Katrine Marie Guldager skildrer morens svære afsked med morrollen i en roman, der er både parodi og kliché, smuk og original. Er det også den umodne og megalomane mors forvandling til et barn, hun skildrer?
Teaterforestillingen ’Frøken Ignora eksploderer’ viser, hvordan Anemoneteatret altid har været optaget af at skildre børns følelser. Også de følelser, som de voksne ikke forstår
Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, vedkommende ville ønske, at han eller hun havde skrevet – og forklarer hvorfor
Katrine Marie Guldagers unikke fortællerstemme er på én gang lyrisk og belærende i romanen Ilden, der i forsonlig stil afslutter opgøret med familien i sjette bind af Køge-krøniken. Dog er det vist fortsat kvinderne, der bærer kærlighedens utopi
Hvad er der egentlig sket med Danmark i den tid, hvor Helle Thorning-Schmidt har regeret? Lever vi stadigvæk i det samme land og i det samfund, vi kendte engang? Erik Skyum-Nielsen har udvalgt otte værker fra 2011-15 til belysning af forandringer i samfundssyn og mentalitet
Familien er for alvor rykket ind i samtidslitteraturen med romaner, der tematiserer de nære relationer og konflikter i kerne- og skilsmissefamilien. Nostalgien er borte, og nøgterne beskrivelser af det vanskelige fællesskab har taget over
Katrine Marie Guldager skildrer morens svære afsked med morrollen i en roman, der er både parodi og kliché, smuk og original. Er det også den umodne og megalomane mors forvandling til et barn, hun skildrer?
Ind med kvindekamp, kollektiver og konebytning og ud med monogami, skaffedyr og klasseskel. 70'erne var forandringernes årti og er i øjeblikket under fornyet fokus, særligt i litteraturen, men også i for eksempel DR's tv-serie 'Album'. Det er de børn, der voksede op med frigørelsen, som nu tegner deres billede af årtiet
Den smalle litteratur er ikke længere omgivet af den kolossale prestige, som tidligere tiltrak rige magthaveres børn. Uden forbindelse til samfundets elite risikerer litteraturen at blive en subkultur, skriver amanuensis i Litteraturvidenskab Carsten Sestoft
