Dem, der lyttede til Kidd fra starten, er blevet voksne, og det forsøgte den danske rapper også at være, da han fredag aften spillede sin første af otte koncerter i Store Vega i København. Det lykkedes bedst, når han brokkede sig over publikums mobiltelefoner
Populærkulturens parodier handler ikke så meget om dem og det, der parodieres, men om at kunstnerne bag dem – hvis de tør – kan vokse ved at udspille sider af sig selv
For gymnasieeleverne Eske Freiesleben, Valdemar Münnicke og Johan Dahlerup er musikalske parodier som Gulddreng noget, man hører til fester og morer sig over i fællesskab. Ikke alene derhjemme og aldrig uden ironisk distance. To af dem har i øvrigt selv forsøgt sig med genren. »Det handlede om, at vi ville overdrive os selv«. Information sætter fokus på tidens nye fiktive karakterer, der har bragt ironien tilbage med et seriøst formål
Var Kidds drengerøvshiphop for sjov? Var Gulddrengs pophits en parodi? Og gør digterdebutanten Veronika Katinka Martzen grin med tidens digtere, med sig selv eller slet ikke nogen? Fiktive karakterer har bragt ironien tilbage i en ny form, der ikke nødvendigvis står i modsætning til det oprigtige. De nye kunstnere giver ironien et seriøst formål, siger hollandske forskere
Dansk hiphop leverer i disse år en ny systemkritik, hjemstavnsdigtning og socialrealisme. At det så foregår med lejlighedsvis storhedsvanvid, pengebegær, harsk maskulinitet og reelle eller metaforiske skydevåben, gør den ikke mindre relevant
En politisk poet og en festabe med Simon Spies som skytsengel tørner sammen i denne uges danske rapudgivelser. Vakili vil lave tingene om, mens Kidd helst undgår spørgsmålet
»Jeg holder meget af Politikens og Informations hjemmesider. Og Weekendavisen. Men jeg må også sige, at jeg elsker at slukke hjernen med pornojournalistikken på eb.dk. Man kommer lidt til at føle sig som et overlegent menneske.«
Det var et år i ungdommens og generationsskiftets tegn her til lands. Og kvinder lynede trods underrepræsentation, mens en mand smeltede for åben skærm
Andreas Johnsens CPH:DOX-aktuelle portrætfilm, Kidd Life, er en slående og nøgtern dokumentation af et kongerige, Danmark, der ikke har nok at gå op i, og af en lille, smuk, selvforvirret rappe-abe, Kidd
Dem, der lyttede til Kidd fra starten, er blevet voksne, og det forsøgte den danske rapper også at være, da han fredag aften spillede sin første af otte koncerter i Store Vega i København. Det lykkedes bedst, når han brokkede sig over publikums mobiltelefoner
For gymnasieeleverne Eske Freiesleben, Valdemar Münnicke og Johan Dahlerup er musikalske parodier som Gulddreng noget, man hører til fester og morer sig over i fællesskab. Ikke alene derhjemme og aldrig uden ironisk distance. To af dem har i øvrigt selv forsøgt sig med genren. »Det handlede om, at vi ville overdrive os selv«. Information sætter fokus på tidens nye fiktive karakterer, der har bragt ironien tilbage med et seriøst formål
Kidd gik sidste år fra totalt ukendt musiker til hele Danmarks mediedarling på under et år. På dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX, der begyndte i går, kan man nu se Andreas Johnsens film ’Kidd Life’, der har fulgt den dengang 21-åriges rejse, og de problemer en karruseltur i mediemøllen skabte
Var Kidds drengerøvshiphop for sjov? Var Gulddrengs pophits en parodi? Og gør digterdebutanten Veronika Katinka Martzen grin med tidens digtere, med sig selv eller slet ikke nogen? Fiktive karakterer har bragt ironien tilbage i en ny form, der ikke nødvendigvis står i modsætning til det oprigtige. De nye kunstnere giver ironien et seriøst formål, siger hollandske forskere
Andreas Johnsens CPH:DOX-aktuelle portrætfilm, Kidd Life, er en slående og nøgtern dokumentation af et kongerige, Danmark, der ikke har nok at gå op i, og af en lille, smuk, selvforvirret rappe-abe, Kidd
Dansk hiphop leverer i disse år en ny systemkritik, hjemstavnsdigtning og socialrealisme. At det så foregår med lejlighedsvis storhedsvanvid, pengebegær, harsk maskulinitet og reelle eller metaforiske skydevåben, gør den ikke mindre relevant
