Katrine Marie Guldagers kritik i sidste uges tillæg abonnerer på en i grunden temmelig gammeldags forestilling om litteraturen, hvor denne helst skal isoleres inde i et bogomslag, skriver de tre skribenter af Informations litteraturhistorie i deres svar på kritikken
Katrine Marie Guldager er i sin nye roman, ’Et rigtigt liv’, en ekstremt rutineret bilist, der kører overskudsagtigt rundt i sin Volvo – jeg forstår bare ikke, hvor hun vil tage mig hen
Katrine Marie Guldager skildrer morens svære afsked med morrollen i en roman, der er både parodi og kliché, smuk og original. Er det også den umodne og megalomane mors forvandling til et barn, hun skildrer?
Teaterforestillingen ’Frøken Ignora eksploderer’ viser, hvordan Anemoneteatret altid har været optaget af at skildre børns følelser. Også de følelser, som de voksne ikke forstår
Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, vedkommende ville ønske, at han eller hun havde skrevet – og forklarer hvorfor
Katrine Marie Guldager skildrer morens svære afsked med morrollen i en roman, der er både parodi og kliché, smuk og original. Er det også den umodne og megalomane mors forvandling til et barn, hun skildrer?
Familien er for alvor rykket ind i samtidslitteraturen med romaner, der tematiserer de nære relationer og konflikter i kerne- og skilsmissefamilien. Nostalgien er borte, og nøgterne beskrivelser af det vanskelige fællesskab har taget over
Ind med kvindekamp, kollektiver og konebytning og ud med monogami, skaffedyr og klasseskel. 70'erne var forandringernes årti og er i øjeblikket under fornyet fokus, særligt i litteraturen, men også i for eksempel DR's tv-serie 'Album'. Det er de børn, der voksede op med frigørelsen, som nu tegner deres billede af årtiet
Katrine Marie Guldager er i sin nye roman, ’Et rigtigt liv’, en ekstremt rutineret bilist, der kører overskudsagtigt rundt i sin Volvo – jeg forstår bare ikke, hvor hun vil tage mig hen
Den smalle litteratur er ikke længere omgivet af den kolossale prestige, som tidligere tiltrak rige magthaveres børn. Uden forbindelse til samfundets elite risikerer litteraturen at blive en subkultur, skriver amanuensis i Litteraturvidenskab Carsten Sestoft
