Årets filmfestival har på én gang været meget politisk og holdt et højt kunstnerisk niveau. Det er den helt rigtige blanding i en tid med store sociale og samfundsmæssige forandringer
De ellers så udskældte veteraner og Cannes-darlings har levet op til forventningerne på årets filmfestival. Det gælder Loach, Tarantino og Bellocchio, og det gælder i den grad Almodóvar. Men de yngre filmskabere har også kunnet følge med, ikke mindst en af de fire kvinder i hovedkonkurrencen, Céline Sciamma
Det politiske engagement blomstrer i filmene i hovedkonkurrencen i Cannes, hvor ikke mindst franske Ladj Ly og britiske Ken Loach vækker opsigt med vrede og hjerteskærende historier om mennesker på kant med samfundet
Set fra udlandet er finsk film stadig lig med Aki Kaurismäki, den sorthumoristiske humanist, der laver musikalske, stiliserede fabler om mennesker på bunden af samfundet
Den schweiziske filminstruktør Claude Barras har været inspireret af den britiske socialrealist Ken Loach i arbejdet med den Oscar-nominerede, animerede børnefilm ’Mit liv som Squash’, der fortæller en svær og alligevel håbefuld historie om vold og tab
Ken Loachs nye film og Guldpalme-vinder hudfletter den sociale sektors tortur af udsatte medborgere i noget, der ikke bare er stor filmkunst, men også en form for journalistik. Og obligatorisk, knusende undervisning i konsekvenserne af aktuel vestlig socialpolitik
I over 50 år og næsten lige så mange film har den britiske filminstruktør Ken Loach forsøgt at give stemme til alle dem, der ikke har nogen – ikke mindst de arbejdsløse, de fattige og de udstødte. Den 80-årige humanist og socialist er aktuel med kontanthjælpsdramaet ’Jeg, Daniel Blake’, og han mener, at man skal blive ved med at kæmpe for retten til det historiske narrativ
Det er sjældent, at filmfestivalen i Cannes er så åbenlyst politisk – den opgave har konkurrenten i Berlin taget på sig – men i år handlede adskillige af konkurrencefilmene om menneskelig og økonomisk armod, flygtninge og kampen for et værdigt liv.
Den britiske aktivist, socialist og humanist Ken Loach fortæller i sin nye film, ’I, Daniel Blake’, om et socialsystem, der knuser de mennesker, det burde hjælpe
Ken Loach fortæller historien om virkelighedens socialistiske ildsjæl Jimmy Gralton. ’Jimmy’s Hall’ foregår i 30’ernes Irland, hvor godsejere undertrykker den landløse arbejderstand, men ikke overraskende fortæller den os en del om vores egen tid
Det politiske engagement blomstrer i filmene i hovedkonkurrencen i Cannes, hvor ikke mindst franske Ladj Ly og britiske Ken Loach vækker opsigt med vrede og hjerteskærende historier om mennesker på kant med samfundet
I over 50 år og næsten lige så mange film har den britiske filminstruktør Ken Loach forsøgt at give stemme til alle dem, der ikke har nogen – ikke mindst de arbejdsløse, de fattige og de udstødte. Den 80-årige humanist og socialist er aktuel med kontanthjælpsdramaet ’Jeg, Daniel Blake’, og han mener, at man skal blive ved med at kæmpe for retten til det historiske narrativ
Den britiske aktivist, socialist og humanist Ken Loach fortæller i sin nye film, ’I, Daniel Blake’, om et socialsystem, der knuser de mennesker, det burde hjælpe
'Dansk film mangler folk, der tør udtrykke sig selv så personligt som muligt,' siger filminstruktør Morten Giese. Det håber han at rette op på med debutfilmen 'Vanvittig Forelsket': En udansk fortælling om vrede og jalousi
Michael Winterbottom laver politiske, æstetiske og stærkt emotionelle film. Han springer fra genre til genre og fra emne til emne, men alligevel er der en rød tråd i hans film
- forførte den store russiske forfatter Lev Tolstoj allerede ved århundredets start. Men menneskesindet i tusindfold nuancer og tolkninger er stadig den livgivende basis for århundredets kunstart
Når alt er sagt og skrevet, står magien tilbage...
På fallittens rand spiller Nicolas Winding Refn trumfkortet Pusher 2 ud, og imod alle odds er det blevet hans mest helstøbte og tilfredsstillende film til dato
