Menu
Log ind

Person

Katrine Wiedemann

»En tur i Matas, den eneste butik, som er åben i min del af Århus, er nu et rent eventyr. Jeg brugte forleden en halv time derinde uden formål. Personalet var forstående, imens jeg vendte og drejede hver en farverig indpakning. Det er ikke dårligt at leve i længslen,« skriver sceneinstruktør Katrine Wiedemann i denne klumme. 

Et samfund, hvor vi ikke tager vores friheder for givet, er et lykkeligt samfund

De fleste af os er mere end godt trætte af coronakrisen. Men den har også sat så mange begrænsninger på vores liv, at vi igen lærer at værdsætte de små ting – eller blot nyder at længes efter det, vi savner, skriver sceneinstruktør Katrine Wiedemann i denne klumme
Gamle dages maskuline favorisering skal ikke afløses af en kompenserende og nutidig favorisering af kvindekønnet, skriver Hans Bonde.

Hans Bonde er på eksplicit kollision med »den nye feminisme«

Idrætshistorieprofessor og maskulinitetsforsker Hans Bondes nye bog om fifty-fifty-kulturens krav om en ligelig kønsrepræsentation på alle samfundshylder skal nok vække behørigt postyr i den hjemlige andedam. Men den polemiske og alenlange bog er desværre fattig på selvkritik og metarefleksion
Den kreative branche kritiseres for ikke at være god nok til at bruge de virtuelle muligheder. Men måske denne periode bruges bedst, hvis man tillader sig selv at være kriseramt og uden fremdrift. Dét, der skal ske, er vi alligevel ikke herre over, mener Katrine Wiedermann.

Krisen er en gave, men den giver først tilbage, når du har tabt dig selv

Dem, jeg kender, der klarer det her bedst, har sat deres ambitioner ned til et minimum. Og det er ikke en skam. Alle dem, der knokler på, som om intet var hændt, risikerer at få mindst ud af denne krævende og enestående tid, skriver sceneinstruktør Katrine Wiedemann i dette debatindlæg
I et rigt velfærdssamfund som det danske, er en af vores største problematikker, at vi ikke tillader os selv periodevist at være nedtrykte, mener Katrine Widermann.

Det er noget lort at være menneske. Det kan man bare ikke sige til nogen

Livets problemer løser sig ikke, bare fordi vi lever i et af verdens rigeste samfund. Alligevel er det skamfuldt at være svag og ulykkelig. Måske er den nye offerkultur et udtryk for, at vi ikke gør plads til den naturlige lidelse, skriver sceneinstruktør Katrine Wiedemann i dette debatindlæg

True crime gør os klogere på menneskets mørke sider

Ikke alt true crime er så kritisabelt, som Katrine Wiedemann mener. Hvis det er produceret ordenligt, kan det give et vigtigt indblik i de mørkere sider af vores menneskelighed, skriver tv-producent Jesper H. Grand i dette debatindlæg
Kombinationen af true crime-genren og podcast er foruroligende. Podcast brander nemlig true crime-genren som noget mere raffineret, sofistikeret og intellektuelt lødigt, selv om den fostrer afstumpetheden i os uanset medie, skriver sceneinstruktør Katrine Wiedemann i dette debatindlæg

True crime lærer os, at det er OK at bruge andres død onanistisk

Kombinationen af true crime-genren og podcast er foruroligende. Podcast brander nemlig true crime-genren som noget mere raffineret, sofistikeret og intellektuelt lødigt, selv om den fostrer afstumpetheden i os uanset medie, skriver sceneinstruktør Katrine Wiedemann i dette debatindlæg
For mig er det spirituelt at møde et menneske, der har levet, som har været igennem alt det svære, som vi andre kun er halvvejs i, skriver Katrine Wiedemann.

