Person

Karl Stegger

Første gang Louis Armstrong var med i en dansk film, blev han kaldt en brøleabe. Anden gang gav han kærlighedsråd

Ikkehvide mennesker og fremmede lande var i mange år blot eksotiske indslag i danske film, som ofte var præget af en nedladende og overbærende tone, ikke mindst i skildringen af Grønland og grønlænderne. Det begyndte først at ændre sig i 1960’erne og 1970’erne, hvor Danmark i højere grad blev et multikulturelt land. Dette er den anden af fire artikler om etnicitet og racisme i dansk films historie
Fra arkivet

Fænomenet Okking

Hvordan det gik til, at Information i modsætning til Hollywood fik et positivt forhandlingsresultat med Jens Okking i et spørgsmål om honorarbetaling

Poeten og Lillemor (1959)

Der diskuteres både kønsroller, kunst og livet på landet i dette underholdende, mildt satiriske og for den tid ganske moderne lystspil af Erik Balling efter den allerede dengang populære tegneserie af Jørgen Mogensen

Jeg er faktisk også genert

Sindsstemningen lige nu er sgu' meget god, skriver direktøren for Aalborg Kongres & Kultur Center, der netop har lavet en aftale med La Scala om et gæstespil i Aalborg

Da verden stod stille og alvoren hørte op

I en eufori over Murens fald, de store fortællingers endeligt og verdens uendelige muligheder blev 1990'erne et årti, hvor ingenting blev taget alvorligt. Ironiens årti, hvor det kitschede blev dyrket som guder, og alle kunne gennemskue verdens koder

Farlige mænd i Danmark

Hvis du er høflig mod samfundets hædersmænd, så vil de som tak generøst udråbe også dig til en hædersmand. Så er du også selv blevet en farlig mand

Tænkeboksen

'Hvad er meningen?' Sådan indledte Klaus Rifbjerg sin føljeton igår. Spørgsmålet er stillet gennem menneskehedens historie fra begyndelsen og endevendt af de mest indsigtsfulde begavelser, så hvis man var klog lod man det måske ligge, skriver Rifbjerg, men fortsætter så: '... selvfølgelig er man offer for sit temperament og såmænd også for sin egen dumhed, og der kan være noget umodent eller ligefremt vulgært i det stadige behov for at blande sig og pege folk ud.' Så derfor velkommen til næste akt...

Hommel-sagen hørt fra sidelinjen

Kønspolitisk og sprogligt kultursammenstød af dimensioner i retssalen - og også i Ritt Bjerre-gaards spejlvendte brochure til kommunal-valget - samtidig med at Helge Sander ønsker arabisk aflivet som studium, skønt det er et af verdens 10 mest benyttede sprog

Sprogets uvaner

Selv om vort ordvalg er korrekt dansk, kan tanken være mudret. Mange bruger kritikløst udtryk som 'i min optik' og 'i din retorik'. Ligeledes beskrives alle klageberettigede i dag med forkærlighed som 'gidsler' for regeringen, udviklingen, medicinalindustrien, skolevæsenet osv.

Liget i Alex' armhule

'Prinsessens pinlige hedetur' 'SVEDIGE ALEX' 'Kongeligt fejltrin'... Det er Datter Næstyngst, der gør mig opmærksom på Se og Hørs forside. Prinsessen indfanget med hævet arm, en rund cirkel lige over hendes armhule, der tydeligvis er våd af menneskesved...

Sider

Mest læste

  1. Selv om vort ordvalg er korrekt dansk, kan tanken være mudret. Mange bruger kritikløst udtryk som 'i min optik' og 'i din retorik'. Ligeledes beskrives alle klageberettigede i dag med forkærlighed som 'gidsler' for regeringen, udviklingen, medicinalindustrien, skolevæsenet osv.
  2. Ikkehvide mennesker og fremmede lande var i mange år blot eksotiske indslag i danske film, som ofte var præget af en nedladende og overbærende tone, ikke mindst i skildringen af Grønland og grønlænderne. Det begyndte først at ændre sig i 1960’erne og 1970’erne, hvor Danmark i højere grad blev et multikulturelt land. Dette er den anden af fire artikler om etnicitet og racisme i dansk films historie
  3. I en eufori over Murens fald, de store fortællingers endeligt og verdens uendelige muligheder blev 1990'erne et årti, hvor ingenting blev taget alvorligt. Ironiens årti, hvor det kitschede blev dyrket som guder, og alle kunne gennemskue verdens koder
  4. Hvordan det gik til, at Information i modsætning til Hollywood fik et positivt forhandlingsresultat med Jens Okking i et spørgsmål om honorarbetaling