Efter tre sæsoner af ’Skam’, hvor hovedpersonerne til sidst har fået lige præcis det, de havde allerbedst af, er det svært at forestille sig andet end en lykkelig slutning for Sana. Men hvordan kan serien overraske og rykke, hvis det bare ender med, at Sana får en kæreste, der respekterer hendes tro, en partybus til 300.000 norske kroner, sine forældres accept og nogle gode karakterer?