Vi bør gøre os selv den tjeneste at se døden i øjnene hver eneste dag

Omverdenen har misforstået alderdommen. Det gamle menneske, som ser så klichéagtigt gammelt ud, er et ungt menneske fanget i den samme krop, som bare ikke virker længere. Heldigvis findes ånden, og den er en urørlig gave, som vi yngre bør dyrke, skriver Katrine Wiedemann i dette debatindlæg

Vi pådutter de unge vores angst, når vi bilder dem ind, at alt er foranderligt

Min generation er endnu ikke kommet sig over, at de lukkede posthuset, nedlagde fastnettelefonen, skrottede cd’en og lukkede Blockbuster. Men det skal ikke ligge de unge til last, at vi ikke kan overskue vores eget liv, skriver teaterinstruktør Katrine Wiedemann i dette debatindlæg
Man ser ofte ældre instruktører foretrække at lave komedier frem for tragedier. Hvorfor tiltrækkes man mod den lyse fortælling, når man bliver ældre?

Butikken for håb og lys

Man ser ofte ældre instruktører foretrække at lave komedier frem for tragedier. Hvorfor tiltrækkes man mod den lyse fortælling, når man bliver ældre?
En skilsmisse er ikke, når man går fra hinanden og siger det til børnene. Det er en adskillelsesbevægelse, der gentages, hver gang børnene har skiftedag og flytter fra den ene forældre til den anden

Skilsmisse er et trafikuheld imellem generationer

En skilsmisse er ikke, når man går fra hinanden og siger det til børnene. Det er en adskillelsesbevægelse, der gentages, hver gang børnene har skiftedag og flytter fra den ene forældre til den anden

Sider

Mest læste

  1. True crime lærer os, at det er OK at bruge andres død onanistisk
    Kombinationen af true crime-genren og podcast er foruroligende. Podcast brander nemlig true crime-genren som noget mere raffineret, sofistikeret og intellektuelt lødigt, selv om den fostrer afstumpetheden i os uanset medie, skriver sceneinstruktør Katrine Wiedemann i dette debatindlæg
  2. True crime gør os klogere på menneskets mørke sider
    Ikke alt true crime er så kritisabelt, som Katrine Wiedemann mener. Hvis det er produceret ordenligt, kan det give et vigtigt indblik i de mørkere sider af vores menneskelighed, skriver tv-producent Jesper H. Grand i dette debatindlæg
  3. Den skjulte Knausgård
    Min kamp bliver en invitation til hykleri og skinhellighed, en mulighed for læserne til, via stedfortræder, at bryste sig med en falsk selvindsigts mod.
  4. Det er noget lort at være menneske. Det kan man bare ikke sige til nogen
    Livets problemer løser sig ikke, bare fordi vi lever i et af verdens rigeste samfund. Alligevel er det skamfuldt at være svag og ulykkelig. Måske er den nye offerkultur et udtryk for, at vi ikke gør plads til den naturlige lidelse, skriver sceneinstruktør Katrine Wiedemann i dette debatindlæg
  5. Et samfund, hvor vi ikke tager vores friheder for givet, er et lykkeligt samfund
    De fleste af os er mere end godt trætte af coronakrisen. Men den har også sat så mange begrænsninger på vores liv, at vi igen lærer at værdsætte de små ting – eller blot nyder at længes efter det, vi savner, skriver sceneinstruktør Katrine Wiedemann i denne klumme
  6. Adrenalinkvindens betroelser
    ’Jeg vil først og fremmest gerne overleve,’ skriver teaterinstruktøren Katrine Wiedemann i sin medrivende og rå bog om, hvordan teatret er ved at tage livet af hende
  7. Krisen er en gave, men den giver først tilbage, når du har tabt dig selv
    Dem, jeg kender, der klarer det her bedst, har sat deres ambitioner ned til et minimum. Og det er ikke en skam. Alle dem, der knokler på, som om intet var hændt, risikerer at få mindst ud af denne krævende og enestående tid, skriver sceneinstruktør Katrine Wiedemann i dette debatindlæg
  8. ’Så fed skal Birgitte Nyborg være’
    Politikere er en slags overmennesker, der kan tale og tænke hurtigt og strategisk, og som statsminister har man altid et højere formål. Det oplevede Sidse Babett Knudsen, da hun var på Christiansborg for at forberede sig til tv-serien ’Borgen’