Person

Jürgen Habermas

10. maj 2005

Grass og Habermas for et fransk ja

Tyske intellektuelle beder inderligt deres franske naboer stemme for en EU-forfatning
14. maj 2005

Mindefest som aldrig før

Hvorfor er mindehøjtidelighederne i anledning af 60-året for befrielsen mere massive end fejringen af 50-året, spørger Jean Baudrillard, imens svaret går på omgang
21. maj 2005

Franskmændene siger nej til et ja, der siger ja til... sig selv

Nej'et til EU-forfatningen er atter i front. Det giver genlyd men bliver ikke hørt. I Frankrig har man taget hul på debatten om debatten
21. maj 2005

15 års fredning er forbi

Efterårets finanslovsdebat i Forbundsdagen har altid sin egen fornøjelige logik. For i modsætning til, hvad der står på etiketten, drejer den sig ikke om statens udgifter og indtægter, men snarere om nationens almene tilstand...
26. maj 2005

Samfundets vigtigste dyd

Hvordan ville vi vælge, hvis vi så bort fra vores egne interesser? Ville vores samfund så være retfærdige? Den amerikanske filosof John Rawls' 'En teori om retfærdighed' udkommer nu på dansk
27. maj 2005

Kapitalismen tømmer det moderne for indhold

Europas nationer bliver nødt til at udvikle en fælles historieforståelse og en fortrolighed med hinandens national-historiske traumer, siger en af Tysklands største nulevende tænkere, filosoffen Jürgen Habermas, og advarer mod følgerne af en utæmmet kapitalisme
6. juni 2005

Den åh, så europæiske krise

Ovenpå de netop overståede afstemninger om EU-forfatningen i Frankrig og Holland, har en række analyser alle peget på, at der har været mange forskellige argumenter for, hvorfor flertallet af befolkningerne valgte at sige nej...
17. juni 2005

Havde Frankrig og Holland nu stemt ja

Havde der så egentlig været noget afgørende i vejen med EU - og verdens gang i det hele taget?
29. juni 2005

Integration og værdier

Højrefløjen i Folketinget: S, V, DF og K har gennemført en 'integrations'-lov, som vil gøre indvandrere fattigere, hvis de ikke kan finde arbejdspladser. Desværre findes arbejdspladserne ikke, så der er meget stor sandsynlighed for, at loven vil bevirke, at indvandrerne bliver endnu fattigere og marginaliserede...
2. juli 2005

Litterære tilbøjeligheder i fransk politik og den ny premierministers episke sti

I Frankrig læste mange den europæiske traktattekst. Tilmed er de mange, der også vil skrive bøger. Ikke sært at tonen i fransk politik er umiskendeligt litterær

Sider

  • Klumme
    25. november 2021

    Man har ingen ret til at smitte andre, derfor er tvangsvaccination helt legitimt

    Det ville være legitimt, hvis staten insisterede på, at alle borgere skulle coronavaccineres. Det er ikke en begrænsning af frihed, men en forudsætning for frihed. Når staten alligevel bør være varsom med tvangsforanstaltninger, beror det på en praktisk betragtning, skriver sognepræst Henrik Gade Jensen i denne klumme
    Hvis man ikke vil lade sig vaccinere, må man leve sit liv i privatsfæren, så længe man kan og orker det. Når fornuften indfinder sig med et par vaccinationer, kan man atter joine fællesskabet, skriver Henrik Gade Jensen.
  • Anmeldelse
    27. oktober 2012

    Fremmedgørelse og erfaringstab i det forhastede samfund

    Den tyske sociolog Hartmut Rosa leverer en skarp kritik af accelerationssamfundet, men spørgsmålet er, om livet i højhastighedssamfundet ikke også er ganske dragende?
    Skyggeliv. Hartmut Rosas kongstanke er, at ikke bare livets hast, men også fremmedgørelsen over det tager til  i den senmoderne verden. Vi befærder i stigende grad ikke-steder og lever steder, hvor vi ikke føler os hjemme.
  • Kronik
    5. oktober 2020

    Den nye feminisme giver følelser forrang og hæmmer den demokratiske dialog

    Den borgerlige offentlighed er udfordret af en ny kvindeoffentlighed, hvor følelser hersker over argumenter, og hvor kvindefavorisering er blevet en brandingstrategi, skriver professor dr.phil. og forfatter Hans Bonde i denne kronik
    I rødstrømpebevægelsens glansperiode i 1970’erne handlede feminisme om at styrte de kapitalistiske institutioner i grus. Siden år 2000 har det derimod handlet om en vandring gennem institutionerne for at overtage mindst 50 procent af magtposterne, skriver dagens kronikør.
  • Anmeldelse
    13. juni 2009

    Endelig får vi den på dansk

    Habermas’ hovedværk — Borgerlig offentlighed — i glimrende dansk udgave
  • Baggrund
    18. juni 2019

    I 90 år har Habermas utrætteligt forsvaret fornuften og moderniteten

    Tyskland fejrer tirsdag verdens måske mest betydningsfulde nulevende filosof, Jürgen Habermas, der fylder 90 år. Hans sproglige idealisme er slebet til med årene, men i en tid med fake news og illiberale demokratier er Habermas’ ukuelige tro på samtalen, demokratiet og den kapitalismekritiske fornuft stadig rygende aktuel
    Tyskland fejrer tirsdag verdens måske mest betydningsfulde nulevende filosof, Jürgen Habermas, der fylder 90 år. Hans sproglige idealisme er slebet til med årene, men i en tid med fake news og illiberale demokratier er Habermas’ ukuelige tro på samtalen, demokratiet og den kapitalismekritiske fornuft stadig rygende aktuel
  • Anmeldelse
    27. september 2007

    Forsvar for borgernes fællesskab

    Jean-Jacques Rousseaus 'Samfundskontrakten' fra 1762 er en problematisk, men uomgængelig klassiker, der nu igen udkommer på dansk
    Jean-Jacques Rousseaus 'Samfundskontrakten' fra 1762 er en problematisk, men uomgængelig klassiker, der nu igen udkommer på dansk
  • Deutschstunde
    1. juli 2017

    Habermas holder os fast på vores højeste idealer

    Jürgen Habermas er måske den største politiske tænker overhovedet siden Anden Verdenskrig. Han forsvarer det bedste og mest progressive i det liberale demokrati imod kapitalismens brutalitet, bureaukratiets ansigtsløse magt og vores egne samfunds dæmoner
    Jürgen Habermas er måske den største politiske tænker overhovedet siden Anden Verdenskrig. Han forsvarer det bedste og mest progressive i det liberale demokrati imod kapitalismens brutalitet, bureaukratiets ansigtsløse magt og vores egne samfunds dæmoner
  • Interview
    10. januar 2020

    Jürgen Habermas: Filosofien skal ikke kun bidrage til at forbedre vores viden om verden

    Hvordan har viden løst sig fra tro? Hvad betyder sekulær eller postmetafysisk tænkning? Og hvordan kan fornuften skabe orientering i en stadig mere kompleks verden? Jürgen Habermas skitserer i et interview grundspørgsmålene i sit nye store værk ’Også en filosofihistorie’
    »Mere end nogensinde må filosofien spørge sig, om den skal lade sig rive med af de objektiverende naturvidenskaber, eller om den tværtimod skal stå imod at blive knyttet til disse.« lyder det fra Jürgen Habermas.