrag. Datteren Sofia Coppolas debut som instruktør, ægtefællen Francis Ford Coppolas foragt for konceptkunst, optagelserne til Godfather III og Marlon Brandos død er blandt nedslagene i dette uddrag af Eleanor Coppolas dagbøger, der netop er udgivet

Maleriets tilstand

Vi tager pulsen på maleriet. Du kan også male, bare du gør det passioneret

Sider

Mest læste

  1. Modernitet og nøgenhed
    Utallige nøgne kvinder kan beskues på den stort anlagte temaudstilling ’The Modern Nude’, men ikke et eneste af værkerne stammer fra en kvindelig kunstner – en pervers undladelsessynd
  2. Hvad er det kvinder har lyst til, når de tvinger foden ned i en stilet?
    Stiletten har været lagt for had i flere perioder i historien. Så hvad er det egentlig, der er sket, når tårnhøje hæle nu er blevet fetich for den vestlige verdens kvinder? Har de fået mere lyst til stiletter end til mænd?
  3. Når kunsten reproducerer ulighed
    Vi er nødt til at godtage Kristian von Hornsleths 'The Village Project' fra 2006 i Uganda som kunst. Men dermed ikke sagt, at vi ikke bør forholde os kvalitativt til projektet. For kunstkritikken har en central rolle at spille, når kunsten bevæger sig ud i offentligheden og ligefrem udnytter, udstiller og reproducerer en social og økonomisk skævvridnning
  4. Fra Sølvgade til Fanefjordgade
    I 1994 tilbød den tyske kunstsamler, Rene Block, den daværende direktør for Statens Museum for Kunst, Allis Helleland, sin unikke Fluxus-samling, men fik afslag. Nu kan en overordentlig sprælsk del af den beses i Fanefjordgade på Møn
  5. Jordnære essays om noget meget svært
    Lousianas direktør Poul Erik Tøjner kæmper bravt med begge ben tæt på jorden i en række tekster om store værker der ellers er svære at styre i et tekstuelt univers